Slynger og vikler – Åbent hus i Valby

Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mange forældre bærer deres lille barn. Det kan opfylde barnets behov for kontakt og det kan være praktisk at få hænderne fri. Eks. til at hente en søskende i børnehave eller amme diskret i bussen. Bæreredskaber har vundet indpas blandt baby-udstyret. Men udbuddet kan være svært at overskue.

Der vil være introduktion og hjælp til forskellige typer af bæreredskaber. Har du en slynge i skabet, som du ikke rigtigt kan få til at fungere, så tag den med! Vi får besøg af barselsmentor og slyngeekspert Tina Witt fra Sneglehuset. Her er hjælp at hente uanset om du har brug for at bære et nyfødt barn, tvillinger eller fif til amning i slynge. Du kan også leje et bæreredskab med hjem, hvis du gerne prøve noget af, inden du købet.

Arrangementet henvender sig også til gravide.

 

Forældre og Fødsels indbyder til Åbent Hus, hvor gravide og forældre mødes for at skabe netværk, hygge sig og få støtte.
I Åbent Hus er der altid en repræsentant fra Forældre og Fødsel tilknyttet. Der er altid én, der vil lytte til dig og tale med dig om det, som fylder allermest lige nu. Der er nogen at dele dine gode oplevelser med.

Åbent Hus i Forældre og Fødsel er for gravide, forældre og andre interesserede. Børn er meget velkomne.

Åbent Hus er en del af Forældre og Fødsel arbejde for at støtte op om de bedste vilkår for gravide og forældre i Danmark.
Vi vil gerne skabe rammer for at mennesker kan mødes og støtte hinanden. Vi tilbyder her et rum for samtale, input og refleksion. En fagperson eller repræsentant fra Forældre og Fødsel, står for dagens oplæg. Derefter er der mulighed for at tale om dagens tema.

Vi serverer en kop kaffe og te.
Tilmelding er ikke nødvendig.