Login



Forside Ammerådgiver telefonliste Ammebrevkasse Vil du være ammerådgiver? Godt at vide

Øgning af mælkeproduktion

Login



  

Ammerådgivningens brevkasse


Emner:

Øgning af mælkeproduktion

Tilbage  Info   
2019-10-26

Kære fogf
Jeg er førstegangsmor til en dejlig pige på 8 uger. Vores amning er gået helt i kludder og jeg ønsker at få den op at kører igen således at vi kan lægge mælkeerstatningen på hylden og nøjes med fuld amning. I får lige historien så i har klarhed over mit ammeforløb: 
Alt kørte fint de første 14 dage. Hun havde allerede da hun var 6 dage gammel indhentet sin tabte fødselsvægt på 180 gram. Hun havde ved besøg af sundhedsplejeske som 14 dage gammel taget yderligere 200 gram på (dvs 380 g siden fødslen). Vi ammede 16 (!!) gange i døgnet og hun kunne sagtens spise i 40-60 min hvergang hun spiste hos mig, til stor frustration hos mig. Hun faldt altid i søvn ved brystet efter 5-10min og så gik resten af tiden med at forsøge at holde hende vågen. Derudover var mine brystvorter altid læbestift formet og hun havde svært ved at hægte sig på. Sådan har det været fra dag 1. Min sp anbefalede at der skulle gå minimum 2 timer imellem hver amning og helst ikk mere end 8-10 gange i døgnet. Da hun kom til 4 ugers tjek, havde vores datter tabt sig 40 gram. Vi blev anbefalet at supplerer op med mme. Det har så stille og roligt taget så meget overhånd at hun nu primært spiser mme og har meget svært ved at finde ro ved brystet. Jeg har investeret i en medela elektronisk brystpumpe (dobbelt) og kan se at mine bryster Max kan producerer 50 ml tilsammen hver 3 time. Jeg har et meget langsomt nedløb og mælken kommer først efter 10 min pumpning. Jeg har forsøgt mig med pumpning hver 3 time, mælkebombe, hvidtøl, Ribena saft, hud mod hud og mandler i 3 dage i træk uden den store virkning anden end jeg er så træt at jeg ikk kan hænge sammen. Min sp har sagt jeg max må amme/malke ud 3 gange dagligt nu, da jeg græder af frustration og træthed over manglende resultat af de 3 dage med forsøg på at øge min produktion. Hvad kan jeg gøre ? Jeg er ikke klar på at give op med amning men føler jeg mangler en der kan rådgive mig omkring min amning så min produktion stiger og ikke falder. Min produktion var højest da jeg ammede 16 gange dagligt. Jeg er brystopereret med implantater som er under musklen. Jeg håber i kan hjælpe! 

Mvh 
En frustreret mor

 
Kære frustrerede mor.

Jeg beklager, at du har ventet lidt på min tilbagemelding.

Jeg har nu læst og tænkt over dit brev mange gange, og der er rigtig mange ting, der skal kigges på, så jeg vil anbefale, at du ringer til en af rådgiverne på telefonlisten, hvis du ikke allerede har gjort det. Ellers går det hen og bliver et meget langt og uoverskueligt svar, du får her.

Du finder vores telefonnumre her:
https://fogf.dk/Ammeraadgivningen/hvor-ringer-jeg-hen

Jeg ønsker alt det bedste for jer.

De bedste hilsner,
Camilla M. Olsen, ammevejleder hos Forældre og Fødsel

X
Id:1524
Oprettet:2019-10-26 11:10:08
Besvaret:2019-11-03 21:03:36

Forældre og Fødsel er en ikke-statslig organisation (NGO) uden partipolitisk tilknytning. Vi arbejder for at forbedre vilkårene for de gravide, de fødende og småbørnsfamilierne. Vores kernesager er at sikre alle en tryg fødsel samt at yde gratis, vidensbaseret og personlig rådgivning.
Derfor tilbyder Forældre og Fødsel blandt andet gratis og anonym ammerådgivning døgnet rundt, året rundt - og man behøver ikke at være medlem af foreningen for at modtage rådgivning


STØT FORÆLDRE OG FØDSEL – MELD DIG IND!

Et års familiemedlemskab kun 330 kr.
Meld dig ind i Forældre og Fødsel – her."

tilbage til oversigten

Annonce

Vil du være medlem - tryk her