For lidt mælk

Forfatter Maj-Brit Birch Lykkegaard, Ergoterapeut, IBCLC, CEO ‘AmmeErgo’

Faktaboks

  • Følelsen af ikke at have nok mælk er den hyppigste årsag til tidligt ammestop 
  • Ændringer i barnets adfærd og følelsen af mindre fylde i dine bryster kan gøre, at du føler, du ikke har nok mælk 
  • Hold øje med dit barns bleer og generelle trivselstegn 
  • Du kan øge din mælkemængde ved at bruge kompressionsteknik og/eller malke ud efter amningerne 
  • Hvis du er i tvivl om dit barns sutteteknik er god, kan du opsøge en IBCLC ammekonsulent 
  • Hvis du vælger at supplere dit barn med andet end din egen mælk, bør du bruge et lact-aid system eller en kop 
Har jeg mælk nok?

Har jeg mælk nok?

At mætte sit barn

Hvis du har oplevelsen af ikke at have mælk nok til dit barn, er du ikke den eneste. Mange kvinder får på et eller flere tidspunkter i ammeforløbet oplevelsen af, ikke at kunne mætte deres barn. Faktisk er det den hyppigste årsag til at stoppe amning før planlagt (1). Den største ændring af mælkemængden sker de første 5 dage efter fødslen. Derefter stiger mælkeproduktionen kun meget langsomt over de næste 6 måneder (2). Når mælken er løbet til 2-3 dage efter fødslen, reguleres mælkeproduktionen efter hvor meget mælk der tømmes ud af brystet, altså hvor meget dit barn dier, eller du malker ud. Mange oplever en ændring i deres barns adfærdsmønster, når mange af de reflekser der hænger sammen med barnets sutning aftager og den mundmotoriske funktion bliver mere aktivt handlingsorienteret (3). Dette sker for de fleste efter 3 måneders alderen. Der er altså ofte ikke tale om ”appetitspring”, når du oplever du ikke kan mætte dit barn og at barnet ”hænger i brysterne” hele tiden. Ofte handler barnets ændrede opførsel enten om udviklingsspring, der gør, at det har svært ved at koncentrere sig om amningen eller om utålmodighed hos barnet der gør, at det afviser brystet, før din nedløbsrefleks er blevet aktiveret. Følelsen af fylde i dine bryster ændres også i løbet af ammeforløbet og er ikke et udtryk for, hvor meget mælk der er i dine bryster (1). 

Hold øje med bleerne 

Du kan holde øje med, hvor mange våde bleer dit barn har samt se efter generelle trivselstegn, for at holde øje med om dit barn får nok mælk. Efter 4-ugers alderen, bør dit barn have 6 våde bleer i døgnet. Der kan godt gå 1-2 uger imellem afføringerne. Så længe du fuldammer dit barn, er det helt normalt (4). Hvis dit barn ikke får den mælk, det har brug for, skyldes det for det meste, at det ikke ligger ofte og længe nok ved brystet, at det ikke har godt fat om brystet, at sutteteknikken er ineffektiv, eller at din nedløbsrefleks er hæmmet, fx pga. stress (1). Stress kan komme hvis du er bekymret, hvis det gør ondt når du ammer, hvis du har svært ved at slappe af, eller hvis du er meget træt.  

Hvad gør jeg? 

Det er vigtigt, at du tilbyder dit barn brystet ofte, både dag og nat. Hvis du overvejer at supplere dit barn med modermælkserstatning, er det meget vigtigt, du malker ud sideløbende for ikke at sætte din mælkeproduktion ned. Den mængde du kan malke ud på en brystpumpe, er ikke et udtryk for, hvor meget mælk der er i dine bryster (1). Hvis du har ømme brystvorter eller smerter ved amning, hvis dit barn laver kliklyde, eller slipper brystet ofte, eller hvis du har mistanke om dit barn sutter ineffektivt, bør du opsøge en IBCLC ammekonsulent og få tjekket dit barns sutteteknik. 

  • Brug kun sut i begrænset omfang til dit barn og kun til trøst (1). 
  • Brug evt. brystkompression, for at øge mælkeflowet og sætte mælkeproduktionen op (5). Se video her: https://youtu.be/svtHEdCKH64  
  • Hvil dig når dit barn sover (1) 
  • Brug kop eller et Lact-aid system (fx SNS system), hvis barnet skal have andet end din mælk (1) 
  • ”Start forfra” ved at ligge hud-mod-hud med dit barn, så oxytocin og dermed nedløbsrefleksen aktiveres (6). Se mere her (link til artikel om hud-mod-hud) 
  • Hvis dit barn er meget utålmodigt, kan du forsøge at aktivere nedløbsrefleksen før du lægger dit barn til ved at stimulere brystvorterne og massere brystet blidt 
  • Lav faste ritualer i forbindelse med amningen. Læg dig fx det samme sted, drik det samme slags saftevand, dæmp belysningen, sæt afslappende musik på, eller andet der plejer at få dig til at slappe af 

 

Kilder  

1: Almindelige ammeproblemer I: Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2018. p. 165-90. 

2: Spencer B, Francis J (2021). The Composition and Specificity of Human Milk. In: Wambach K. Spencer B. Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning; 2021. p.85-126.  

3: Overland LL, Merkel-Walsh R (2013). A sensory Motor approach to feeding. Talk Tools; South Carolina. 

4: Komiteen for Sundhedsoplysning (red) (2017). Tjek bleen (1. udg. 8. opl.). Sundhedsstyrelsen; København 

5: Kair LR, Chantry CJ (2021). Low Intake in the Breastfed Infant: Maternal and Infant Comsiderations. In: Wambach K. Spencer B. Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning; 2021. p. 313-53. 

6: Det normale ammeforløb I: Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2018. p. 92-135.