Refluks

Faktaboks

• De fleste spædbørn gylper i større eller mindre grad, og det er ikke farligt. 
• Reflukssymptomer kan skyldes, at din baby sluger meget luft, når det dier. 
• Passiv rygning kan øge risikoen for refluks. 
• Hos 95 % forsvinder symptomerne inden for det første år uden medicinsk behandling. 
• At lægge barnet til brystet ved de første tegn på sult, samt at have en god ammeteknik, kan hjælpe. 
• At undgå æg-, soja- og komælksprotein i din kost kan i nogle tilfælde forbedre din babys reflukssymptomer. 
• Brug gerne en ammestilling, hvor din babys hoved ligger højere end maven, så tyngdekraften hjælper maveindholdet med at forblive i mavesækken.

 

 

 

Refluks kan have stor indvirkning på amningen

Hvad er refluks?

Refluks er en beskrivelse af, at en del af maveindholdet ufrivilligt bevæger sig fra maven og op i spiserøret, og nogle gange fra spiserøret videre op i halsen og ud af munden som gylp. Det er en normal fysiologisk proces, som for de fleste ikke er problematisk (1,2). Hos spædbørn skyldes refluks oftest, at en eller begge af de to lukkefunktioner (sfinktere), der sidder i hver sin ende af spiserøret, endnu ikke er fuldt udviklede (2,3).

Spædbarnets spiserør er kun omkring 10 cm langt og kan rumme ca. 5 ml (2,4). Derfor er det normalt, at mange spædbørn gylper, når noget af mælken bevæger sig fra maven tilbage i spiserøret (5).

Spædbarnets mavesæk er heller ikke særlig stor. Hvis din baby sluger meget luft, når det dier, kan det øge trykket i maven og få barnet til at gylpe mælken op. En god amme- og sutteteknik er derfor et første skridt til at mindske reflukssymptomer (6).

Symptomer på refluks

Symptomer på refluks kan ifølge Dansk Pædiatrisk Selskab (7) være nogle af nedenstående, men behøver ikke alle at være til stede:

• Gylper ofte, evt. eksplosivt. 
• Gråd/irritabilitet/smerter. 
• Afvisning af bryst/flaske. 
• Dårlig trivsel. 
• Flitsbueanfald (barnet bøjer kroppen bagover samt bevæger hovedet bagud og evt. til siden). 
• Apnø (perioder, hvor barnet ikke trækker vejret).

Hvem får refluks?

Rigtig mange spædbørn får reflukssymptomer. Der er fundet forskellige procentsatser i litteraturen, men op imod 70-85 % gylper de første 2 måneder, og hos 95 % af disse forsvinder refluksen af sig selv inden for det første år (1).

Der er dog også spædbørn, som har øget risiko for at få refluks. Det gælder blandt andet børn, der er født for tidligt, har neurologiske dysfunktioner eller anatomiske anormaliteter (4).
Børn, der får tilskud af modermælkserstatning, kan også have øget risiko (8).

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis din baby er meget sulten og ivrig, når det lægges til brystet, hvis det ikke får godt fat om brystet, eller hvis du flytter din baby fra det ene bryst til det andet tidligt i måltidet, øges risikoen for, at din baby sluger mere luft eller indtager for meget laktose fra den tynde mælk, som kan give øget luft i maven (6).

Prøv at være opmærksom på at lægge din baby til brystet ved de første tegn på sult og sørge for, at barnet får meget af dit bryst ind i munden. I bør begge have en behagelig stilling under amningen.

Tilbyd gerne det samme bryst flere gange i løbet af måltidet, så din baby også får den fedeste mælk, som der er mest af, når dit bryst er ved at være tomt (6)

De første par dage efter fødslen har barnet sjældent brug for at bøvse, men i takt med, at mælkeproduktionen stiger, øges din babys behov for at bøvse også. Nogle babyer har brug for at bøvse flere gange i løbet af måltidet, andre kun én gang eller slet ikke (6).

Undgå også at bøvse dit barn ved at klappe det af over skulderen, da det lægger tryk på maven og kan få barnet til at gylpe. I stedet kan du sætte barnet på dit skød og bøvse det med god støtte til hovedet og armene hængende ned langs kroppen, mens du bevæger dine ben hurtigt op og ned.

Det er vigtigt, at amningen er behagelig for både dig og din baby.

Du kan med fordel vælge en ammestilling, som lader dit barn have hovedet højere end maven, så tyngdekraften hjælper maveindholdet med at blive i mavesækken. Det kan fx være en stilling, hvor du sidder op, og dit barn sidder på dine lår, eller ligger på siden skråt ned over din krop med benene betydeligt længere nede end hovedet.

Efter måltidet kan muskulaturen omkring spiserøret muligvis hjælpe mælken ned i mavesækken, ved at din baby sutter på din finger eller en sut (9). Gør først dette, når du er helt sikker på, at din baby er mæt.

Hyppige amninger og mindre måltider, samt at holde din baby oprejst i ca. 20 minutter eller lægge den på venstre side (kun under opsyn) efter amningen, kan også mindske barnets gener (9).

Nogle studier har vist, at eliminering af æg-, soja- og komælksprotein fra moderens kost kan give bedring af barnets reflukssymptomer, mens andre understreger, at det kun bør gøres ved flere symptomer på allergi hos barnet, da det ellers kan påvirke udviklingen af allergi senere i livet (4).

 

Silent refluks
Refluks med gylp er tidligere ofte blevet inddelt i to kategorier: Gastroøsofageal Refluks (GØR/GER), som er den "normale" type af refluks, og Gastroøsofageal Reflukssygdom (GØRS/GERD), som er den "unormale", behandlingskrævende type.

Ved GØRS er refluksen generende, smertefuld og kan medføre lav vægtøgning og mistrivsel. Det er dog ikke alle børn med refluks, der gylper.

De senere år er man blevet opmærksom på en tredje type refluks, kaldet laryngopharyngeal refluks (LPR) eller laryngopharyngeal reflukssygdom (LPRS/LPRD), også kaldet "silent refluks" (2).

Ved denne type refluks gylper barnet ofte ikke, men kan alligevel være generet af tilbageløbet i halsen. Silent refluks kan være sværere at diagnosticere, og der mangler stadig forskning inden for spædbarnsområdet.

Forskellen mellem LPRS og GØRS handler primært om, hvilken sfinkter der åbnes, så tilbageløbet kan forekomme. Ved LPRS er det den øverste sfinkter, og ved GØRS er det den nederste sfinkter.

Hos mange spædbørn er det maveindhold, der gylpes op, ikke syreholdigt eller kun svagt syreholdigt (2).

Det er derfor ikke altid relevant at behandle medicinsk med syrepumpehæmmende medicin, som man ofte gjorde tidligere.

 

Referencer

1. Czinn SJ, Blanchard S. Gastroesophageal reflux disease in neonates and infants: When and how to treat. Pediatric Drugs. 2013;15(1). 
2. Sofokleous V, Papadopoulou AM, Giotakis E, Delides A, Kyrodimos E, Maragoudakis P, et al. Pediatric Laryngopharyngeal Reflux in the Last Decade: What Is New and Where to Next? Journal of Clinical Medicine 2023, Vol 12, Page 1436 [Internet]. 2023 Feb 10 [cited 2025 Aug 4];12(4):1436. Available from: https://www.mdpi.com/2077-0383/12/4/1436/htm
3. Rosen RD, Winters R. Physiology, Lower Esophageal Sphincter. StatPearls. 2020. 
4. Watson Genna C, LeVan Fram J, Rabin J. Neurological Issues and Breastfeeding. In: Watson Genna C, editor. Supporting Sucking Skills in Breastfeeding Infants. 4th ed. Burlington: Jones & Bartlett Learning; 2023. p. 407–93. 
5. Singendonk M, Goudswaard E, Langendam M, Van Wijk M, Van Etten-Jamaludin F, Benninga M, et al. Prevalence of Gastroesophageal Reflux Disease Symptoms in Infants and Children: A Systematic Review. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2019;68(6). 
6. Sundhedsstyrelsen. Amning - En håndbog for sundhedspersonale [Internet]. 2023 [cited 2023 Jan 30]. Available from: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Amning-h%C3%A5ndbog-for-sundhedspersonale.ashx
7. Malham M, Jønsson I, Jakob J, Petersen H, Birkelund K, og J, et al. Titel: Refluks hos spædbørn 0-12 måneder. Forfattergruppe. 2020. 
8. Chen PL, Soto-Ramírez N, Zhang H, Karmaus W. Association between Infant Feeding Modes and Gastroesophageal Reflux: A Repeated Measurement Analysis of the Infant Feeding Practices Study II. Journal of Human Lactation. 2017;33(2). 
9. Pados BF, Davitt ES. Pathophysiology of Gastroesophageal Reflux Disease in Infants and Nonpharmacologic Strategies for Symptom Management. Nurs Womens Health. 2020;24(2).