Suttebrik

Forfatter Annemi Frandsen, Diplom i sygepleje, Master i sundhedsantropologi, IBCLC, Neonatalsygeplejerske

Faktaboks

  • Det anbefales ikke, at bruge suttebrik som første valg, hverken til børn født til tiden eller til for tidlig fødte børn
  • Overvejer du at bruge suttebrik, så tænk i stedet, at du har et ammeproblem,og at suttebrikken er en markør for ammeproblemet
  • Bruger du suttebrik, skal du være opmærksom på, at din mælkemængdekan blive mindre, dine amninger blive langvarige og at dit barns vægtøgning kan blive påvirket
Barn dier med suttebrik

Barn dier med suttebrik

Silikoneskjold

Kaldes også ammebrik, diebrik og ammeskjold. Her kaldet en suttebrik. En suttebrik er i dag et formstøbt tyndt silikoneskjold. Det findes i forskellige fabrikater og er et almindeligt anvendt hjælpemiddel under ammeetablering både nationalt og internationalt. 

Forsøg først uden

Der kan ikke, med udgangspunkt i forskningen, gives anbefalinger for sikker anvendelse af suttebrik. Suttebrik anbefales ikke anvendt som første valg til løsning af ammeproblemer under ammeetablering. Årsagen er, at det kan forkorte den eksklusive ammeperiode, altså den tid, hvor barnet udelukkende får sin mors mælk ved brystet. Det gælder for såvel for tidligt fødte børn som for børn født til tiden. Desuden fremmer det ikke tidligere etablering af amning for det for tidligt fødte barn (1). Det har i en periode været helt almindeligt, at tilbyde suttebrik til for tidligt fødte børn med henblik på at opnå amning ved brystet. Nyere forskning viser at amningen beskyttes, såfremt der ikke anvendes suttebrik til at etablere amningen (2,3). 

Markør for ammeproblem

Når en suttebrik overvejes, kan du tænke det, som en markør for et ammeproblem (4). Derfor kan det give mening, at se på, hvad det helt konkrete ammeproblem er og ud fra dette forsøge, at løse problemet med udgangspunkt i dette. Det er altså væsentligt, at betragte problemets karakter inden du griber til en suttebrik og løse det grundlæggende problem først (5) For nogle kvinder vil det opleves som en redning af amningen, hvis problemet løses med en suttebrik. Det er stadig vigtigt, at overveje om man kan finde andre løsninger på problemet, samt at sikre mælkedannelsen, mens du arbejder på at løse problemet. 

Førstehjælp i stedet for eller inden anvendelse af suttebrik: 

  • Stimulere nedløbsrefleksen inden barnet lægges til brystet (6)  
  • Lokke barnet til at tage fat ved at håndmalke mælk i barnets mund/brystkompression (6)  
  • Forme brystet og få hjælp til at vurdere om sutteteknikken er korrekt 
  • Benytte laidback breastfeeding (7)  
  • Blive vejledt i andre ammestillinger (6)  
  • Starte forfra med uforstyrret hud-mod-hud kontakt (8)  
  • Tilbyde brystet ved alle måltider til mature børn. Præmature børn tilbydes brystet, når barnet viser, det er klar (6,9,10) 

Opmærksom på mælkedannelse

Anvender du en suttebrik og vil gerne af med den er litteraturen desværre ikke helt tydelig. Det ser ud til at amningen udfordres af faldende mælkemængde og langvarige amninger. Det kan derfor se ud til at en sikring af barnets trivsel og en særlig opmærksomhed på mælkedannelsen og mælkeproduktion vil være nødvendig.  

Retningslinje

Artiklen her bygger primært på en Klinisk National Retningslinje om Anvendelse af suttebrikker under ammeetablering (1). Retningslinjens anbefalinger bygger på tre danske forskningsartikler, der er valgt ud på baggrund af en systematisk litteratursøgning og en kritisk gennemgang af artiklernes videnskabelige belæg. De tre artikler findes i referencelisten (4,2,11). 

Referencer 

1. Frandsen A, Sandfeld H, Zachariassen HH, Maastrup R. Center for Kliniske Retningslinjer. [Online].; 2019 [cited 2021. Available from: https://cfkr.dk/media/363795/kr_etablering_af_amning_final_-1.pdf

2. Maastrup R, Hansen B, Kronborg H, Hallum K, Bojesen S, Frandsen A, et al. Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice. The results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS ONE 2014 Sep 24;9(9). 2014b. 

3. Maastrup R, et al. Nipple shield use in preterm infants: Prevalence, motives for use and association with exclusive breastfeeding—Results from a national cohort study. PlosOne. 2019 september. 

4. Kronborg H, Foverskov E, Nilsson I, Maastrup R. Why do mother use nipple shield and how does it influence duration of exclusive breastfeeding? Matern Child Nutr. 2016 jan 21. 

5. Brooks E, Genna C, Mannel R. Chapter 1: The Lactation Consultant: Role and Responsibilities. In Wambach K, Riordan J. Breastfeeding and HumanLactation, Fifth Edition.; 2015. 

6. Häggkvist A. Amming av barn med spesielle behov. Findes på: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-amning-af-boern/viden/Documents/amming-av-barn-med-spesielle-behov.pdf ed. Norge: Statens Helsetilsyn; 1998.

7. Colson SD MJHJ. Optimal positions for the release of primitive neonatal reflexes stimulating breastfeeding. Early Hum Dev. 2008 Jul;84(7):441-9

8. Widström et al. Newborn behaviour to locate the breast when skin-to-skin: a possible method for enabling early self-regulation. Acta Paediatr. 2011 Jan;100(1):79-85.

9. Nyqvist K, Ewald U, Sjöden P. Supporting a preterm infant's behaviour during breastfeeding: a case report.J Hum Lact. 1996 Sep;12(3):221-8

10. Maastrup R. Mælkevejen, Videnscenter for amning af børn med specielle behov, Rigshospitalet. [Online]. [cited 2021 januar 3. Available from: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-amning-af-boern/viden/Sider/maelkevejen.aspx

11. Maastrup R, Hansen B, Kronborg H, Hallum K, Bojesen S, Frandsen A, et al. Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS ONE. 2014a.