Hej,
Jeg ammer min datter på snart 13 måneder - hun ammer mange gange dagligt og 1-2 gange om natten. Hun er i vuggestue ca 12 timer ugentligt fordelt på 4 dage og 3 dage om ugen er jeg på arbejde (disse dage er det hendes far eller bedsteforældre som henter hende) det virker som om hun har ekstra brug for amningen nu hvor hun skal undvære mig.
Sagen er den at jeg rigtig gerne vil fortsætte med at amme min datter i hvert fald til hun fylder 1,5 år men at jeg også meget gerne vil blive gravid igen inden alt for længe. Jeg har endnu ikke haft ægløsning/menstruation siden jeg blev gravid med min datter og jeg kan forstå at det formentlig skyldes at jeg stadig ammer.
Jeg er 34 år gammel og kan derfor ikke vente alt for længe hvis jeg vil være sikker på at kunne blive gravid igen.
Jeg synes det er et meget svært dilemma om jeg skal stoppe amningen (hvilket formentlig vil blive et mareridt) i håbet om en ny graviditet?
Er der evt noget jeg kan gøre for at booste min cyklus til at komme igang igen uden jeg behøver stoppe amningen?
På forhånd tusind tak!
Mvh
Amme-mor