Kære mor.
Stort tillykke med din lille pige og med moderskabet. hvor er det ærgerligt, at I har haft sådan en hård start.
Der er flere ting, jeg gerne vil omkring i mit svar til dig, så det kan være, det bliver lidt lang. Det kan være en god idé at læse det hele igennem et par gange, eller tage det i små bidder. Det kan også være en idé at læse det sammen med din partner, så I kan tale om det og evt. overveje, om I kan have brug for yderligere sparring med en af vores ammerådgivere på telefonlisten.
Jeg vil starte med din datters fødselsvægt. Det er sådan, at hvis du har fået IV-væske, altså væske i drop, såsom vestimulerende eller antibiotika, så har din datter også fået ekstra væske i kroppen under fødslen, og hun har derfor haft en falsk høj fødselsvægt. Det kan være én forklaring på, at hun endnu ikke har nået sin fødselsvægt, og at hun har tabt sig meget i starten. Jeg linker lige til en artikel om emnet, så du evt. har noget at vise din sundhedsplejerske, hvis hun ikke kender til det.
Denne artikel opsummerer undersøgelsen på overskuelig vis:
http://www.nancymohrbacher.com/articles/2011/10/31/newborn-weight-loss-and-iv-fluids-in-labor.html
Denne artikel er lidt mere teknisk:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3174114/
Det lyder jo super fint med nattesøvnen, hvilket tyder på, at hun får det, hun skal have.
Jeg kan dog se, at det er hendes adfærd om dagen, der bekymrer dig og måske også din partner. Ud af din beskrivelse kan jeg dog se, at din datters adfærd er helt normal for sådan en lille, ny baby.
Hun har været inde i din mave i 9 måneder, og kender kun til dig, dine lyde, bevægelser og din duft. I princippet er far jo en vildt fremmed, hun er ikke klar over, at hun er genetisk beslægtet med ham. Så tilknytningen til far skal bygges op over tid og i små doser. Det kan sagtens være, det kun er 5 min. ad gangen, eller en bleskift eller at han sidder tæt sammen med jer, når hun ammes eller sover ved dig, men med tid og vedholdenhed skal det nok komme.
Det er også helt normalt, at en baby ikke vil ligge alene, om det så bare er 1m væk. For hende handler det hele om overlevelse. Hvis hun ligger alene, så er der risiko for at blive taget af rovdyr eller at blive efterladt. Desuden er hun afhængig af din krop for mad, tryghed og at regulere temperatur, stress og humør.
Det er også vigtigt at huske, at amning er meget mere end bare mad, hvilket det desværre ofte reduceres til. Dit bryst dufter af fostervand, og derfor dufter det af tryghed og det, hun har kendt det meste af sit liv. Her kan hun også høre dit hjerteslag og vibrationerne i din krop når du taler, samt lyden af din stemme.
Din datter har også haft en hård fødsel, og hun har oplevet de samme stresshormoner som dig under fødslen. Hvis du har fået vestimulerende og epidural, så har hun heller ikke haft glæde af de naturligt smertelindrende hormoner under fødslen, som normalvis frigives og overføres til hende via navlesnoren. Dette er ikke for at slå dig oveni hovedet med, hvordan fødslen gik, for I har gjort alt det bedste, I kunne, men for at fortælle, at det også godt kan have været en smertefuld fødsel for hende. Det kan have givet spændinger og låsninger i kroppen på hende, så det kan være en god idé at få tjekket hende igennem af en kropsbehandler (osteopat, kiropraktor eller kraniosakral terapeut), der har erfaring med spædbørn. Jeg tænker også, at det kunne være gavn for dig at få behandling til din ryg.
Hvis hun så tydeligt siger fra overfor sutten, så tænker jeg, at hendes ønske skal respekteres for nu. Så kan i prøve med den på et senere tidspunkt. Og ellers kan børn sagtens klare sig uden sut, og også trøstes af andre end mor. Der er masser af børn som bruger sut, der stadig kun vil trøstes af mor. Det er ikke sutten, der gør det, det er den menneskelige kontakt og nærvær, der trøster og regulerer følelserne.
Har I overvejet at begynde at bruge et bæreredskab? På den måde kan din pige stadig være tæt på dig, men du kan komme op at gå, få noget at spise med begge hænder fri, og det kan endda være, hun vil synes om at være hud mod hud med far i et bæreredskab. Hvis i er usikre på, hvordan i gør, så findes der slyngevejledere i hele landet, der tager på hjemmebesøg og hjælper med at komme godt i gang. I kan finde en liste med uddannede slyngevejledere i gruppen Slyngegalleriet. Og ellers er Google også jeres ven her.
Den første måned efter fødslen består nærmest kun af at amme og holde sin baby. Det er super vigtig, da det er i den første måned, at mælkeproduktionen etableres. Når baby er 1 måned gammel, så har mælkeproduktionen nået sin fulde volumen. Det betyder, at fra baby er 1-6 måneder, spiser baby den samme mængde mælk pr døgn. Det er sammensætningen, der ændrer og tilpasser sig.
Det bedste man kan gøre, er at acceptere det, og fokusere på dig selv og baby. Det er mere end et fuldtidsarbejde med sådan en lille ny én, så du skal absolut ikke andet end at sørge for dig selv og babys behov. Så må din partner og eventuelle barselsgæster rydde op og gøre rent.
Måske har du hørt om det før, men de første tre måneder af babys liv kaldes også for det 4. trimester. Sarah Ockwell-Smith har lavet en rigtig fin beskrivelse af det:
https://sarahockwell-smith.com/2012/11/04/the-fourth-trimester-aka-why-your-newborn-baby-is-only-happy-in-your-arms/
Jeg vil også gerne give din partner lidt redskaber med.
Den bedste måde, du kan drage omsorg for dit barn på, er at drage omsorg for moren til dit barn.
Fortæl hende at hun gør det godt, når det er svært.
Massér hendes ømme skuldre og ryg.
Sørg for en endeløs forsyning af chokolade.
Hjælp hende med at acceptere, at jeres lille pige er et fuldtidsarbejde, og at hun ikke skal have dårlig samvittighed over nullermænd og vasketøj.
Giv din datter tid til at lære dig at kende. Børn er forskellige, og nogle skal have mere tid end andre. Sid sammen med mor, når hun ammer. Skift alle bleer, når du er hjemme. Måske vil hun kun være ved dig 5 min. ad gangen, men så tag de 5 min. med hende, og lad hende komme tilbage til mor, når hun udtrykker behov for det. Stille og roligt bliver det til mere og mere tid.
Hvis I ikke allerede har fået det, så overvej en efterfødselssamtale med jeres jordemoder. Eller en anden jordemoder, hvis I ønsker det.
Få også talt med hinanden om, hvordan I hver især oplevede fødslen.
Jeg håber, I kan bruge noget af ovenstående. Jeg ønsker jer alt det bedste i jeres forældreskab. I er også velkomne til at ringe til en af vores ammerådgivere på telefonlisten, hvis I har behov for yderligere sparring.
De bedste hilsner,
