Antibiotika og amning

31-10-2023

Skrevet af Lis Eriksen Toelberg

Kære ammerådgiver, jeg vil gerne høre, om det kan være problemetisk at amme, når ammer får bredspektret antibiotika? Kan det skade ammebarnet? Jeg tænker, at fordelene ved amning langt overstiger en evt. "mindre" risiko for lidt mavepine hos ammebarnet? Har jeg ret i det, jeg kender ikke den nyeste forskning inden for området?
Venligst Lis Eriksen Toelberg

Kære Lis


Tak for dit indlæg. Du kan godt amme, når du tager bredspektret antibiotika. ‘Amning - en håndbog for sundhedspersonale’ skriver om det: “Antibiotika kan påvirke barnets tarmflora, men kun meget små mængder overføres til mælken. Under normale omstændigheder er der ikke obser­veret alvorlige bivirkninger hos ammede børn ved systemisk behandling af moderen med antibiotika [Hale & Hartmann 2007].”


Venlig hilsen

Karen Bøhrnsen, ammerådgiver