Kære ammerådgivning
Vi har et par udfordringer ift. putning og amning om natten, som jeg håber i kan hjælpe os med at håndtere. Jeg beklager på forhånd den lange besked, men ved ikke helt hvor meget i skal vide.
Min kæreste og jeg har en søn på snart 9 mdr som er friammet og har været rigtig glad for brystet fra start.
Han er altid vågnet mange gange om natten, hvor han så er blevet ammet. Hvor mange gange, har svinget fra alt lige fra nogle få nætter med to opvågninger, til en del nætter med opvågninger hver eller hver anden time, eller til tider oftere. De første 5 måneders tid sammensov vi størstedelen af tiden, men de sidste par måneder har han brugt det meste af natten i sin egen seng, fordi han møffer rigtig meget rundt når han sover. Så tager jeg ham op når han vågner, ammer og lægger ham tilbage indtil ved 5/6-tiden. Der gider han som regel ikke sove i sin egen seng mere, så der kommer han over i vores og bliver lagt til, og så småspiser han som regel on and off indtil ved 7-tiden.
Jeg starter på arbejde om en uge, og vi ville i den forbindelse gerne arbejde på noget mere sammenhængende søvn. Derudover skal jeg om 3 ugers tid til et arrangement, der er med overnatning, så min kæreste skal have ham hele natten der alene. Vores sundhedsplejerske foreslog en kold tyrker og at min kæreste så tager ham når han vågner, så brystet ikke er der, men det synes vi begge er lidt voldsomt. Derudover bliver han som regel også rigtig ked af det med det samme, hvis det ikke er mig, der tager ham når han vågner. Hvad kan vi gøre for at det bliver nogle federe nætter? Og for at han ikke bliver så ked af det når min kæreste tager ham? Og er det over hovedet det rigtige at gøre at skære ned på amningerne om natten?
Derudover har vi den sidste halvanden måneds tid prøvet at lave om på, at han bliver ammet i søvn, hvilket han ellers er blevet før. Det virker som om han vågner lidt færre gange hvis ikke han bliver ammet i søvn, men det tager tid og tårer. Da jeg ammede ham i søvn kunne det tage alt fra 5 minutter til en lille time med pauser i amningen at putte. Vores SP foreslog igen at det var min kæreste der så puttede i en periode, men han bliver bare rigtig ked af det når det ikke er mig der putter. Vi har prøvet at Kim gjorde det to gange, hvor vores søn så efter halvanden times tid har været så træt af at græde at han er gået kold. Og så nogle gange hvor Kim er endt med at hente mig, efter en times tid fordi vores søn er så ked af det, og der ikke er noget som han kan gøre. Pt. ammer jeg ham inden han bliver gjort natklar. Når jeg putter bliver han ikke ked af det over at han ikke får brystet, selvom han nogle gange river mig i trøjen når jeg tager ham op eller går med ham. Selvom han ikke decideret græder eller brokker sig højlydt, så har han rigtig svært ved at finde ro, og rejser sig op i sin seng, hvis man lægger ham før han sover. Også selvom han tydeligvis er MEGET træt. Vi har prøvet at lægge ham ned og have en hånd på hans ryg, mave, lår eller hoved og at synge, men han bliver ved med at sætte sig eller rejse sig op. Det gør han indtil han bliver overtræt og brokker sig. Så tager jeg ham op og går med ham indtil han falder i søvn. Nogle gange uden protest, nogle gange hvor han vrider sig rundt i mine arme indtil han finder ro. Det er ret frustrerende for os alle tre at dagen skal slutte af med minimum en time af det. Har i nogle råd til hvordan vi kan hjælpe ham til at finde ro, uden brystet i munden(og mig) så Kim kan putte ham uden tårer og uden at han skal gås i søvn over 1-1,5 time? Og igen: er det det rigtige at gøre?
Han er generelt en rigtig glad og aktiv dreng som trives med det meste, men vi kan simpelthen ikke få knækket koden til en god putterutine og bedre søvn. Vi håber meget på at i ligger inde med nogle råd.
På forhånd tak!
Bedste hilsner
Louise