Login



Forside Ammerådgiver telefonliste Ammebrevkasse Vil du være ammerådgiver? Godt at vide

Login



  

Ammerådgivningens brevkasse


Emner:

Tilbage  Info   
2019-05-15

Jeg er lige blevet mor til en sund og rask pige, og har en 2 årige søn i forvejen. Da jeg fødte ham kunne vi simpelthen ikke få amming til at fungere og efter 14 dage med blødende bryster og sved og tåre, tog vi til en privat øre næse læge som gjorde det klart at hans tungebånd var for kort og han klippede det med det samme . Trods både sygeplejersker og sundssplejsken havde sagt at der intet var at komme efter. Tiden efter hans tungebånd var blevet klippet, måtte vi indlægges med ham da det simpelthen medførte for mange smerter i hans lille mund og mine bryster var stadig sindssyge ødelagte, så amming stoppede hurtigt efter det, og vi gik til modermælkserstatning. Der var ingen problemer derefter, og vi prøvede at genoptage amningen med ham, men det ville han ikke. Nu sidder jeg har et par timer efter jeg er kommet hjem med min nyfødte datter, og mit ene bryst, som var hårdeste ramt med min søn er ved at flække og gå i stykker, og det gør simpelthen så ondt. Hun tog dog neget pænt imod mit bryst lige efter hun var kommet ud, og selvfølgelig var det lidt ubehag, men det stoppede hurtigt. Men hun vil ikke rigtig tage imod det andet, som knapt er så ømt, og har lige købt sutter brikker i håb om at det kan hjælpe lidt på smerten. Det virker ikke til hun tager forkert fat, men hun har til tider svært ved lige at finde det og så holde fast i det. Mit spørgsmål er faktisk bare om der er nogen faresignaler jeg skal holde øje med, i form af for kort tungebånd igen, udover at tungen læberne kan vise sig som hjerteform ved amming, og hvad kan jeg gøre for at hun bliver bedre til at finde og holde fast? Og er der noget specielt jeg kan gøre for at passe bedre på mine bryster så de ikke går mere i stykker. På forhånd tak. 



 

Kære mor. 

Stort tillykke med din lille pige.

Stramt tungebånd kan være arveligt, så jeg tænker, at det kunne være en god idé at få det vurderet på din datter snarest muligt. Det er ikke altid, at tungen er hjerteformet eller ikke kan komme ud over gummekanten, når tungebåndet er stramt. 
Jeg tænker også, at I hurtigst muligt skal få hands-on vejledning til sutteteknikken, da det bestemt kunne tyde på, at den ikke er optimal, når du allerede har sår og smerter. En dygtig ammevejleder vil også kunne hjælpe med at vurdere tungebåndet. 
Du skal naturligvis holde øje med trivselstegnene:

·      Er der de bleer, der skal være? både våde og beskidte.

·      Har hun gode, vågne perioder med god aktivitet og kontakt?

·      Vokser hun som hun skal?

·      Har hun fin hudfarve? Hun må ikke være bleg og grå.

·      Melder hun sig selv til måltiderne?

 

Måske kan suttebrikkerne aflaste lidt, men man kan sagtens få eller forværre sår, selvom man bruger suttebrikker, hvis teknikken er forkert.


Du kan også finde mere information på hjemmesiden www.stramttungebaand.dk eller i facebookgruppen dansk støttegruppe for stramt tungebånd.

 

Mange er glade for multimam kompresser, der holder såret fugtigt, så skorpen ikke rives op hver gang. Det fremmer også sårhelingen, at holde det fugtigt og mindsker arvævet.

Du skal naturligvis også være opmærksom på infektion i såret og på tegn på brystbetændelse, da sår er en åben dør for bakterier.

At hun har svært ved at få fat ved det ene bryst kunne også tyde på spændinger eller låsninger i kroppen på lillepigen. Det kan derfor også være en god idé at få hende tjekket ved en kropsbehandler.

Når I skal amme, så er det vigtigt, at I er helt tæt sammen, og at hendes mave vender ind mod din krop, så hendes krop ikke er drejet. Laid back ammestillingen er rigtig god, og en variant af den kaldet koala hold er også god til babyer med stramt tungebånd. Kild hende under næsen med brystvorten, så hun skal gabe højt, for at få fat i brystet. Du kan også klemme brystet med tommel- og pegefinger bag det brune område af brystvorten (areola) og flippe brystvorten ind, så den rammer i ganen på hende. Det handler om, at hun får så meget af dit brystvæv i munden som muligt, så brystvorten kommer langt ind i munden. Det er desuden vigtigt at have tålmodighed og vente til hun selv er klar til at hapse på. Prøv at lade hende styre det i stedet for at lægge hende til. Det er laid back stillingen genial til. Vær hud mod hud, så alle hendes naturlige instinkter til at kravle til brystet og gabe højt op aktiveres.
Med omhyggelig teknik, så kan man amme nogenlunde smertefrit på trods af et kort tungebånd.

Jeg linker lige til et par gode videoer med ammestillinger og nippleflip herunder.

Babystyret amning:

https://www.youtube.com/watch?v=usLPBt1CM0s&list=PLb4X2FNPtawuHJFK4n_xb4cHYfFbqCxuN&index=1

 

Breast crawl:
https://www.youtube.com/watch?v=0KVAOUILFq0&list=PLb4X2FNPtawuHJFK4n_xb4cHYfFbqCxuN&index=2

 

Nippleflip (Flipple) og koala hold:
https://www.youtube.com/watch?v=CpPIO8DB6GY&list=PLb4X2FNPtawvsTHwXdWt19mWldeTM7rTR&index=3&t=0s

 

Laid back ammestilling:
https://www.youtube.com/watch?v=KYRg8DTbZCc&list=PLb4X2FNPtawuQoSZxr4p-n04tfD-0hh2l&index=3&t=49s



Du skal også være rigtig meget velkommen til at ringe til en af ammerådgiverne på telefonlisten, hvis du har brug for yderligere sparring.

 

De bedste hilsner fra
Camilla M. Olsen, ammerådgiver ved Forældre og Fødsel.


X
Id:1501
Oprettet:2019-05-15 21:27:28
Besvaret:2019-05-16 21:21:12

Forældre og Fødsel er en ikke-statslig organisation (NGO) uden partipolitisk tilknytning. Vi arbejder for at forbedre vilkårene for de gravide, de fødende og småbørnsfamilierne. Vores kernesager er at sikre alle en tryg fødsel samt at yde gratis, vidensbaseret og personlig rådgivning.
Derfor tilbyder Forældre og Fødsel blandt andet gratis og anonym ammerådgivning døgnet rundt, året rundt - og man behøver ikke at være medlem af foreningen for at modtage rådgivning


STØT FORÆLDRE OG FØDSEL – MELD DIG IND!

Et års familiemedlemskab kun 330 kr.
Meld dig ind i Forældre og Fødsel – her."

tilbage til oversigten

Annonce

Vil du være medlem - tryk her