Login



Forside Ammerådgiver telefonliste Ammebrevkasse Vil du være ammerådgiver? Godt at vide

Suttebrik

Login



  

Ammerådgivningens brevkasse


Emner:

Suttebrik

Tilbage  Info   
2019-06-10

Hej jeg har en datter på 4 uger og amning har været et problem helt fra starten af.

Vi blev indlagt pga gulsot og for stor vægttab på dag nr 3.

Jeg har nu kontakt til en ammevejleder og hun anbefalede at bruge suttebtikker. 

Jeg kan mærke at lille pigen ikke sutter nok med den og derfor er mælken allerede gået tilbage. 

Hvordan kan jeg komme af med dem? 


Hilsen angelina 

 

Kære Angelina.

 

Tillykke med din lille pige. Sikke da en start I har haft, det er ikke sjovt med den slags bekymringer, når man nu skulle nyde den første tid i stedet.

 

Jeg har rigtig svært ved at rådgive dig i denne situation, da jeg mangler rigtig mange oplysninger omkring årsag til ammebrikken, og hvilke udfordringer, I har oplevet, udover den manglende vægtøgning.
Nu ved jeg ikke, om du har forsøgt nogle ting i forvejen i forhold til at komme af med ammebrikken, men det første I kan prøve, er bare at fjerne den.

Hvis det ikke fungerer, så prøv at fjerne den, når hun har spist lidt, så hun ikke er meget sulten, når hun skal prøve at tage fat uden brik. Så har hun nemlig også lidt mere tålmodighed.

I kan også prøve uden brik, når hun sover. Mange børn vil gerne tage brystet uden brik, når de sover. Hvis det virker, så kan du prøve de to ovenstående forslag, når hun er vågen.

Du kan også lave et burgergreb om brystet, når hun skal tage fat, da det gør brystvævet lidt mere fast og lidt nemmere at få fat i, og så sørge for, at brystvorten er lige under næsen, så hun skal gabe højt op, for at få fat, og dermed også får mere bryst i munden.

Nogle gange kan man også få dem til at hapse på uden brik, hvis de lige er vågnet, eller er tæt på at falde i søvn.

Du kan prøve at smøre brystvorten og det brune område i lidt mælk, som du presser ud inden amningen, så brystet smager dejligt og knap så salt, som vores hud jo ellers godt kan smage. En ammebrik smager jo ikke af noget, og det kan hun måske have vænnet sig til.

 

Hvis du har brug for yderligere hjælp med at få produktionen op igen, eller hjælp til amningen i øvrigt, så skal du være velkommen til at ringe til rådgiverne på vores telefonliste, eller skrive her i brevkassen igen.

Jeg ønsker jer alt det bedste på jeres ammerejse.

 

De bedste hilsner,

Camilla M. Olsen, ammerådgiver hos Forældre og Fødsel.

X
Id:1505
Oprettet:2019-06-10 19:53:00
Besvaret:2019-06-12 22:07:32

Forældre og Fødsel er en ikke-statslig organisation (NGO) uden partipolitisk tilknytning. Vi arbejder for at forbedre vilkårene for de gravide, de fødende og småbørnsfamilierne. Vores kernesager er at sikre alle en tryg fødsel samt at yde gratis, vidensbaseret og personlig rådgivning.
Derfor tilbyder Forældre og Fødsel blandt andet gratis og anonym ammerådgivning døgnet rundt, året rundt - og man behøver ikke at være medlem af foreningen for at modtage rådgivning


STØT FORÆLDRE OG FØDSEL – MELD DIG IND!

Et års familiemedlemskab kun 330 kr.
Meld dig ind i Forældre og Fødsel – her."

tilbage til oversigten

Annonce

Vil du være medlem - tryk her