Læbe-gane-spalte

Forfatter Julia Schiønning Truong, sygeplejerske, IBCLC, CEO ’Den Bedste Start’ – online ammehjælp

Faktaboks

  • Læbe-gane-spalte er en medfødt misdannelse som opstår tidligt i graviditeten. I Danmark fødes der cirka 2 børn med læbe-gane-spalte pr. 1000 børn, svarende til 130-140 børn i alt om året.
  • De fleste tilfælde opdages i forbindelse ved graviditetsscanninger eller pga. trivsels/amme-problemer efter fødslen. Der skelnes mellem ensidig eller dobbeltsidig spalte, som kan sidde enten i læben og gummerne, i ganen eller begge dele samtidig.
  • Der ses en forhøjet risiko for mellemørebetændelse hos børn med læbe-gane-spalte, hvilket på sigt kan være forbundet med nedsat hørelse og talevanskeligheder, hvis det ikke opdages i tide.
  • Modermælk har en beskyttende effekt på mellem-øre-betændelse og jo længere tid barnet får det, jo mindre bliver risikoen.
  • Amning af børn med læbe-gane-spalte er muligt, men det kan være særligt udfordrende og kræver ofte en ekstra indsats. Forskellige teknikker kan lette nogle af udfordringerne og udmalkning med elektrisk brystpumpe kan være nødvendigt
Barn med læbe- og ganespalte før og efter operation

Barn med læbe- og ganespalte før og efter operation

0,2 procent fødes med læbe-gane-spalte
I Danmark fødes der cirka 2 børn med læbe-gane-spalte pr. 1000 børn, svarende til 130-140 børn i alt om året. Læbe-gane-spalte er en medfødt misdannelse som opstår tidligt i graviditeten. Der skelnes mellem ensidig eller dobbeltsidig spalte, som kan sidde enten i læben og gummerne, i ganen eller begge dele samtidig (1).
Ved konstatering af læbe-gane-spalte, anmelder personalet på sygehuset det til et af de to Læbe-gane-spalte centre. Herefter vil der blive tilknyttet en special sundhedsplejerske der også kommer på besøg indenfor det første døgn efter fødslen, som vil give gode råd til pleje. Efterfølgende vil barnet få tid til undersøgelse hvor der i samarbejde med læger, tandlæger og talepædagoger vil blive lagt en plan for behandling, operation og opfølgning (2).

De fleste tilfælde opdages i forbindelse ved graviditetsscanninger eller pga. trivsels/amme-problemer efter fødslen. Der ses en forhøjet risiko for mellemørebetændelse hos børn med læbe-gane-spalte, hvilket på sigt kan være forbundet med nedsat hørelse og talevanskeligheder, hvis det ikke opdages i tide (1).

Amning og modermælk
Undersøgelser viser at modermælk har en beskyttende effekt på mellemørebetændelse og jo længere tid barnet får modermælk, jo mindre er risikoen i det første 1,5 leveår. Denne effekt er størst hos børn med læbe-gane-spalte, og det er derfor rigtig vigtigt at netop disse børn får modermælk. Amning af børn med læbe-gane-spalte er ofte mere kompliceret og kræver derfor en ekstra indsats (1).

Læbe-spalte
Hvis dit barn har isoleret læbespalte er der god mulighed for at kunne amme. Du kan hjælpe barnet til at få bedre fat om brystet, hvis du holder barnet så tæt at brystet kan dække spalten, og ellers kan du prøve at holde en finger over spalten (1). Det kan være en hjælp hvis spalten vender opad under amning, f.eks. ved at bruge den klassiske amme-stilling ved det ene bryst og tvillinge-stillingen ved det andet, indtil barnets læbe er blevet opereret når det er omkring 8-12 uger gammel (1). I artiklen “Amme-stillinger” kan du læse mere om disse to amme-stillinger.

Hvis barnet ikke kan danne et ordentlig vakuum vil det ikke være i stand til at sutte nok mælk ud af brystet, og det kan derfor have behov for ekstra modermælk eller modermælkserstatning, for at tage nok på i vægt og komme i god trivsel (1). Hvis brystet ikke stimuleres tilstrækkeligt af barnet, fordi det ikke kan sutte ordentligt, vil mælkeproduktionen aftage og gå i stå. Det kan derfor blive nødvendigt at opstarte udmalkning, for at stimulere brystet til enten at igangsætte, vedligeholde eller øge mælkeproduktionen (3). Du kan evt. læse mere om det i artiklen “Udmalkning”.

Gane-spalte
Børn med spalte i ganen har oftest meget svært ved at danne et godt vakuum og dermed sutte effektivt, og det er derfor ikke sandsynligt at barnet kan fuld-ammes. Det er dog muligt at lægge barnet til brystet på trods af at barnet primært får flaske. Det kan hjælpe til at stimulere mælkeproduktionen, hvis du ønsker at dit barn får modermælk (1). Når barnet spiser, kan det have problemer med at mælken løber ud igennem næsen. Derfor kan det være en fordel, hvis du prøver at amme i en stilling, hvor barnet nærmest sidder oprejst, samtidig med at det kan være en god idé at stimulere nedløbsrefleksen inden amning, så mælken hurtigt løber bagerst i munden (5).

Mange vælger dog at barnet kun skal have flaske, enten med udmalket modermælk eller med modermælkserstatning. Mælken kan gives i en blød flaske med speciel sut, hvor man kan hjælpe barnet ved at trykke på flasken når barnet sutter, og på den måde følge dets suttemønster. Ved flaskemåltider anbefales det at barnet sidder oprejst, specielt i de første 14 dage hvor problemet med at mælken løber op til næsen er mest udtalt (1). Derudover er det meget almindeligt at børn med læbe-gane-spalte sluger ekstra luft under måltidet, og for at undgå for mange mavesmerter, er det godt at hjælpe dem til at bøvse under og efter måltidet (2).

Udmalkning
At få en mælkeproduktion op ved hjælp af udmalkning, kræver både tid og en stor arbejdsindsats fra mors side, og det kan derfor godt betale sig at bruge en elektrisk dobbelt brystpumpe. Dette vil både spare noget tid, samtidig med at effekten af dobbelt-stimulering har vist sig at give et øget udbytte af mælk (3). Derudover er det en god idé at ligge hud-mod-hud med dit barn så meget som muligt, da det øger udskillelsen af “kærlighedshormonet” Oxytocin som på samme tid, både stimulerer mælkeproduktionen og styrker jeres tilknytning (4).

Hvis du allerede i graviditeten ved at dit barn kommer til at have nogle udfordringer med at spise og højst sandsynligt får brug for ekstra mælk, kan du med fordel allerede påbegynde hånd-udmalkning af råmælk i slutningen af graviditeten. Råmælken kan gemmes i fryseren så barnet kan få det efter fødslen (3). Du kan læse mere om det i artiklen “Udmalkning i graviditeten”.

 


Referencer
1: Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 11, Særlige forhold hos barnet.

2: Læbe-gane-spalte, Sundhed.dk
Læbe-ganespalte - Patienthåndbogen på sundhed.dk
Hentet d. 24/4-2022


3: Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 7, Udmalkning.

4: Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 6, Det normale ammeforløb.

5: Wambach K and Riordan J: Breastfeeding and Human Lactation, 5th edition (2016). Burlington MA: Jones and Bartlett Learning; Chapter 18, The Ill Child: Breastfeeding Implications.