Spændinger og skævheder

Faktaboks

Du kan få kommunal hjælp til at undersøge om din baby har spændinger
Du kan amme din baby i en stilling der understøtter din babys foretrukne position
Minimer den tid din baby bruger i autostol, klapvogn m.v. og øg den maveliggende tid
Hvis din baby ikke tager nok på, kan du malke ud og supplere med din egen mælk

En god amme- og dieoplevelse er afhængig af mange forskellige ting; afslappet stilling for jer begge, en god sutteteknik, fravær af smerter, en tilpas mælkeproduktion, blot for at nævne nogle få. De senere år er man blevet mere opmærksom på, at spændinger hos spædbørn kan have stor effekt på amningen og hvor meget mælk barnet kan overføre.

Hvordan ved jeg om min baby har spændinger?

Det første du kan lægge mærke til, er din babys trivsel. Hvis din baby virker utilpas ved brystet, er meget urolig eller grædende, ikke tager nok på eller hvis du kan se din baby ligger skævt fx som en banan, kan det være din baby har nogle muskulære spændinger som generer. Du kan også lægge mærke til, om din baby bliver hvid rundt om munden eller sutter meget yderligt når han/hun har fat om brystet (1).

Påvirker det min mælkeproduktion?

Når du ammer din baby, tilpasser I jer hele tiden til hinanden (2). Hvis din baby er meget urolig eller græder ved brystet, vil det påvirke dit eget nervesystem og kan hæmme nedløbsrefleksen (3). Måske tror du så, at du ikke har nok mælk og at det er derfor din baby græder. Det er en af de mest normale årsager til at folk stopper med at amme tidligere end de ønskede (3). Samtidig vil dit stressniveau påvirke din babys nervesystem og måske gøre ham/hende mere urolig (4).Derfor er det vigtigt at anerkende den uro, du selv kan mærke indeni, når amningen driller og dele det med nogen. Du er helt sikkert ikke alene. Din babys ubehag kan dog også gøre, at han/hun stopper med at die før mæthedsfornemmelsen indtræffer, men fordi han/hun er udtrættet, og dette mønster kan nedsætte din mælkeproduktion og mindske din babys vægtøgning.

Hvorfor opstår spændinger?

Årsagerne til spændinger kan være mange forskellige og det kan tage tid at finde årsagen og få igangsat en passende behandling. Nogle spændinger kan være opstået i fostertilstanden og skyldes en skade, en medfødt anatomisk variation eller at barnet har ligget uhensigtsmæssigt i livmoderen (2). De kan også skyldes skader der er sket under eller efter fødslen eller pga. uhensigtsmæssig lejring af barnet under amning, søvn eller når barnet bæres (1). Nogle af de mest kendte årsager er torticollis og stramt tungebånd, men som nævnt findes der mange andre årsager, så det er vigtigt, at du får hjælp til at finde årsagen, så du og din baby kan få den rigtige hjælp.

Nervesystemet og de muskulære systemer arbejder sammen i en konstant informationsudveksling. Det betyder, at hver gang kroppen ændrer stilling, vil der blive sendt ny sensorisk information til hjernen, som den skal reagere på og tilpasse muskelspændingen til den nye kontekst (5). Det betyder også, at hvis noget føles ubehageligt, vil musklerne spændes og vejrtrækningen ændres, hvilket vil påvirke barnets sutteteknik. Ligger barnet skævt over længere tid, kan den asymmetriske muskelspænding tilmed påvirke musklernes længde og styrke og gøre det sværere at normalisere. Derfor er det vigtigt at sætte ind med behandling så tidligt som muligt (2).

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis du har mistanke om, at din baby har spændinger, bør du sige det til din sundhedsplejerske og din læge. De kan hjælpe med at finde årsagen, samt igangsætte en passende behandling, som kan bevilges af kommunen. Nogle vælger også selv at kontakte en manuel behandler, fx en osteopat eller en fysioterapeut, for at få undersøgt om barnet har spændinger, og i så fald få hjælp til at få løsnet dem op.

Før behandlingen igangsættes og indtil muskelspændingen begynder at normalisere sig, kan det måske være en hjælp at amme din baby i stillinger, som understøtter den position din baby normalt indtager i hvilestilling (2). Det kan gøre, at din baby slapper mere af, og derfor kan overføre mere mælk. Du kan fx bruge en stilling hvor din baby sidder oprejst på dine lår, så han/hun selv kan dreje hovedet i den position, der føles rarest. Vær opmærksom på, at benene er godt bøjede og der ikke er stor belastning på rygsøjlen. Nogle har også gavn af at bruge støttende håndgreb, som fx støtter babyens kinder eller kæbe (2).

Hvis du har indtryk af, at din baby ikke spiser nok ved brystet og din produktion er begyndt at falde, kan du begynde at malke ud efter amningerne (3). På den måde kan du opretholde en stabil mælkeproduktion. Det kan også være du vil have gavn af at bruge et lact-aid/SNS system eller supplere med en kop, hvis din baby har brug for supplering. Du kan læse mere om suppleringsmuligheder. Du kan altid få hjælp til at lægge en god plan sammen med din sundhedsplejerske, en IBCLC- eller DCA-certificeret ammekonsulent.

Generelt set, er maveliggende aktiviteter, hvor din baby selv forsøger at bevæge sig, rigtig gode ifht. at få rettet nogle skævheder op. Det er derfor godt at prøve at minimere den tid din baby sidder i autostol, i babygynger eller i klapvogn og i stedet bruge mere tid på maveliggende lege (6).

Når din baby sover, kan du forsøge at vende hovedet forsigtigt til den anden side (6).

Referencer