Hud mod hud

Forfatter Maj-Brit Birch Lykkegaard, Ergoterapeut, IBCLC, CEO ‘AmmeErgo’

Faktaboks

  • Stabiliserer barnet efter fødslen 
  • Sikrer barnet fri adgang til brystet og fremmer dermed amningen 
  • Kan bruges så ofte og så meget du og barnet vil 
  • Hud-mod-hud kan også bruges, mens du bærer barnet i en vikle  
  • Kan også praktiseres af din partner eller søskende til barnet, hvilket fremmer tilknytningen til
Barn ligger hud mod hud hos mor

Barn ligger hud mod hud hos mor

Der er blevet forsket rigtig meget i betydningen af hud-mod-hud og der er ingen tvivl om, at det er gavnligt for din baby (1).  

Hvordan gør jeg? 

Hud-mod-hud går ud på, at du og dit barn ligger bryst mod bryst uden tøj eller andet imellem jer. Tag en pude i ryggen og bag nakken, så du ligger hævet 30-45 grader med hovedet. Vær opmærksom på, at barnet ikke ligger på sine arme, og at dets skuldre rør dit bryst. Så er I helt tæt bryst-mod-bryst og kan mærke hinandens vejrtrækning. Dit barns hoved er drejet til den ene side, så næsen går fri og hovedet kippet let bagover, så luftvejene er åbne (2,3). Du kan bruge hud-mod-hud så længe og så ofte, du og dit barn har lyst.  

Hvorfor er det godt? 

De første to timer efter fødslen, har det ekstra stor betydning, at barnet ligger uforstyrret og nøgen på dit bare bryst. Det stabiliserer barnets hjerterytme, temperatur, vejrtrækning og blodsukker (1), og barnet bruger sine reflekser til at gå igennem de ni stadier, der gør det klar til at die (4). De ni stadier tager i gennemsnit en time for barnet at gå igennem og afbrydes hud-mod-hudkontakten, starter processen forfra (5,6). Barnet er ofte kun vågent i to timer efter fødslen, så for at understøtte en god ammeetablering, er det godt, at du og din partner har sat jer ind i, hvad de ni stadier er inden fødslen. Er du ikke tilgængelig efter fødslen, kan din partner, en søskende til barnet eller din fødselshjælper ligge hud-mod-hud med barnet, og barnet kan evt. få noget af din udmalkede mælk på en sprøjte, kop eller ske, hvis blodsukkeret er lavt. 

Ni stadier, der gør det nyfødte barn klar til at die 

  1. Græder efter fødslen 
  2. Slapper af 
  3. Begynder at røre på sig med hoved-, mund-, og tungebevægelser 
  4. Er vågen og aktiv, ser på mor og bryst, søger efter brystet, tager hænderne til munden og laver små lyde 
  5. Slapper af 
  6. Laver kravlebevægelser med arme og ben 
  7. Trykker på brystet, slikker på det og bruger hånd og mund 
  8. Får fat om brystet med munden, slipper igen nogle gange, tager fat igen og sutter endelig i et stykke tid 
  9. Falder i søvn efter at have suttet 

Hvis dit barn ikke har suttet på brystet indenfor de første to timer, eller hvis der senere opstår problemer med amningen, kan du forsøge dig med at ligge hud-mod-hud og ”starte forfra” inden andre metoder tages i brug. Når I ”starter forfra” efterligner I de processer, barnet går igennem i timerne lige efter fødslen, og understøtter derved barnets evne til selv at finde og tage godt fat om brystet (7).  

Den nøgne kropskontakt har rigtig mange gavnlige effekter for dit barn og dig, både i forhold til fysisk stabilisering, sansebearbejdning, immunsystemet, tilknytning m.m. Der er blevet forsket en del i ”Kangaroo Mother Care” (KMC), hvor man bærer barnet hud-mod-hud i en vikle, lidt ligesom en kænguru, der bærer sin unge i pungen. Metoden blev oprindeligt udviklet til børn født for tidligt, men kan bruges med stor effekt til børn født til tiden. I et langtidsstudie, hvor præmature børn har modtaget KMC, ses de gavnlige effekter stadig 20 år efter. Forældrene er mere omsorgsfulde over for deres børn, og børnene er bl.a. mindre aggressive og hyperaktive, bedre socialt fungerende og har mindre skolefravær end dem, der ikke modtog KMC, da de var børn (8). 

 

Referencer  

1: Hoover et al. Perinatal and Intrapartum Care. In: Wambach K. Spencer B. Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning; 2021. p. 177-213.  

2: Andres V et al.Apparent life-threatening events in presumably healthy newborns during early skin-to-skin contact. Pediatrics. 2011;127(4):e1073-e1076. 

3: Gnigler et al. Early sudden unexpected death in infancy (ESUDI): three case reports and review of the literature. Acta Paediatr. 2013;102:e235-e238. 

4: Widström et al. Newborn behavior to locate the breast when skin-to-skin: a possible method for enabling early self-regulation. Acta Paediatr. 2011;100(1):79-85. 

5: Moore ER et al. Early skin-to-skin contact for mothers and their healthy newborn infants. In: Cochrane Database Syst Rev. 2012;5:CD003519 

6: Forster DA et al. Breastfeeding Initiation and Birth Setting Practices: A Review of the Litterature. Journal of Midwifery & Women’s Health. 2007;52(3):273-80.  

7: Det normale ammeforløb I: Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2018. p. 92-135. 

8: Charpak N et al. Twenty-year Follow-up of Kangaroo Mother Care Versus Traditional Care. Pediatrics. 2017 Jan;139(1):e20162063