Anmeldelse af “Giv dig tid, mor.” metteskov

“Giv dig tid, mor” af Mette Hyldgaard Skovmose. 82 sider. Kan købes på www.mettehyldgaard.dk. 149 kr som E-bog og 225 kr som fysisk bog. 

Det var med en følelse af stor genkendelighed, at jeg læste Mette Hyldgaards bog “Giv dig tid, mor”. Mette Hyldgaard beskriver den sårbare og stærke overgang fra at være kvinde til at blive mor. Denne overgang oplevede jeg, da jeg for fire år siden blev mor til min ældste datter og jeg blev overvældet af mange store følelser i tiden efter fødslen. Jeg har siden arbejdet med at være mor med åbent hjerte, og jeg har erfaret, at min sårbarhed er en styrke. I den proces kom billedet af sommerfuglen, som symbol på transformation, til mig: Det skrøbelige tidspunkt, hvor sommerfuglen lige har forladt pubben og venter på at vingerne kan bære, blev et vigtigt billede på både min egen fødsel og min datters fødsel. Og det blev dermed også et vigtigt billede på min egen overgang fra at være kvinde til at blive mor. 


Dette billede fandt jeg også “Giv dig tid, mor”. Mette Hyldgaard bruger den nyudklækkede guldsmed som symbol på overgangen, den skrøbelige fase, hvor man træder ud i ukendt land. Hyldgaard ønsker med sin bog at italesætte de store følelser, som kan dukke op i denne overgang. Ohun udvidernormalitetsbegrebet i forhold til, hvad vi betegner som normale reaktioner på at blive mor.
Bogens udgangspunkt er efterfødselsreaktioner, og det beskrives, hvordan det kan føre til vækst hos den enkelte kvinde, når man anerkender og fordyber s
ig i overgangen til moderskabet. Jeg er lige blevet mor for anden gang til endnu en pige, denne gang har jeg ikke en efterfødselsreaktion. Alligevel er fordybelsen i overgangen til at blive mor endnu en gang meget givende for mig. Bogen er således også brugbar selvom man ikke har en efterfødselsreaktion. 

I løbet af bogen er der et refleksionsafsnit under overskriften “Giv dig tid”, som inviterer til at man selv kan arbejde med bogens temaer.
Jeg vil her fremhæve bogens tre hoveddele:
Første afsnit: “Overgangen -at blive født som mor”, som behandler både graviditeten, fødslen og tiden lige efter fødselen.
Afsnittet om “superkvindens død!?”, hvor superkvinden beskrives og et alternativ tegnes. Superkvinden er hende, som tager sig sammen, og sætter andres behov før sine egne og kan klare det hele selv. Superkvinden repræsenterer maskuline værdier, som handling og retning. Alternativet er at følge sin kvindelige intuition. Og gi
ve plads til kvindelige værdier som hengivelse og fordybelse i de store følelser.
Bogen afsluttes med tre “livsfortællinger”, hvor tre forskellige kvinder deler deres oplevelser med overgangen til moderskabet.
Igennem bogen bliver der sat spørgsmålstegn ved den måde vi
, som samfund, forstår overgange og moderskabet på. Superkvinden er et produkt af at vores samfund er bygget på maskuline præmisser. Vi må skabe plads til kvindens cyklus og overgangene i kvindelivet. Vi skal se på det overordnede perspektiv og vores samfundsindretning, og ikke tro “det er migder er sart”, når det opleves som et stort sammenstød at blive mor. Et sammenstød mellem ens tidligere liv og moderskabet, fordi man i denne overgang bliver ramt af sin krop og intuition på en helt ukendt måde.

Bogen har mine varmeste anbefalinger og tager mange gode temaer op fx behovet for en “Big mama”, som kan rumme den nyfødte mor. En “Big mama” kan være en mor, mormor, veninde, søster eller anden kvinde, som kan give omsorg og hjælp til den nybagte mor. Den omsorg, som jeg i anden sammenhæng har hørt beskrevet som “mothering the mother”. 

Som det fremgår af anmeldelsen, har bogen sat mange tanker i gang hos mig og først og fremmest vist mig at den oplevelse, jeg har af at blive mor, er jeg ikke alene med. Den er almen og eksistentiel, og det er en gave!