login

Login



  
 Søg

Søg:

|Forside |Shop |Vi tilbyder |Foreningen |
Annonce
Forsiden -> Blogs -> Bestyrelsen

Login



  

Blogs:


Bestyrelsens blog

Apr
13

Ovenpå et vellykket landsmøde

Jeg har netop ramt sofaen efter en lang dag. Jeg er så glad, og fuld af indtryk, at jeg slet ikke kan tørre det fjollede smil af og finde min seng...

I dag har jeg været til landsmøde. 40 års jubilæum med generalforsamling, frokost, kage, fantastisk selskab, god stemning, grin, babyer, nye ideer og klapsalver. 

En ny bestyrelse blev valgt - det bliver godt, det kan jeg mærke! Jeg glæder mig til at skulle samarbejde med de 5 andre kvinder, der alle brænder lige så meget for Forældre og Fødsel som jeg gør. Jeg glæder mig til at vi hver især finder vores plads i bestyrelsen, og finder ud af hvordan vi bedst supplerer hinanden. 

Tusind tak til alle jer der kom - det var dejligt at se jer! 


tilføj kommentar

Mar
12

Fødslerne burde være kvindernes

På de fleste af landets fødeafdelinger er det nu mere reglen end undtagelsen, at den gravide kvinde bliver tilbudt at få fødslen sat medicinsk i gang når hun er lidt over en uge forbi hendes terminsdato, på trods af at det er både naturligt, sikkert og ikke mindst lovligt at være gravid i fulde 42 uger. Skulle fødslen starte med vandafgang men ingen veer, vil nogle fødeafdelinger gerne sætte medicinsk ind for at starte veerne allerede inden 4 timer. Hvorfor er det egentlig blevet sådan, hvorfor forcere fødslen, spørger flere og flere sig selv og hinanden om?  -Og selvom det er et tilbud, så er det ikke altid det føles som om man har andet valg end det tilbudte når man står i situationen, her taler jeg af bitter erfaring.

Jeg ved godt mange kvinder (og deres mænd) finder det betryggende at vide, at der er hjælp at hente hos læger og på specialafdelinger, hvis behovet opstår. -Læser man statistikkerne, er det åbenbart ofte der er brug for hjælp, -hen ved hver 5. kvinde skal have kejsersnit for at få barnet ud? Mange forventer at når de henvender sig på en af landets store fødeafdelinger, så bliver man bedt om at følge den røde streg i gulvet, og så bliver der altid truffet de bedste valg for én, hele vejen. Men hvordan ved man, at de valg der bliver truffet for en nu også er de bedste?

En ting er sikkert. Det er svært at træffe informerede valg, når informationerne forties! De fleste steder i landet bruges off-label medicin til igangsættelser. Er man heldig, bliver man oplyst om at præparatet oprindeligt fra producentens side ikke er tiltænkt det det nu bruges til på fødegangen. Spørger man til bivirkningerne kan man risikere at få svaret "veer", måske endda efterfulgt af en bemærkning om at tilbuddet jo gives fordi de ønsker det bedste for barnet!

Mange komplikationer som følge af indgrebene kunne undgås hvis kvinderne/familierne var godt forberedt til fødslerne - hvis kvinderne vidste at fx en epidural kan have stor indflydelse på den tidlige tilknytning og ikke mindst amme etableringen. Hvis ordningerne med kendt jordemoder blev gjort til en selvfølge, landet over, og det måske endda som det mest naturlige var en jordemoder man som det første møder i graviditeten. -Vi får ofte skudt i skoene; 'at være gravid er ikke en sygdom', hvorfor er det så lægen man ser som det første efter man har opdaget graviditeten og for manges vedkommende også en læge der er med til at afslutte den?

Når nu undersøgelser har vist, at igangsatte/forcerede fødsler ofte er både længere og med flere indgreb end naturlige/spontane fødsler, og kvinder med lange fødsler i bagagen ofte ikke ser tilbage på dem som 'gode fødsler', hvorfor forsøger vi så ikke at sigte efter den naturlige fødsel? Hvorfor lader vi os lulle ind i troen på at alting bliver bedre når den moderne lægevidenskab tager over på et område hvor kvinderne har 'leveret varen' lige siden vi kravlede i land for millioner af år siden?

Nu sidder du måske og tænker hvad du kan gøre, og hvorfor skal du overhovedet gøre noget? -Som jeg ser det, er der to veje vi kan vælge.

Den ene er den hvor vi alle sidder med hænderne i skødet og venter på at verden flyver forbi. Det vil ifølge statistikkerne formentlig betyde at når jeg engang skal have børnebørn, skal mine døtre både have hjælp til både at få barnet ind og ud, ikke meget vil være overladt til naturen dér.

Den anden vej vi kan vælge, er den hvor vi står sammen og minder hinanden om at vi er stærke kvinder der KAN og VIL føde vores børn! At en god fødsel er mere end et sundt barn! Vi vil gøre krav på den støtte det kræver, vi vil informeres og tages med på råd!

Vi skal stille undrende spørgsmål om praksis og procedure, og spørge igen hvis vi ikke får et svar vi kan bruge! Vi skal stå sammen og ikke vige når vi møder modgang og vi bliver forsøgt rettet ind.

Forældre og Fødsel er IKKE imod muligheden for både igangsættelser, epi, kejsersnit osv, det er jo fantastisk at vi trods alt lever et sted i verden, hvor så få kvinder dør i barselssengen!!! Vi vil bare gerne have 'fødslerne tilbage til kvinderne' så de mange indgreb sker på baggrund af kvindens eget, frie individuelle valg på baggrund af saglige informationer, og vi er absolut imod at kvinderne bruges som forsøgskaniner for hvor hurtigt og med hvilke midler en fødsel kan ske!


Jan-16 Marina Hansen:
Det er en kedelig udvikling, fødslerne har taget. Det kunne være interessant, om hver 5. hjemmefødsel også ender med kejsersnit, jeg tror det næppe. Der er selvfølgelig nogle kvinder, der ikke føder hjemme, fordi der er forudsete komplikationer, der nødvendiggør, at de føder på et hospital. Men trods det er hyppigheden af kejsersnit ved de \"normale\" fødende sikkert højere end hos hjemmefødende. Jeg har selv oplevet et unnødvendigt kejsersnit pga. hospitalets forstyrrende indblanding i en langsom fødesel. Heldigvis var min søn rask. Denne erfaring har ikke afholdt mig fra at \"tage magten tilbage\" og føde tre gange hjemme i de efterfølgende år, alle tre børn sunde og raske. Det er en skam, at kvinder på hospitalene ofte ikke får lov til at opleve den urkraft, der strømmer ud af dem, når de føder. Hvad det betyder på det rent psykiske plan, kan man kun gisne om. Mon ikke følelsen af afmagt i fødselsøjeblikket kan være med til at udvikle en depression?

tilføj kommentar

Mar
04

Velkommen

Hvorfor skal Forældre og Fødsel nu til at blogge, tænker du måske? Der er jo i forvejen både medlems-bladet, Facebooksiden, nyhedsbreve, mailgrupperne osv, skulle det ikke være nok?

Svaret er ganske enkelt - Fordi vi kan, og fordi det er sjovt!

Jeg håber med bloggen her at give både medlemmer, men også andre interesserede, et lille indblik i bestyrelsesarbejdet. At vise, at Forældre og Fødsel tager stilling og har holdninger til meget mere og meget andet, end det der bliver formidlet ud i pressen!

Jeg håber i vil tage godt imod vores nye tiltag, og kommenter gerne:O)





tilføj kommentar

Skriv kommentar close
Navn:
Email:
Kommentar:
kode:
Nyt kode
 
Annonce

Vil du være medlem - tryk her

Forside    Shop    Vi tilbyder    Foreningen
Persondatapolitik  SiteMap problem Copyright Forældre og Fødsel, kontakt: