For travlt på fødegangen: Anita fik svær svangerskabsforgiftning

Af Anita Kjær
Jeg fik den dejligste pige ved akut kejsersnit tirsdag den 28. juni kl. 2.36. I tiden op til var jeg til en del kontroller både på fødeafdelingen, hos egen læge, jordemoder og ved obstetrisk ambulatorium. I min første graviditet fik jeg svangerskabsforgiftning og i slutningen af maj (1½ måned før termin) begyndte jeg i denne graviditet at få symptomer på svangerskabsforgiftning. Herunder stigende blodtryk og “skæve” blodprøver, som de blev kaldt.
Lægerne lyttede ikke
Blodtryk og blodprøver var dog ikke så slemme, at de gav mig diagnosen svangerskabsforgiftning. 8 dage inden min datter kom til verden, var jeg igen til jordemoderkontrol, og mine tal var skæve, som de havde været en måned, men stadig ikke skæve nok til en diagnose. Jeg fortalte mange gange om mine symptomer, om at jeg ikke havde det godt og at jeg synes det var vigtigt, at de tog i betragtning at min blodtryk normalt er meget lavt (95/55). Dette mente ingen dog var relevant, og jeg følte ikke, at der blev lyttet til mig. Fredag den 24. juni, kun fire dage efter jordemoderbesøg, var jeg igen på obstetrisk ambulatorium og her fik jeg undersøgt igen. Jeg havde nu 3+ i protein, mit blodtryk var nu over 150/90, og lægerne begyndte nu at lytte lidt. Jeg syntes dog ikke, at de ville lytte til, at det havde udviklet sig hurtigt på få dage, og til min tvivl i forhold til, om det var sikkert at vente. Jeg fik beskeden af lægen, at jeg ville få blodtrykssænkende medicin, og at jeg skulle komme igen mandag. De havde desværre ikke tid til at sætte mig i gang.
Fødegangen for travl til igangsættelse
Jeg skulle tage mit blodtryk hjemme i weekenden, da medicinen nok ville sænke mit blodtryk for meget. Det skete dog ikke, den ordinerede medicin var ikke nok til at holde mit blodtryk stabilt under 150/90. Jeg kontaktede fødeafdelingen igen lørdag og fik at vide, at jeg skulle øges i dosis. Jeg måtte vente med yderligere besked til efter weekenden. Søndag hentede jeg medicin og fik at vide, at jeg måtte vente til mandag med en eventuel igangsættelse. Det var jo snart, og de havde travlt. Hverken lørdag eller søndag ville sygehuset tjekke, hvordan jeg og min datter havde det.
Svær svangerskabsforgiftning
Jeg kom til kontrol mandag og fik at vide, at jeg jo nu havde diagnosen svangerskabsforgiftning. Det var ikke sikkert, at jeg kunne blive sat i gang før tirsdag, hvis jeg allerede var klar til at få taget vandet. De havde travlt på fødeafdelingen. Jeg insisterede på, at jeg ville sættes i gang samme dag, og jeg blev indlagt om eftermiddagen. Mine tal var fortsat det samme indtil om aftenen, hvor jeg pludselig fik STÆRKE leversmerter. Jeg begyndt samtidig at have regelmæssige veer, men jeg havde så stærke leversmerter, at jeg ikke kunne mærke det. Jeg endte med at få akut kejsersnit, og min datter kom til verden kl. 2.36, under et halvt døgn efter igangsættelse. Jeg vågnede på
intensiv og mødte meget lidt forståelse for, at jeg ønskede at vide, hvordan min datter havde det, at se hende og ønske om at få af vide, hvad der skete med mig, og hvordan min tal så ud.
blog-ssf
Alt hvad jeg frygtede ville ske, fordi jeg ikke blev lyttet til, skete. Det har været sindssygt hårdt at komme sig over, og jeg har været indlagt med barselsfeber og brystbetændelse sidenhen (med infektionstal på 296). Jeg kunne ikke løfte min datter på 2 ½ år, og hun måtte undvære mig under indlæggelser. Jeg føler, at jeg ikke blev lyttet til, og at det akutte kejsersnit kunne have været undgået, hvis lægerne havde lyttet i tide.
Jeg vil sige, at under kejsersnittet og de efterfølgende indlæggelser har jeg mødt forstående og hjælpsom personale, der har ydet en stor og professionel indsats. Jeg har været til dialogsamtale med sygehuset sidenhen, der har erkendt, at det var en fejl, at de ikke satte mig i gang fredag den 24. juni, da det er deres standardprocedure.
2016-12-08T21:12:20+00:00 8, dec, 2016|