Login



Den gode hospitalsfødsel

Oversigt

Boguddrag: Tryk og glad KvindeDen gode fødselsforberedelseFødemanualen for mændDen Søde VentetidIgangsættelse af fødslenKLYX – skal, skal ikkeNormal søvn hos babyer og småbørnForebyggelse af bristningerFødsel på klinikBarselshvileDe fleste kan trygt planlægge at føde hjemmeDen gode hospitalsfødselNår forældreskabet ikke lever op til forventningerneDet idealiserede moderskabDen tidlige ammeetableringHud mod hudBristninger - hvad så med sexlivet?Interview om refluks

Den gode hospitalsfødsel

Af Henriette Svenstrup, kvalitets- og udviklingsjordemoder ved Hospitalsenheden Vest

Hvad er det, der skaber den gode fødsel på hospitalet? Dette spørgsmål findes der givetvis mange forskellige svar på. På Fødeafdelingen på Hospitalsenheden Vest, som består af de to fødeafsnit i Herning og Holstebro, har vi gjort os nogle overvejelser om, hvordan vi skaber rammerne for et unikt fødested for både gravide par, fødende og deres partner og for nybagte familier. Vi ved, at en fødsel har stor betydning i en families liv. Derfor gør vi os umage. Vi forsøger at skabe et fødested, hvor den gravide og hendes familie føler sig trygge, fra starten af graviditeten, under fødslen og i deres barselsperiode. Det at få barn er en af de største oplevelser i livet, men også en stor udfordring og forandring. Vi tror på, at tryghed skaber gode og sikre fødselsforløb, og at tryghed opstår, når vi sammen med de kommende forældre imødekommer, tilrettelægger og understøtter et individuelt tilpasset forløb. Tryghed opstår i relationer mellem mennesker, og i mødet med høj kvalitet, i en god atmosfære.


Tryghed 300x276


Vores strategi tager udgangspunkt i, at vi opnår størst mulig tryghed og høj kvalitet for parret, hvis vi står på ”3 ben”: Sikkerhed, Relationer og Atmosfære. Hvert enkelt ben har betydning for, at parret kan føle tryghed. Ingen af dem kan stå alene eller undlades, og vi opnår positiv synergieffekt, når alle ben kommer maksimalt i spil og komplementerer hinanden.


Sikkerhed for parret er bl.a., at alt personale med faste mellemrum gennemgår kurser, træner de sjældent forekommende fødselskomplikationer og træner kommunikation og samarbejde i akutte situationer. Sikkerhed handler også om, at afdelingen arbejder med de kvalitetsresultater, som vi løbende får, fx resultater fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler, patienttilfredshedsundersøgelser osv.


Som eksempel på, hvordan der arbejdes med sikkerheds-”benet”, arbejder afdelingen med forskellige forbedringsprojekter. Det ene er fx et projekt om ”Flere gode vaginale fødsler”, hvor målet er, at så mange kvinder som muligt får en god vaginal fødsel. Kvalitet og sikkerhed inden for obstetrik handler i høj grad om fødestedets evne til at understøtte det spontane forløb og dygtighed i forhold til at vurdere, hvornår indgreb er nødvendige, således at flest mulige kvinder føder ukompliceret. Vi tror på, at det er den bedste start for familien, da det bl.a. mindsker fremtidige komplikationer. Vi arbejder bl.a. på dette ved at benytte kreative værktøjer som fx Rebozo og ved at sikre teamsamarbejdet i de enkelte forløb. Vi evaluerer alle fødsler ved kejsersnit og fremhæver succeshistorierne. Muligheden for at kunne lave et kejsersnit er netop det, der gør den vaginale fødsel sikker. Men vi skal have fokus på at lave de rigtige kejsersnit.


Et andet eksempel er ”Færre fødselslæsioner”, hvor vi arbejder fokuseret på at mindske antallet af store bristninger ved fødslen. Relationer er naturligt et af de tre ben, vi også skal stå på for at skabe tryghed for familierne. Vi tilbyder kendt jordemoderordning til ca. 50% af alle familier, både første- og flergangsfødende. Visse målgrupper prioriteres i kendt jordemoderordning: sårbare gravide, tvillinger, kvinder med svær fødselsangst, hjemmefødsler. Vi tror på, at sammenhæng og kendskab til den enkelte familie gør en forskel. Der opstår relationer mellem teamet og parret under en graviditet, som bidrager til, at mødet under fødslen ”allerede er et skridt foran”. Med kendt jordemoderordning er det et begrænset antal jordemødre, som parret møder i forløbet. Vi kan se i resultaterne fra den Landsdækkende undersøgelse af Patienttilfredshed, at vi har høj tilfredshed og rigtig mange kommentarer omhandler netop kendt jordemoder. Kontinuitet er en stærk værdi overalt i afdelingen. Sammenhængende, veltilrettelagte forløb med konsistens i tilbuddene i graviditeten, fødselsbetjeningen og på barselsgangene er væsentlige på alle niveauer. Vi tilstræber derfor også udenfor kendt jordemoder ordning sammenhæng med samme jordemoder gennem hele graviditeten, under fødslen og i vores vagtplanlægning på barselsafdelingen, at familierne ser færrest forskellige personer. Særligt har vi stor viden om, at kontinuerlig tilstedeværelse af en jordemoder under fødslens aktive fase er af afgørende betydning for bl.a. kvindernes oplevelse af smerte, fødslens længde, antallet af indgreb under fødslen osv. Det er derfor centralt, at vi altid kan tilbyde én jordemoder til ét fødende par.


I bestræbelserne på at fremme relationer har Fødeafdelingen Vest egen Facebookside som et led i afdelingens kommunikationsstrategi. Man taler i dag om, at et af tidens kommunikations mantraer er, at målgruppen ikke skal finde dig, men at du skal være der, hvor målgruppen findes. Vi vil derfor gerne ”møde” familierne, hvor de er i forvejen, bl.a på sociale medier. Vi skal tilbyde og skabe dialog med vores familier om det, der er vigtigt for dem og os, også når vi ikke er direkte tilstede. Vi arbejder på at styrke autonomi, kompetence og forbundethed. Samtidig kan brugernes kommentarer bruges som spejl for personalet, således at vi ser, hvad der er vigtigt for dem.


Atmosfæren er det ben, som vi i fremtiden kan tildele endnu større opmærksomhed i bestræbelserne på at skabe gode hospitalsfødsler. Atmosfære er hele den stemning, familierne træder ind i, når de skal føde deres barn. Forældrene kan lynhurtigt mærke stemningen, når de træder ind i afdelingen, og stemningen har afgørende betydning for trygheden i forløbet. Forældrene fornemmer, hvordan tonen er, og de afkoder straks, om de kan lide at være her. Hormonssystemet reagerer helt instinktivt med at danne enten stresshormoner eller oxytocin. Vi tilstræber at skabe både menneskelige og fysiske omgivelser og rammer, som virker trygge og afslappede. Vi kan som fagpersoner påvirke oxytocin niveauet for kvinden ved hjælp af skabelse af tryghed i vores møde med parret, rolige omgivelser, som opleves hjemlige og trygge, og ved hjælp af berøring. Vores omgivelser, positive relationer og god kommunikation med parret er derfor afgørende for dannelse af mest muligt oxytocin, og det er derfor essentielt at få det til ”at ose af oxytocin”.

Foedestuen
Fotograf: Charlotte Feldbæk Ranneries


Dette arbejder vi bl.a. med i projektet ”Fremtidens fødestue”. Viden fra netop mekanismerne omkring oxytocin og evidens fra helende arkitektur er bragt i spil i forhold til at skabe et fremtidigt fødemiljø, som bedst styrker forældrenes tryghed og fødslens forløb. Det er målet at skabe et foranderligt miljø, som afkodes hjemligt og mindre klinisk.


Da langt de fleste mennesker falder til ro i naturen, inddrager rummet også naturen, som kan tilpasses den enkelte familie og ændres i løbet af fødslens forskellige faser. Vores stærkeste overbevisning er, at disse tre ben er bærende for at sikre den gode hospitalsfødsel.


Vi skal fortsat stå på et solidt fundament af sikkerhed, hvor personalet vedvarende har de nødvendige kompetencer. Vi skal blive ved med at udvikle, hvordan vi kan skabe de optimale relationer for tryghed, kendskab og fortrolighed. Slutteligt skal vi forene det med nænsom opmærksom på atmosfæren på danske fødeafdelinger. Vi skaber den gode hospitalsfødsel med de tre komponenter som bærende byggesten til gavn for kommende og nybagte familier.

Vil du være medlem - tryk her