Forældre og Fødsel er en forening, der opstod som en blandt mange græsrodsbevægelser i 70'erne. Fødende fandt sammen om, at fødslen havde værdi i sig selv. Ligesom alle andre forældre satte Forældre og Fødsels medlemmer et sundt og velskabt barn over alt andet. Hvad Forældre og Fødsel nægtede at acceptere var, at alt andet var ligegyldigt. De mente, at fødslen burde være noget forældrene kunne se tilbage på med glæde og stolthed og de mente, at dårlige fødselsoplevelser kunne præge kvinden i mange år, og dermed true hele familiens trivsel.

Foreningen blev stiftet i 1973 med formålet, at "arbejde for, at graviditet, fødsel og de første år efter fødslen kan blive både fysisk og psykisk tilfredsstillende for både forældre og barn." Et formål, som fortsat er relevant den dag i dag.

Forældre og Fødsel har gennem tiden medvirket til store kulturændringer på fødeområdet og fik blandt andet:

• skaffet fædrene adgang til fødestuerne ved systematisk at få medlemmerne til at bringe ønsket op i henvendelser til ledelserne på fødestederne
• givet mødrene lov til at have deres børn hos sig efter fødslen (i stedet for i store krybberum under opsyn af personale) og til at de måtte amme deres barn, når de ville, og ikke efter et fast skema
• dannet grupper for familier, der havde mistet et barn før eller under fødsel eller i de første leveår. Det, der senere blev den selvstændige forening, Landsforeningen Spædbarnsdød, nu Forældre & Sorg, en livsnødvendig organisation for forældre, der mister et barn
• dannet et hav af lokalgrupper for nybagte mødre, forstadiet til nutidens mødregrupper

Forældre og Fødsel arbejder den dag i dag fortsat for bedre fødsler ved at stille skarpt på fødendes rettigheder, amning, brugerperspektiver, patientstøtte, information og netværksdannelse.

Du kan læse mere om vores nuværende mål og arbejde her.

Forældre og Fødsels arbejdsprogram fra 1979

I 1993 blev bogen "Noget af historien om foreningen Forældre og Fødsel" udgivet. Bogen er skrevet af Susie Haxthausen, medstifter af foreningen, og beskriver de første 20 år af foreningens virke.

Månedsblad fra 1979

Foreningen blev stiftet den 10. oktober 1973 af Lise Loft, Susie Haxthausen, Annette Tholstrup og Ulla Toft.

Disse fire kvinder havde i månedsvis mødtes i kælderen hos Susie. Årsagen var, at der i 1972 blev vedtaget en rammelov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, med tilhørende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som skrev: "Klinikfødsel kan næppe på tilfredsstillende måde opfylde de krav, der i fremtiden bør stilles til institutionsfødsel. Derfor bør der ved udformning af sygehuskommunernes planlægning på længere sigt stræbes hen imod det optimale, at alle fødsler kan finde sted på specialafdeling". 

Det var journalist Annette Tholstrup blevet vanvittigt provokeret af, og skrev følgende i Politiken den 10. februar 1973: 

"Der bliver handlet med jeres krop, piger. Hospitalerne vil gøre krav på jer, når I skal føde jeres børn. Det bliver en sygdom at føde hver gang (...)

Alle jer, der går rundt med tykke maver, og jer, der tænker på at få det, og jer, der har overskud af søstersolidaritet, kæmp for jeres ret til at vælge hvor I vil føde jeres børn." 

Det fik Susie til at ringe til Annette. Hun ville lave en forening i protest og oprør mod lægernes magt. 

De garvede rødstrømper, Lise Loft og Ulla Toft, som begge underviste i fødselsforberedelse, havde også læst artiklen, og tog initiativ til at de fire kvinder fik sat sig sammen, for at debattere de ting, der endte med at danne grundlag for stiftelsen af foreningen Forældre og Fødsel.

Det stiftende møde fandt sted hos Ulla Toft med fremmøde fra ca. 20 kvinder, som de fire stiftere kendte i forvejen, og mente kunne være interesserede. Stifterne var rystende nervøse, men forsamlingen var positivt stemt og godtog stort set alle forslag. Tre måneder senere udsendte Forældre og Fødsel en pressemeddelelse med to telefonnumre - Susies og Annettes - og så begyndte telefonerne ellers at kime. 

"Kravet om tilbageerobning af fødslerne må ses som endnu et eksempel på kravet om selvbestemmelse over egen krop. Det var en protest mod, hvad man opfattede som det patriarkalske samfunds og ikke mindst lægernes stadige forsøg på at sygeliggøre kvindekroppens naturlige funktioner omkring svangerskabet, ved at gøre det til noget der skulle behandles af eksperter, der krævede hospitalsindlæggelse o.s.v. Der blev protesteret mod umyndiggørelse af de fødende kvinder, og der blev formuleret krav til, hvordan man ønskede, ens fødsel skulle foregå. Det var ikke almindeligt på fødeafdelingerne.

(...)

I 1973 dannedes foreningen Forældre og Fødsel, med bl.a. Lise Loft som medstifter. En af de gamle i gårde i debatten, Ulla Toft, skiver. "Jeg mener at alle tankerne var støbt, men vi manglede generationen der havde mod til at føre dem igennem. Og så kom Lise med sine rødstrømper. Men jeg havde mas med dem, for de var af og til ved at gå for vidt." Foreningen fik hurtigt lokalgrupper rundt omkring i landet, og den blev en vigtig pressionsgruppe, når det gjaldt fødsler."

Uddrag fra bogen "Rødstrømperne" (bind 1) af Drude Dahlerup