Brugen af misoprostol i Danmark

saraperssonForældre og Fødsel om brugen af misoprostol i Danmark

Sara Persson, Formand for Forældre og Fødsel 

Den 17. juni 2016 bragte Weekendavisen artiklen ”Uinformeret samtykke”. Den artikel har jeg nu gået og tygget lidt på.
Sagens kerne er, at det stof, man her i Danmark bruger til igangsættelse af fødsler, for det første ikke er et godkend præparat til brug i Danmark. Det bruges med særtilladelse fra Sundhedsstyrelsen, hvilket gør at medicinen må udleveres til patienterne, der i dette tilfælde er højgravide kvinder. Stoffet der er stærkt omdiskuteret, både i Danmark og i udlandet, er misoprostol. Det faktum, at man benytter et ikke godkendt præparat, betyder, at de gravide ikke kan få en indlægsseddel, hvor de kan læse om præparatet, men er afhængige af at få informationen fra fødestedet/lægen, der udleverer medicinen. Og den information der gives på de fleste fødesteder, er ikke fyldestgørende, da de ikke redegør tilstrækkeligt for bivirkninger eller informerer de gravide om, at det rent faktisk ikke er et godkendt præparat.  Dette fastslås i et studie, udarbejdet af 3 forskere fra jordmoderuddannelsen på Metropol i København.
Misoprostol bruges her i Danmark til at igangsætte fødsler, men kan bl.a. også fremkalde aborter. Stoffet kan forsage ve-storm, trække fødslen i langdrag og i meget sjældne tilfælde er livmoderen revnet; til livsfare for mor og barn.
Et af de helt store problemer ved dette er, at der er risiko for, at man som fødende får en uhensigtsmæssig fødselsoplevelse. Når man ikke har fyldestgørende information om lægemidlet, gøres det svært for kvinden at vurdere, om den oplevelse, man har haft, skyldes bivirkninger fra medicinen. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Og jeg spørger mig selv, om alle uhensigtsmæssige hændelser så indrapporteres, så de kan registreres? Har Sundhedsstyrelsen overhovedet et reelt billede af, hvordan fødende oplever en igangsat fødsel? Det er faktisk interessant at dykke ned i, da det er lidt over en fjerdedel af alle fødsler i Danmark, der sættes i gang.
Ud over den omdiskuterede medicin er det også væsentligt at kigge nærmere på det begreb, der hedder informeret samtykke.
Informeret samtykke er i denne sammenhæng når:  Lægen har informeret den gravide og pårørende om, hvorfor det findes nødvendigt med en igangsættelse.  Der er givet grundig information om den medicin der skal anvendes til igangsættelsen.  Det er italesat hvad der taler for og imod en igangsættelse.  Hvilke muligheder/alternativer der er, hvis den gravide ikke ønsker en igangsættelse  Det gøres klart at den gravide og pårørende har ret til at sige nejtak til igangsættelse og ret til at få betænkningstid.
For der er et valg. Og det er et valg, der er helt op til den enkelte, når fordele og ulemper listes op, men for at denne liste kan være reel og pålidelig, skal kvinden have adgang til reel information, således at hun kan træffe en velovervejet beslutning. Ydermere skal den beslutning kvinden og pårørende træffer respekteres.
Læger og jordmødre fik i 2013 indskærpet af Sundhedsstyrelsen, at der var skærpet informationspligt, når der er tale om et ikke godkendt præparat, ligesom det er tilfældet med brugen af misoprostol til
igangsættelser. Det kan være svært at vurdere, hvilken information kvinderne får, for meget sker mundtligt, og de pjecer der bruges nogle steder, er ikke tilstrækkeligt dækkende.
Og det bør gøres klart for kvinderne, at det er et valg, de kan tage. Jeg er selv blevet igangsat ved to fødsler og har ingen pjecer set eller fået at vide, at medicinen ikke var godkendt. Ej heller er jeg blevet oplyst omkring bivirkninger, eller hvad mine alternativer var. Når jeg sider her, som mor til tre, er min personlige oplevelse, at de gange, jeg er blevet sat i gang, har været nogle meget ubehagelige oplevelser og langt fra de fødsler, jeg havde drømt om. Samtidig må jeg erkende, at jeg ikke har fået indrapporteret noget til nogen omkring mine oplevelser, for jeg har simpelthen ikke været klar over, at de ikke var normale. Jeg har ikke vidst, at det ikke var sådan, en fødsel skulle være, og at nogle af mine oplevelser under fødslerne har skyldtes den medicin, jeg er blevet givet. Det er en utrolig frustrerende situation at stå i. Begge gange jeg er blevet sat i gang, har jeg og min mand ikke følt, at vi har haft et valg. Det var et valg, der på forhånd var truffet af en læge, og vi skulle bare rette ind, for de vidste jo hvad der var bedst for mig som fødende.  Men hvordan sikrer vi så, at gravide rundt omkring i Danmark får den information, de har krav på og ret til?  Og er der alternativer til misoprostol, som Danmark er ene om at bruge til igangsættelser?  Hvordan sikres det, at alle bivirkninger registreres?  Og skal så stor en del af de danske gravide igangsættes, når man i et sammenligneligt land som Norge typisk venter til uge 42 med igangsættelse?
Spørgsmålene er mange. I Forældre og Fødsel arbejder vi for, at alle kan træffe et informeret valg. Det er en lang og sej kamp, men kun ved italesættelse kan vi udbrede viden, udveksle viden og skabe viden.

2016-10-17T18:38:53+00:00 17, okt, 2016|