1501-01At amning kan have noget med kolik hos spædbørn at gøre, vil måske undre nogle. Amning er jo det mest naturlige og det sundeste for langt de fleste børn – også dem med kolik. Men nogle kvinder producerer mere mælk end deres børn kan spise, og hvis produktionen ikke med tiden nedregulerer sig selv, som den i de fleste tilfælde vil gøre, således at udbuddet passer med efterspørgslen, så kan man opleve børn i ”utrivsel”, som nogle forbinder med kolik.

Et nyfødt barn, der får lov at die efter behov, vil ofte have uro i maven i forbindelse med overgangsmælk og udskillelse af den sorte meconium-afføring fra fosterstadiet. De fleste mødre vil, når mælken først er løbet godt til, have mere end rigeligt af den i de første uger af barnets liv. Dette er naturens fiffige måde at skabe mulighed for overlevelse – også hos de mødre og børn, der måske ikke lige fanger den perfekte sutte- og ammeteknik fra dag 1. Denne store mælkeproduktion, der kan give tunge, ømme og knudrede bryster og mælkeudslip i tide og utide er IKKE overproduktion, men normal stor produktion. Ved tålmodig amning og tro på at det hele er godt, vil de fleste opleve, at mælkeproduktionen stille og roligt tilpasser sig barnets behov og pludselig, når ugerne er gået, er der ikke længere mælkespænding og pladder våde ammeindlæg hele tiden.

Nogle kvinder oplever, at deres børn ikke trives ordentligt på mors mælk. Hvis barnet dier hyppigt og er uroligt, evt. gylper meget, har tynde grønne og måske slimede afføringer, og har svært ved at tage på – på trods af den rigelige mælk – så opstår der bekymringer om, at der ikke er næring nok i mælken, eller at børnene kun får den sukkerholdige formælk.

Mælkeproduktionens natur

For at forstå denne situation skal man sætte sig ind i mælkeproduktionens natur. Mælken dannes i brysternes kirtelvæv. Normalt går produktionen i gang i forbindelse med en amning. Nedløbsrefleksen aktiveres og mælken trækkes ud af brystet både ved muskelsammentrækninger inde i brystet og ved vacuum-sug fra barnets mund. Ved en almindelig mælkeproduktion og amning, som kan vare 10-50 minutter plus-minus, vil den første mælk, barnet får, være tynd og relativt sukkerholdig. Den er god til at slukke tørst, og den gør barnet rolig ved brystet. Når barnet er kommet godt i gang med at die og nedløbsrefleksen er holdt op med at virke, begynder mælkekirtlerne at udskille mælk med stadig større og større fedtpartikler i. Samtidig bliver flowet mindre og mindre, så der skal arbejdes lidt mere for føden efterhånden, som barnet spiser sig mæt. Det er lidt ligesom at gå fra skummetmælk til let, sød og til sidst fløde. Sammensætningen passer perfekt til barnets fulde måltid, og de fleste børn trives rigtig godt på et ammemåltid, de selv styrer længde og hyppighed af.

Ved overproduktion oplever kvinden tit at have en kraftig nedløbsrefleks, som nogle gange overrumpler barnet og får det til at gispe efter vejret og sluge luft. Formælken, som er tynd og sukkerholdig, fylder godt op i maven og barnet bliver mæt, før det når ind til den federe og mere langtidsmættende mælk. Derfor bliver barnet hurtigt sultent igen, og det kan forvirre en mor, der jo har masser af mælk, at den lille spiser hver 2. time eller oftere.

Når brystet stimuleres hyppigt, tror det, at der er behov for større produktion og herved stimuleres mælkemængden yderligere. Denne mekanisme, som kan gavne ved en for lille mælkeproduktion, forstyrrer og kan ødelægge amningen ved en for rigelig mælkeproduktion, hvis ikke man gør noget ved det. Og heldigvis er der noget at gøre. En overproduktion kan nedsættes ved at sætte amningen i system. Måske ikke det, de fleste foretrækker, når man snakker amning, men har man først stået med overproduktion og et lille barn, der ikke trives, så er man villig til næsten alt.

Blokamning

Hvis man ringer til en af F&F ammerådgivere vil man nok få anbefalet blokamning. Det går ud på at nedsætte efterspørgslen på ét bryst ad gangen, og hermed ”snyde” det til at lave mindre mælk. Man kan gøre det på forskellige måder alt afhængig af temperament og bryster, men kort og godt ammer man fra f.eks. højre bryst i 1-2-3 eller flere måltider UDEN at tilbyde venstre bryst. Hvis det har tendens til stoppede mælkegange, eller hvis det bliver for smertefuldt at holde det hen, skifter man bryst og lader højre være så længe, det føles ok. På den måde vil mange efter nogle døgn kunne mærke en bedring i overproduktionen. Barnet kommer efterhånden ind til mere end formælken i ammemåltidet og vil få mere ro i maven, længere mæthed og forhåbentlig større tilfredshed.

Nogle mødre fortsætter med blokamning mere eller mindre systematisk, andre synes ikke, at det har nogen virkning.

Andre måder at sænke mælkeproduktionen på

Mælkenedsættende medicin kan også være en mulighed ved meget kraftig overproduktion. Her kan gives et prolaktinhæmmende medikament, der også bruges til at stoppe mælkeproduktion med, men som med al medicin – og særligt denne, som jo er beregnet til at stoppe produktionen, er der ikke megen erfaring med bivirkninger hos det ammede barn, og læger er generelt ikke meget for at udskrive medicin til ammende mødre, selvom det faktisk er de færreste medikamenter, der er så skadelige, at man vil fraråde amning. Mere håndgribelige og praktiske råd kan være at have en stram BH og ammebluse på, så brystvævet ikke har ”for meget” plads til ekstramælk. Her skal man dog altid være forsigtig og opmærksom på afklemning af mælkegange.

Ligeledes kan ”saksegrebet” under amning være med til at hæmme en voldsom mælkestrøm, og det skal også gøres med fornemmelse for at passe på sit bryst og ikke klemme for hårdt eller længe, så brystvævet skades. Overproduktion forbindes ofte med store bryster og kan også blive mere udbredt, når man har været gravid og ammet flere børn. Brysternes størrelse har dog ikke altid noget med produktionen at gøre, og små bryster kan også lave for meget mælk. Er du i tvivl om hvorvidt overproduktion er dit problem, så ring gerne til en ammerådgiver eller spørg din sundhedsplejerske til råds.

Amning skal være rart for både mor og barn, og heldigvis er der gode råd at hente i langt de fleste tilfælde.

Stine Roldgaard, mor til fem, ammerådgiver, IBCLC og sygeplejerske med barselserfaring. Hun har, sammen med Christina Tatarczuk, skrevet bogen Alt om amning. For tiden arbejder Stine Roldgaard som privat børnepasser i Tumleriet.

Denne artikel har været bragt i blad nr 1 2015.

BLIV MEDLEM