Den første tid – Åbent hus i Valby

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

At blive forælder er intenst og magisk, sårbart og udmattende. Hvordan kan vi være til stede med de følelser og oplevelser, der pludselig opstår og som måske ikke ligner det vi normalt forbinder os selv med? Kan vi vinde noget ved at udvide normalitetsbegrebet for hvordan det er naturligt at føle og agere, når vi bliver forældre?

v. Mette Hyldgaard Skovmose er cand. mag. i psykologi og dansk og forfatter til bogen “Giv dig tid, mor”.

 

 

Forældre og Fødsels indbyder til Åbent Hus, hvor gravide og forældre mødes for at skabe netværk, hygge sig og få støtte.
I Åbent Hus er der altid en repræsentant fra Forældre og Fødsel tilknyttet. Der er altid én, der vil lytte til dig og tale med dig om det, som fylder allermest lige nu. Der er nogen at dele dine gode oplevelser med.

Åbent Hus i Forældre og Fødsel er for gravide, forældre og andre interesserede. Børn er meget velkomne.

Åbent Hus er en del af Forældre og Fødsel arbejde for at støtte op om de bedste vilkår for gravide og forældre i Danmark.
Vi vil gerne skabe rammer for at mennesker kan mødes og støtte hinanden. Vi tilbyder her et rum for samtale, input og refleksion. En fagperson eller repræsentant fra Forældre og Fødsel, står for dagens oplæg. Derefter er der mulighed for at tale om dagens tema.

Vi serverer en kop kaffe og te.
Tilmelding er ikke nødvendig.