Brystbetændelse

Forfatter Azadeh Houshmand Øregaard, MD, PhD og IBCLC

Faktaboks

  • Brystbetændelse kaldes også for mastit 
  • Mastit er en hævelse og irritation af brystvævet, som opstår pga. blokerede mælkegange,  med eller uden bakterier.  Der er således ikke altid bakterier involveret, når man har mastit, og derfor skal der ikke nødvendigvis behandles med antibiotika 
  • Symptomer på mastit er varme, hævelse og rødme i et afgrænset område af brystet 
  • Der kan være feber, kulderystelser og influenza-lignende symptomer i mere svære tilfælde  
  • I de allersværeste tilfælde kan mastit udvikle sig til en byld (en absces), som skal tømmes med en kanyle og et dræn.  
  • Sår på brystvorten, for lange intervaller mellem amning, forkert sutteteknik, for meget mælk, for hurtig nedtrapning af amning, blokerede mælkegange, tryk på brystet, samt stress og træthed kan allesammen bidrage til udvikling af mastit.  
  • Hyppig amning og/eller udmalkning er den vigtigste behandling af mastit 
  • Varme, vibrationer, og massering af brystet fra det blokerede område og ud mod brystvorten, ro og hvile, samt justering af ammestilling kan også være vigtig behandlingstiltag 
  • I milde tilfælde kan smerterne behandles med panodil og/eller ipren 
  • I svære tilfælde med feber og almene symptomer, eller ved manglende bedring efter 12-24 timer, skal der gives antibiotika 
  • Ved manglende bedring efter 24-48 timers antibtioka behandling, skal brystmælken sendes til undersøgelse for resistente bakterier.  
Brystbetændelse kan være meget smertefuldt

Brystbetændelse kan være meget smertefuldt

Bakterier i mælkegangen

Brystbetændelse kaldes også for mastit. Mastit opstår, når brysterne ikke tømmes ordenligt for mælk, eller hvis der kommer bakterier ind i mælkegangene fra huden. Der er således ikke altid bakterier involveret, når man har brystbetændelse – og ordet betændelse er derfor ikke nødvendigvis det rigtige ord for tilstanden. 

Mastit er faktisk en hævelse eller irritation af brystvævet (inflammation). I milde tilfælde skyldes det blokerede mælkegange, og i mere svære tilfælde er der ofte også bakterier involveret. Især sår på brystvorterne kan være en indgangsport for bakterier, og dermed være årsag til mastit. I de mest alvorlige tilfælde kan mastit udvikle sig til en byld (en absces) i brystet, som skal tømmes med en kanyle og et dræn – det sker i ca. 3% af alle tilfælde af mastit.  

Hvorfor får man brystbetændelse?  

Sår på brystvorten, for lange intervaller imellem amninger eller hvis man springer en amning over, hvor brysterne ikke bliver tømt ordenligt, forkert sutteteknik, for meget mælk, eller for hurtig nedtrapning af amning kan allesammen være medvirkende årsager til brystbetændelse.  

Desuden kan stress, træthed, og tryk på brystet fra f.eks en stram bh eller en sikkerhedssele, også være en årsag til mastit.  

Langt de fleste tilfælde af brysbetændelse opstår når amningen er ved at blive etableret – dvs i de første ca. 6 uger af et ammeforløb.  

Hvad er symptomerne på brystbetændelse?  

I de milde tilfælde af mastit, vil der være varme, smerter, hævelse og rødme i et afgrænset område af brystet. I de mere svære tilfælde vil der også være feber, kulderystelser og influenzalignende symptomer i hele kroppen.  

Behandling af brystbetændelse – hvad kan du selv gøre?  

Du kan sagtens blive ved med at amme når du har brystbetændelse – det er der intet til hinder for. Faktisk er det vigtigste du kan gøre for både at forhindre og behandle mastit, at sørge for at amme ofte og effektivt – dvs. sørge for at få ammet “i bund”, og få tømt brystet så godt som muligt (selv om et bryst teknisk set aldrig er helt tømt, da der løbende dannes mere mælk).  Det kan også være en idé at malke ud efter amning for at få tømt brystet så godt som muligt.  

Det kan også være en hjælp at massere brystet godt under amning eller udmalkning, fra det blokerede område og ud mod brystvorten – det hjælper mælken med at løbe ud.  

Under amning vil det område af brystet, der er placeret ud for barnets hage være det område, der bliver tømt bedst. Derfor kan det være en rigtig god idé at justere ammestilling så barnets hage er placeret ud for det blokerede område når du ammer.  

En anden ting der kan hjælpe, er at bruge vibrationer på det blokerede område.  Det kan være vha. en vibrator, en el-tandbørste, eller sågar en vibrerende dims der er lavet til formålet., f.eks fra Haakaa. Vibrationerne er med til at løsne blokeringen og få presset mælken ud.  Varme (f.eks. med en varmepude eller varmt brusebad) kan også bidrage til at få mælken til at løbe nemmere ud.  

Ro og hvile er også rigtig vigtigt hvis du får brystbetændelse – både som behandling men også som forebyggende tiltag. Så snart du mærker optakt til brystbetændelse, kan det være et signal om, at du skal huske at slappe af og hvile dig.  

Behandling af brystbetændelse med medicin 

I milde tilfælde kan mastit behandles med smertestillende (panodil og ipren) og hyppig amning og udmalkning. Hvis tilstanden ikke bliver bedre inden for 12-24 timer eller hvis du har svære symptomer og er akut påvirket eller medtaget, skal du behandles med antibiotika.  Hvis du bliver behandlet med antibiotika og der ikke er bedring indenfor 24-48 timer, skal du kontakte lægen igen – så skal der muligvis tages en prøve fra brystmælken for at teste om bakterierne er resistente for den antibiotika du har fået.  

Reference  

Amir L H et al. ABM Clinical protocol# 4: Mastitis. Breastfeeding Medicine. 2014. (9);5