Normal søvn hos babyer og småbørn

Normal søvn hos babyer og småbørn 2018-11-13T13:29:05+00:00

Af Camilla Juhl Dorland, Psykolog og mor til en søn fra 2016

Den normale babysøvn

En nyfødt baby har ingen døgnrytme og vågner hyppigt for at amme døgnet rundt. Det klassiske eksempel er, at babyen vågner cirka hver tredje time, men der findes dog store individuelle variationer. Nogle babyer vågner for eksempel en gang i timen, mens andre sover stræk på fem timer. Forældre har ofte en forventning om, at barnet skal begynde at sove længere og længere stræk. Sådan fungerer det dog ikke altid. Mange oplever for eksempel, at barnet begynder at vågne hyppigere om natten i en periode når det er omkring fire måneder gammelt. Ved denne alder sker der en ændring i barnets søvn, så søvnen bliver adskilt i forskellige søvncyklusser, ligesom hos voksne. En babys søvncyklus varer typisk 30 til 60 minutter, og det er således ikke unormalt, at en baby kan vågne for eksempel hver halve time i en periode. Det er normalt, at antallet af natopvågninger går op og ned i perioder, og man kan således ikke forvente en lineær udvikling i barnets søvn.

I vores kultur er der ofte en forventning om, at barnet i løbet af det første år skal begynde at ”sove igennem”, hvilket ofte defineres som et stræk på mindst fem timer. Det er dog langt fra alle børn, der begynder at sove igennem i løbet af deres første år. Studier af børn på 1-3 år har for eksempel vist, at en tredjedel af børnene stadig vågner og vækker deres forældre hver nat eller næsten hver nat (1). Forældre til børn, der vågner hyppigt om natten, kan få indtryk af, at det er nødvendigt at søvntræne barnet. Forskning har dog vist, at barnet ikke sover bedre eller mere sammenhængende af at blive søvntrænet (2,3,4,).

At hjælpe baby ind i søvnen

De fleste babyer og småbørn har brug for hjælp til at falde til ro og falde i søvn. Babyer bliver for eksempel beroliget af kropskontakt, bevægelse og amning, og disse ting kan ofte hjælpe barnet ind i søvnen. Igennem menneskets udviklingshistorie har barnet været tæt på sine omsorgspersoner både dag og nat, og dette giver barnet tryghed. Adskillelse opleves derimod som en trussel for barnets sikkerhed, og barnet vil derfor ofte reagere med gråd, hvis det bliver lagt i en tremmeseng eller et andet sted, hvor det ikke har direkte kontakt med forældrene.

I vores kultur ses ofte en forventning om, at barnet tidligt skal lære at falde i søvn alene. Denne forventning er kulturelt bestemt og findes primært i den vestlige del af verden. Adskillelse fra forældrene kan medføre stress og uro, og barnet vil ofte reagere med gråd. Barnets gråd og forældrenes reaktion på gråden spiller en vigtig rolle for tilknytningen mellem barnet og forældrene. Tilknytning vil sige et følelsesmæssigt bånd, som et barn knytter til sine forældre. Forskning har vist, at børn der får trøst og omsorg når de græder, har større sandsynlighed for at have en tryg tilknytning til deres forældre (5,6,7). Søvntræning, hvor man lader barnet græde, kan derfor risikere at skade barnets tilknytning til forældrene. De fleste babyer og småbørn trives bedst med at have sine forældre hos sig, når de skal sove. Hvis barnet ikke giver udtryk for ubehag ved adskillelse, er der ikke noget galt i at lade barnet falde i søvn alene. Hvis barnet derimod signalerer, at det har brug for, at du er der, er det bedst at blive hos barnet og hjælpe det ind i søvnen.

Tips til at hjælpe barnet ind i søvnen

Indfør en aftenrutine, som forbereder barnet på, at det snart er tid til at sove. En aftenrutine kan for eksempel bestå af skift til natble og nattøj, børste tænder og derefter rolige, hyggelige aktiviteter på soveværelset, såsom blid tumleleg, sanglege, kigge i billedbøger eller lignende. Det kan være en god ide at dæmpe belysningen under aftenrutinen og for eksempel nøjes med en natlampe. Når det er tid til at få den lille til at sove, kan man evt. nøjes med at have en lille ammelampe tændt. Her er nogle tips til hvordan barnet kan hjælpes ind i søvnen:

  • Amning
  • Kropskontakt
  • Slyngevugge eller barnevogn
  • At vugge barnet i armene, for eksempel ved hjælp af en yogabold
  • Hvid støj, sang eller rolig musik
  • Svøb (til yngre babyer)
  • Sut eller nusseklud
  • Godnathistorie eller børnemeditation (til større børn)

 

Kilder

1) Johnson, C. M. (1991). Infant and toddler sleep: a telephone survey of parents in one community. Journal of Developmental and Behavioral Pediatrics, 12(2), 108-114.

2) Douglas, P. & Hill, P. (2013). Behavioral sleep interventions in the first six months of life do not improve outcomes for mothers or infants: A systematic review. Journal of Developmental and Behavioral Pediatrics, 34(7) 497-507.

3) Hall, W. A., Hutton, E., Brant, R. F., Collet, J. P., Gregg, K., Saunders, R., Ipsiroglu, O., Gafni, A., Triolet, K., Tse, L., Bhagat, R. & Wooldridge, J. (2015). A randomized controlled trial of an intervention for infants’ behavioral sleep problems. BMC Pediatrics; 15(1), 181.

4) Stremler, R., Hodnett, E., Kenton, L., Lee, K., Weiss, S., Weston, J., Willan, A. (2013). Effect of behavioural-educational intervention on sleep for primiparous women and their infants in early postpartum: multisite randomised controlled trial. British Medical Journal, 346(7904), 1-14.

5) McElwain, N. L., & Booth-LaForce, C. (2006). Maternal sensitivity to infant distress and nondistress as predictors of infant–mother attachment security. Journal of Family Psychology, 20(2), 247–255.

6) Leerkes, E. M. (2011). Maternal sensitivity during distressing tasks: A unique predictor of attachment security. Infant Behavior and Development, 34(3), 443-446.

7) Higley, E. & Dozier, M. (2009) Nighttime maternal responsiveness and infant attachment at one year. Attachment & Human Development, 11(4), 347-363.