Fødselsdepression

I forbindelse med mit studie, jeg er sygeplejerskestuderende, møder jeg ofte ting, der forundrer mig. Og det er en af saraperssondisse problematikker – i mine øjne – jeg gerne vil dele med jer, for det er helt klart et hjertebarn for mig, da jeg har prøvet at stå midt i det.

Det omhandler diagnoser, og nu er det her du ikke bare skal sukke og slukke! Jeg synes faktisk, det her er vigtigt og håber meget på, at du bliver og læser de ord, jeg har på hjerte.

De fleste ved, at får man en depression, så går man til lægen, bliver diagnosticeret, og så får man hjælp. Der er forskellige typer for hjælp, men man bliver taget alvorligt, for en depression er en alvorlig ting, der har store følger, derfor skal den behandles, man skal måske have hjælp til at mestre forskellige situationer anderledes, end man ellers gør. Det store system går i gang, og der bliver taget hånd om en. Det de færreste ved er, at man i systemet får det der heder en ICD-10-kode, der er et nummer for den diagnose, man har. Denne kode betyder også, at det er en ’rigtig’ sygdom man har, om den er kortvarig, kronisk, fysisk eller psykisk.

Der jeg vil hen med dette, nu vi er i Forældre og Fødsel-regi, er, at hvis man rammes af en fødselsdepression, så findes der ingen ICD-10-kode. Det betyder med andre ord, at får du en fødselsdepression, så er du ikke ’rigtig’ syg, og derved har du ingen rettigheder i systemet.

Den lader vi lige stå lidt: Du har ingen rettigheder i systemet!

Det vil faktisk sige, at systemet ikke anerkender, at man kan blive deprimeret, når man står med sit lille nyfødte barn i armene. Der skal du være glad – BUM. Helt systembestemt kan man kun være lykkelig lige der. Og jeg har prøvet at stå der, med et fantastisk nyt barn i armene. Jeg vidste bare ikke, som humlebien der ikke kan flyve, at jeg ikke kunne blive deprimeret. Så det blev jeg, det var ikke mit valg, det var min hjerne der fuckede op. Min hjerne, der den dag i dag ikke er min bedste ven. Jeg har 6 måneder af mit barns liv, eller mine børns liv, for den store var der jo også, jeg ikke kan huske. Der er helt sort, rullegardinet var trukket ned.

Når man rammes af en depression, så har man brug for hjælp, og det er uanset om den opstår ud af det blå, i forbindelse med en fyrring eller i forbindelse med et nyt liv, der kommer til. Hvem kan bestemme og beslutte om det er en rigtig eller forkert depression? Jeg undres, for min var lige så virkelig som andre, min var bare ikke rigtig. Det betyder at man mister rettigheder, altså når man har den forkerte depression. Man får tilbudt behandling, men denne er meget forskellig fra kommune til kommune, fra region til region. I min kommune var jeg så heldig at komme under en forsøgsordning, hvor der kom et team hjem til os. De tog sig af mig, men min mand fik også hjælp, hjælp til at forstå hvad det var der skete i mig, anerkendelse af at situationen var hård, og anerkendelse af at han arbejdede megahårdt for at holde sammen på os. De tog hånd om os, som den familie vi nu engang var, og så på helheden. Flere steder er tilbuddet, at man kan komme i samtalegruppe, snakke med andre i samme situation, man må ikke have sin baby med, de pårørende bliver ikke inddraget. Man kan takke ja til tilbuddet, passe sig selv eller selv finde hjælp.

Derfor er drømmen selvfølgelig, at når de nye ICD-10-koder kommer, så er der også en kode for fødselsdepression, så man på lige fod med andre deprimerede kan få hjælp. Der findes nemlig ikke en rigtig eller forkert depression! Der findes et stort hul, man falder i, og årsagen til at man falder i, er i min verden underordnet. Pointen er, at man skal have hjælp og omsorg!

At have en fødselsdepression er utrolig tabubelagt. Lad os bryde tabuet, lad os tale om, at det kan være svært, kun ved åbenhed kan tabuet brydes!

2016-09-19T08:59:41+00:00 19, sep, 2016|