Den første amning

Forfatter - Julia Schiønning Troung, Barselssygeplejerske, IBCLC, CEO ’Den Bedste Start’ – online ammehjælp

Faktaboks 

  • Kroppen klarer selv den fysiske forberedelse til amningen. Brystet udvikles i løbet af graviditeten og forberedes på at producere mælk 
  • Den mentale forberedelse er vigtig. Din viden og dine forventninger til amningen samt støtten fra din eventuelle partner har stor betydning for et vellykket ammeforløb 
  • Uforstyrret hud mod hud kontakt lige efter fødslen fremmer amningen 
  • Fortsæt med hud mod hud kontakt og hyppig amning – mindst 8 gange i døgnet. Gode ammestillinger er med til at forebygge dy hyppigste udfordringer, såsom smerter og sår. 

Hav tålmodighed. Amning er noget både du og dit barn skal lære 

Uforstyrret hud mod hud kontakt fremmer amningen

Uforstyrret hud mod hud kontakt fremmer amningen

Den fysiske forberedelse

Den fysiske forberedelse på amning sker helt automatisk. I løbet af graviditeten forbereder din krop sig på at skulle amme efter fødslen, dette sker i samspil mellem forskellige hormoner. Brystkirtel-vævet vokser, venerne træder mere frem og brystet bliver tungere. Brystvorterne bliver også større, mørkere og mere elastiske, hvilket hjælper det nyfødte barn til at få godt fast om brystet (1). 

Den mentale forberedelse

Den mentale forberedelse kan du derimod have indflydelse på selv, og er mindst lige så vigtig som den fysiske, for at opnå en vellykket amning. For selvom din krop er skabt til at producere mælk og at amning er helt naturligt, kræver det både viden og øvelse. På de fleste føde-steder som tilbyder fødsels-forberedelse vil der her være lidt information omkring amning i den første tid efter fødslen. Det er dog ikke altid at det er tilstrækkeligt og derfor kan du og din evt. partner med fordel selv søge mere viden, både skriftligt og via amme-forberedelseskurser. Mere viden om amning kan hjælpe dig/jer partner til at have realistiske forventninger til det kommende amme-forløb samt give mulighed for at overveje hvorfor, hvordan og hvor længe du ønsker at amme (2). Det er en god idé at søge materiale om amning fra fagpersoner som f.eks. IBCLC amme-vejledere, sygeplejersker og jordemødre.  Derudover kan du hjælpe dig selv godt på vej, ved at have tillid til at din krop er skabt til at producere den mængde mælk, som lige netop dit barn har behov for. Husk på at dette amme-forløb både er nyt for dig og dit barn, det er et samspil mellem jer begge og noget i skal lære sammen. 

Hvad kan jeg forvente? 

Produktionen af råmælk starter allerede i midten af graviditeten og er den første mælk det nyfødte barn får ved amning lige efter fødslen. Råmælk er gullig og klistret og indeholder bl.a. antistoffer som styrker babyens immunforsvar og beskytter mod infektioner, samt hormoner som modner barnets tarmsystem. Mængden af råmælk er lille til at starte med, men stiger de første par døgn efter fødslen indtil den blivende mælk løber til (1). 

Barnet har medfødt evne til at finde brystet

Raske børn født til tiden, har en medfødt evne til at finde brystet og tage godt fat om brystvorten og sutte, hvis de får mulighed for at ligge hud mod hud med deres mor lige efter fødslen. Studier viser at uforstyrret hud mod hud-kontakt efter fødslen også har lang række gavnlige virkninger både hos dig og dit barn samt på amningen. Når det nyfødte barn ligger med sin nøgne mave ovenpå dit bare bryst hjælper det bl.a. dit barn til at have en mere stabil vejrtrækning, temperatur og blodsukker. Derudover udskilles hormonet Oxytocin, også kendt som ”kærligheds-hormonet”, som bl.a. medvirker til at din livmoder trækker sig sammen efter fødslen så du bløder mindre, det virker afstressende og styrker tilknytningen mellem jer (2). 

Udnyt den aller første tid med barnet

Lige efter fødslen er de fleste nyfødte vågne og opmærksomme i de første par timer, og det er derfor en god mulighed for jer at øve på den første amning. Mange børn græder lige efter fødslen og falder herefter stille til ro på moderes bryst, hvorefter de begynder at bevæge lidt på sig, kigge på mor og bryst, sige små lyde, søge efter brystet, slikke omkring brystvorten for måske at tage fat og slippe igen et par gange, hvorefter de til sidst får fat og sutter i et stykke tid. Det nyfødte barns mavesæk er lille til at starte med, og passer derfor godt til den lille mængde råmælk brystet producerer i de første dage. Mængden vil de næste par døgn stige i takt med at barnet behov (2). 

3-5 dage efter fødslen løber den modne mælk til

Efter ca. 3-5 dage vil den modne blivende mælk løbe til og mange opdager at det løber fra det modsatte bryst når de ammer. Læg mærke til synkelyde hos barnet, tungere våde bleer, at afføringen skifter farve fra sort til grøn til gul, dette er nemlig også gode tegn på at mælken er løbet til (3). Det er også naturligt du i denne forbindelse kommer til at opleve bryst-spænding, og du kan forsøge at afhjælpe dette med hyppig amning og evt. blid massage og varme bade for at løsne op (4). 

Du kan forvente ømhed ved den første amning

Derudover er det også forventeligt at opleve ømhed i brystvorterne i starten, men sår og store smerter er altid et tegn på at der er noget galt. Dette kan skyldes ukorrekt sutte-teknik eller uhensigtsmæssige amme-stillinger og det er vigtigt at finde årsagen (4). Læs evt. artikel om Smerter ved amning. Du kan få hjælp af f.eks. jordemoderen efter fødslen, eller af din sundhedsplejerske eller en IBCLC amme-vejleder hvis der opstår problemer efter du er kommet hjem. 

Hvordan gør jeg? 

  • Hav uforstyrret hud mod hud-kontakt med dit barn lige efter fødslen og udnyt barnets opmærksomhed til at lade det prøve at finde vej til brystet og få godt fat om brystvorten. (Hvis i skulle blive adskilt efter fødslen, så starter i med dette når i er sammen igen). Fortsæt gerne med at have dit barn liggende hos dig hud mod hud så meget som muligt i de første dage efter fødslen, indtil mælken løber til og gerne længere (2) . 
  • Hyppig amning anbefales, ligeså ofte og lige så længe dit barn vil sutte. Gerne mindst 8 gange i døgnet (5). 
  • Sørg for at sidde eller ligge behageligt når du skal amme. Du kommer til at bruge mange timer på det i starten, og det er vigtigt at sidde afslappet og godt. Øv dig på gode amme-stillinger, det er nemlig med til at forebygge sår/smerter og hjælper dit barn til at få godt fat om brystet (2). Læs evt. artikel om ammestillinger. 
  • Hav tålmodighed med dig selv og dit barn. Amning kræver øvelse og skal læres. Hvis du oplever udfordringer så søg professionel hjælp. 

 

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. (2018). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 4, Amning biologisk set. 
  2. Sundhedsstyrelsen. (2018). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 6, Det normale ammeforløb. 
  3. Wambach K and Riordan J: Breastfeeding and Human Lactation, 5th edition (2016). Burlington MA: Jones and Bartlett Learning; Chapter 8, Post partum care. 
  4. Sundhedsstyrelsen. (2018). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 9, Almindelige ammeproblemer. 
  5. Sundhedsstyrelsen. (2018). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 5, Forudsætninger for amning.