Hvordan er diskursen “langtidsamning” opstået?

I gruppen “amning uden grænser” har jeg haft den udsøgte fornøjelse at møde Anne Deppe, der giver et eksklusivt interview om at amme et barn, der netop er fyldt et år. Sarkasme kan forekomme.

Jeg er mor til 3 for det meste ret skønne børn. Alle tre har jeg ammet med stolthed – den yngste ammes endnu.

Men der er sket noget undervejs i min morrolle. Vores ældste, Laura, blev passet og plejet efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det gjorde vores mellemste, Alfred, vel næsten også. Og da jeg fortsat ammede ham efter hans 1 års fødselsdag oplevede jeg et pres for, at så måtte det vel også være nok. Så jeg stoppede med at amme Alfred, da han blev 14 måneder. Vores yngste, Asta, på knapt 2 år ammes endnu – fordi vi begge gerne vil. Jeg elsker nærheden – det gør hun også. Og jeg tør at følge mit indre mor-kompas.

Men det kræver sin standhaftighed i moderskabet at blive ved med at amme – at følge sit indre mor-kompas, når barnet, der ammes er ældre end 12 måneder. Spørgsmål som “hvor længe skal hun blive ved med at hænge der?”, “skal I ikke snart stoppe med det der?” eller “hvad gør din mand så, når du ikke er hjemme?” er bestemt ikke ualmindelige.

Diskursen er således præget af, at barnet, der ammes, hænger mor i skørterne og måske endda er en smule besværlig og har problemer med at være adskilt fra sin mor. Far bliver udstillet som et stakkels offer, fordi barnet over 12 måneder ammes. Og sidst, men ikke mindst bliver amning noget, man skal distancere sig fra, når barnet er ældre end 12 måneder.

Det er, efter min mening, en temmelig rigid opfattelse, at amning er noget, der bør afsluttes ved en bestemt alder. Jeg har derfor også et lidt anstrengt forhold til begrebet “langtidsamning”. Det er efter min mening et begreb, der fastholder mor og barn i, at de ammer i længere tid end normen.

Og hvordan kan det være, at det er acceptabelt at konfrontere en mor med hendes valg om at amme lidt mere? Det er da faktisk lidt en mærkelig kultur – er det ikke?

Nogle gange fremmer overdrivelse forståelsen…

Kærlig hilsen Birgitte Halkjær Storgaard, bestyrelsesmedlem i Forældre og Fødsel.

Læs originalinterviewet her. Interviewet er gengivet her på Forældre og Fødsels blog på opfordring fra Anne Deppe selv

2016-06-27T21:44:20+00:00 27, jun, 2016|