Gulsot hos nyfødte

Forfatter Julia Schiønning Truong, sygeplejerske, IBCLC, CEO ’Den Bedste Start’ (maj 2022)

Fakta

  • Gulsot hos nyfødte er meget almindeligt og forekommer hos ca. 60% af alle nyfødte børn. Gulsoten skyldes et forhøjet niveau af billirubin i blodet som farver hud og øjne gul.
  • For langt de fleste børn er tilstanden ufarlig og forsvinder af sig selv i løbet af 14 dage.
  • Men for ganske få børn kan niveauet blive så højt, at tilstanden kan være farlig hvis ikke der opstartes behandling.
  • Hvis dit barn er gulligt og samtidig ændrer adfærd, bl.a. spiser mindre, sover mere, virker slap, er det vigtigt du reagerer ved at kontakte f.eks. sundhedsplejersken eller lægen.
  • Velfungerende amme-etablering helt fra start kan være med til at forebygge problematisk gulsot.
En nyfødt i lysbehandling for gulsot

En nyfødt i lysbehandling for gulsot

Fysiologisk gulsot hos nyfødte
Cirka 60% af alle nyfødte børn får gulsot 2-4 dage efter fødslen. Gulsot er ikke en sygdom, men en tilstand der viser sig som gullig farve af barnets hud i ansigtet og dernæst ned af kroppen, samt det hvide område i øjnene. Gulsot aftager normalt i løbet af 1-2 uger efter fødslen (1).
Denne fysiologiske gulsot er en del af kroppens naturlige processer og skyldes bilirubin, som er et affaldsprodukt der dannes efter nedbrydningen af nogle af de røde blodlegemer, som barnet brugte til at ilte blodet inde i livmoderen. Leveren hos nyfødte er stadig umoden, og derfor har den svært ved at udskille bilirubin, hvilket fører til at mængden i blodet stiger og den gule farve ophobes i hud og slimhinder (2).
 
Behandlingskrævende gulsot
For langt de fleste børn er denne tilstand ufarlig og forbigående. Men for nogle børn bliver koncentrationen af Bilirubin i blodet så høj at tilstanden kræver behandling, da den kan føre til akut påvirkning af hjernen samt give kronisk hjerneskade (1).
Det er derfor vigtig at man som forældre altid er opmærksom på om tilstanden udvikler sig fra et normalt forløb til et problematisk, hvor barnet bliver tiltagende gul og ændrer adfærd. Hvis man oplever et eller flere af følgende tegn kan man kontakte sin sundhedsplejerske, læge eller barselsafsnit med henblik på en vurdering og eventuel blodprøve (3) .
Hvad skal jeg være opmærksom på?
  • Sløvhed, f.eks. Hvis barnet falder i søvn under måltider eller spiser mindre end det plejer.
  • Slaphed, barnet beder ikke selv om brystet længere eller har ikke kræfter til at sutte ordentligt eller dårlig øjenkontakt.
  • Afføringen ikke ændrer farve fra sort/mørkegrøn til orange/gul inden for den første uge. 
  • Hvis barnet allerede bliver gul de første 24 timer efter fødslen eller hvis det fortsat er gul i efter 14 dage da dette kan skyldes andre årsager end bare den almindelige fysiologiske gulsot (2).
Hvis barnet er så sløvt at det ikke længere kan sutte ved brystet eller har et stort vægttab, der ikke kan rettes op på ved hyppigere amning, kan det blive nødvendigt at supplere med modermælkserstatning. I de tilfælde er det en god idé at opstarte udmalkning for at stimulere mælkeproduktionen (1), læs evt. artiklen Udmalkning.
Hvis barnet har behandlingskrævende gulsot, kan det i langt de fleste tilfælde nemt og effektivt klares med lysbehandling (se billede). I sjældnere tilfælde der gives behandling med Gammaglobulin eller blodtransfusion (3).
Forebyggelse af gulsot
Det er muligt at forebygge problematisk gulsot, idet der ses en sammenhæng mellem hyppig amning i dagene efter fødslen og lavt bilirubin niveau, bl.a. fordi amningen stimulerer barnets tarme. At få etableret en velfungerende amning helt fra start, er derfor den bedste måde at forebygge problematisk gulsot på (1).
 
Hvad kan jeg gøre for at få gang i amningen og dermed forebygge gulsot?
  • Hud-mod-hud kontakt, så meget som muligt de første dage/uger efter fødslen.  
  • Hyppig amning, gerne minimum 8 gange i døgnet. Hvis barnet viser tegn på gulsot er det en god idé at amme minimum 10-12 gange i døgnet.
  • Forsøg med gode og behagelige ammestillinger, læst evt. mere i artiklen Amme-stillinger

Referencer
1: Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 4, Amning biologisk set.
2: Wambach K and Riordan J: Breastfeeding and Human Lactation, 5th edition (2016). Burlington MA: Jones and Bartlett Learning; Chapter 11, Jaundice and the Breastfed Baby.
3: Sundhed.dk. (2021)  Gulsot hos nyfødte, hentet 18/4-22 :
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/nyfoedtmedicin/gulsot-hos-nyfoedte/