Bliver ked af det ved amning

27-09-2018

Hej  

Min søn er næsten 3 måneder

De sidste par uger er han begyndt at græde hvergang jeg ligger ham til brystet, altså før han overhovedet har taget fat i brystet 😕

Så jeg må få ham til at sutte på et sut og skiftet den ud med brystet det virker nogle gange, og ellers må jeg få ham til at sove, og derefter ligge ham til.  

 

Det er utrolig hård at være i, og ved ikke hvad der er galt og hvad jeg skal gøre 😭 

 

Jeg har haft ham til kiropraktor, og han har ingen låsninger.

 

Jeg har brugt ammebrikker siden har var 4-5 uger, da han bed hul i mig av av, det fungere heldigvis fint med ammebrikkerne 

Kære mor.

Det er dybt frustrerende, når amningen ikke bare kører, og baby bliver så ked.

Jeg mangler lidt oplysninger i dit ovenstående skriv i fh.t. trivselstegn hos din søn. Det kan nemlig fortælle lidt mere om, hvad der evt. kan være på spil.

Min første tanke er dog, at i kan være ramt ind i det, der hedder late onset low milk supply. Det opstår, hvis baby over en længere periode ikke har haft en optimal sutteteknik ved brystet. Jeg tænker, at det også er årsagen til de sår du fik, da han var 4-5 uger gammel. Det er selvfølgelig dejligt, at det hjalp den gang med ammebrikker, men det er desværre bare symptombehandling, i stedet for behandling af den underliggende årsag, nemlig en dårlig sutteteknik. Man kan ofte lykkes med at amme de første 2-4 måneder med dårlig sutteteknik, uden at det giver problemer med mælkemængden, men stille og roligt kan mælkemængden dale, hvilket kan give sig til udtryk ved uro og gråd ved brystet, hyppige, langvarige amninger eller ammestrejke og kortvarige amninger. Dette forværres så yderligere af ammebrikkerne, hvor baby skal arbejde lidt mere for mælken.
Jeg tænker først og fremmest, at i skal arbejde med at få en god sutteteknik, så i evt. også kan komme af med ammebrikkerne, og dermed bedre kan optimere mælkeproduktion og amning. Det er svært for mig at sige, hvad årsagen er til den dårlige sutteteknik, da det kræver lidt mere uddybende information. Jeg kan dog give dig lidt at arbejde med, som kan hjælpe hos de fleste uanset om man bruger ammebrikker eller ej.
Først og fremmest er det vigtigt, at din søn får godt fat ved brystet, dvs. at han får en stor mundfuld bryst i munden, så han ikke kun kommer til at suge i brystvorten, men bruger tungen til at malke brystet med.
For at få indøvet en god teknik, så kan laid back ammestillingen være rigtig god, da den stimulerer hans instinkter til at tage rigtig fat ved brystet, og tyngdekraften hjælper ham til at få en stor mundfuld bryst. Yderligere kan du hjælpe ham ved at klemme brystet lidt sammen med tommel og pegefinder lige udenfor det brune område af brystvorten og flippe brystvorten, så den rammer op i ganen i stedet for lige ind i munden på ham. Denne teknik kan i øvrigt anvendes ved alle ammestillinger, hvis du ikke har mulighed for laid back. Vent desuden med at give ham brystet til han er helt klar og gaber højt op af sig selv. Han skal lige have lov at ligge og søge, snuse og slikke først. Det kan godt tage op til et halvt minuts tid, men er også med til at gøre din nedløbsrefleks klar til start.
Du får også lidt værktøjer til at få mælken til at løbe lidt bedre. Start med at massere brystet inden amning, da det hjælper til at få gang i nedløbet. Du kan også nulre brystvorten i 10-15 sekunder først, inden baby lægges til. Sørg desuden for, at du ikke sidder og fryser og spænder i skuldrene, da det bremser processen. Det kan være rigtig godt, hvis du også kan klemme lidt mælk ud og dryppe på hans læber, så der er belønning ved brystet med det samme. Du kan evt også bruge en lille sprøjte med udpumpet mælk i, hvor du giver ham lidt ved mundvigen, så snart han hapser på brystet, så han får belønning med det samme. Det giver også lidt ekstra tålmodighed hos ham indtil nedløbsrefleksen starter. Du kan også anvende et sns-system, hvis du tænker, at det er lettere at have med at gøre, når nu du også skal holde styr på ammebrik og ked baby: https://www.youtube.com/watch?v=Ju890wsLgqE Det er også muligt at lave selv med en sondeslange igennem et hul i en flaskesut og ned i selve flasken med mælk i.
Når nedløbet begynder at aftage, så kan du lave brystkompressioner for at holde flowet i gang, så får han lidt hjælp til at få mere at spise, samt at dit bryst tømmes bedre, og mælkedannelsen dermed stimuleres mere.
Jeg linker til nogle videoer om at få baby til at tage godt fat ved brystet, brystmassage, brystkompressioner, laid back ammestilling og nippleflip:

Laid back: https://www.youtube.com/watch?v=KYRg8DTbZCc&index=3&t=46s&list=PLb4X2FNPtawuQoSZxr4p-n04tfD-0hh2l

Lidt om at få baby til at tage godt fat (Nancy Mohrbacher i denne video er en af verdens førende eksperter):
https://www.youtube.com/watch?v=d8SI4XKkOl8

Denne video om babystyret amning, godt fat ved brystet og laid back fra 2:11:
https://www.youtube.com/watch?v=usLPBt1CM0s&t=35s&index=2&list=PLb4X2FNPtawuHJFK4n_xb4cHYfFbqCxuN

Brystkompressioner:
https://www.youtube.com/watch?v=icEZcErKooY&list=PLb4X2FNPtawslqXqH61bHuNuvSa4w4iJn&index=1

Denne video forklarer lidt om, hvorfor mælkemængden daler, og lidt værktøjer til, hvad du kan gøre:
https://www.youtube.com/watch?v=M_NLHiasZok&list=PLb4X2FNPtawuQZ64Gm_YqiqBdH-t2Bbjb

Brystmassage:
https://www.youtube.com/watch?v=4YjK--YW-Bw&list=PLsuzRPfWP8aBBu7kVrP3lur-XmtuaRfiE

Nippleflip:
https://www.youtube.com/watch?v=deKN3wJ17Mk&list=PLMM5cpS0DJ87_QQuIk3PV5LbW6MlFPUPQ

Hvis ovenstående ikke giver resultat, kan det være en idé at få en konsultation med en ammerådgiver, hvor i kan få hands-on vejledning. Ammerådgiveren vil også kunne hjælpe med at se, om der er andet, der forhindrer en god teknik, f.eks. problemer med tunge- eller læbebånd.

Du skal også være velkommen til at ringe til en af vores frivillige ammerådgivere på telefonlisten.

De bedste hilsner,

Camilla M. Olsen

Ammerådgiver hos Forældre og Fødsel.