Nyhedsbreve
Nyhedsbreve
Hvis du ikke allerede modtager vores nyhedsbreve, kan du tilmelde dig her.Herunder kan du se en del tidligere udsendte nyhedsbreve.
Nyt medlemsblad og nyt om revision af svangreanbefalinger
Årets første medlemsblad er online
Så er bladet klar - med en masse nyt om den kommende landslejr og generalforsamling. Dette blad byder også på en artikel om det nyskabende og tabu-nedbrydende tiltag Dit Ammenetværk, hvor forældre får mulighed for at indgå i et netværk med andre forældre om at give eller modtage modermælk. Vi bringer også en virkelig rørende og dybt personlig beretning om en mors svære oplevelse at føde sit barn for tidligt, og om hvordan hun vendte de mange følelser fra den første tid til en styrke i moderskabet. Dertil er der også en anmeldelse af bogen Tryk og glad, som handler om hjemme-zoneterapi. Du finder bladet her.
God læselyst!
Revision af anbefalingerne for svangreomsorgen
Sundhedsstyrelsen planlægger en revision af deres anbefalinger for svangreomsorgen i dette år. Forældre og Fødsel er i dialog med dem, og vi er repræsenterede i centrale udvalg. Sundhedsstyrelsen ønsker at høre, hvad vi ønsker anderledes i de nye anbefalinger. Hvis du har forslag til ændringer, eller et lille input til de nuværende anbefalinger, hører vi rigtig gerne fra dig. Send mail til fogf@fogf.dk eller direkte til vores næstformand Birgitte Haldkjær Storgaard på birgittehalkjar@gmail.com
Du kan læse de nuværende retningslinjer her: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/C18BD8F183104A8384F80B73B155826D.ashx
Har du viden om hjemmefødsler?
På redaktionen arbejder vi med at lave et temanummer om hjemmefødsler. Vi har brug for både fagartikler og personlige erfaringer med hjemmefødsler.
Skriv til Iben Maria på redaktion@fogf.dk
Fødekar-udlåner til oppusteligt kar i Aarhus Kommune – er det dig?
Vi har et doneret oppustelig fødekar til gratis udlån i Aarhus Kommune. Mange familier har glæde af det, men nu flytter værtsfamilien til Sønderjylland, og vi søger derfor en ny vært for karret. Karret fylder en ikeapose og skal altid opbevares ved minimum 10 grader. Det er udlånt det meste af tiden, og det eneste arbejde forbundet med det er at koordinere bookningerne og oprette en faktura på depositummet ved udlån. Har du plads til karret og lyst til at sikre, at Aarhus-familier forsat kan få adgang til et gratis fødekar, hører vi meget gerne fra dig! Skriv til fogf@fogf.dk.
Fødekarudlejere til faste kar søges. Vil du hjælpe?
Vi mangler stadig fødekarudlejere til de faste kar. Vi mangler i særdeleshed udlejere på Sjælland, og vi håber, at I vil sprede budskabet til folk, I kender, som har plads til et kar. I Forældre og Fødsel vil vi gerne støtte op om forældres ønske om at føde i rolige omgivelser hjemme, men hvis vi ikke snart finder nye udlejere, så kan vi ikke blive ved med at gøre det. Hvis du gerne vil høre mere om at være fødekarudlejer, så kontakt Anita på: anita.storgaard@fogf.dk
Med venlig hilsen
Forældre og Fødsel
