Min søn er 9,5 mdr (korrigeret alder 8,5).
Han havde en svær start på livet med indlæggelse i næsten 4 uger efter fødslen (blevet taget ved akut kejsersnit 4 uger før termin. Det tog lang tid at få etableret amningen, men de lykkedes til sidst, og efter vi kom hjem havde vi hyppige besøg af SP i starten for at kontrollere at han tog nok på. Det gjorde han heldigvis, og han kom hurtigt til at ligge lidt over gennemsnittet vægtmæssigt. Han startede på fast føde da han var 6 mdr, men vi er gået langsomt frem med grød, mos osv.
Nu har vi haft besøg af en ny sp, da vores egen er syg, og den nye er bekymret over hans vægt og foreslog at jeg fjerner fedtstof fra grød og mos og nedtrapper amningen mhp ammestop snart. Hun mente også jeg skal fravænne ham amning om dagen senest inden han stater i institution (ca 1/11). Jeg mener at have hørt at det ikke er nødvendigt at “træne” til institution på den måde, men hun synes andet vil være synd hvis der sker flere nye ting på en gang (dvs opstart i institution samtidig med at han ikke ammes længere om dagen)
Hun siger at med den alder han har nu burde han kun ammes 3 gange i døgnet (han får meget mere end det, da jeg som regel giver ham når han efterspørger).
Hun konstaterede dog også at han er en meget glad og aktiv dreng, der motorisk ikke er hæmmet af sin vægt, og han er jo stort set i bevægelse hele tiden (kravler og står) når han er vågen.
Han har næsten altid været buttet, men hans vægt i forhold til højde er faktisk steget efter han er begyndt at kravle, hvor man jo ellers skulle tro den ville være faldet lidt.
Han vejer 12,12 kg og måler 77 cm
Han får som regel tilbudt grød om morgenen, lidt rugbrød m. pålæg samt grøntsager til frokost og det samme som jeg spiser til aften. Derudover får han tilbudt lidt frugt og/eller brød/grød/frugtmos formiddag og/eller eftermiddag. Han drikker vand til måltiderne.
Han efterspørger gerne mælk ca 3 gange i løbet af dagen og så når han puttes til aften og igen sen aften. Derudover 1-2 gange om natten og nogle gange tidlig morgen. Det svinger rigtig meget hvor meget fast føde han vil have. Sp mente at han skal have meget mindre mælk og meget mere “rigtig”mad. I det hele taget fik hun mig til at føle mig helt forkert over at jeg ikke planlægger ammestop foreløbigt.
Jeg vil gerne fortsætte amning i lang tid endnu. Har I en ide til hvad jeg kan gøre for at undgå at min søn bliver endnu mere tyk? Jeg hælder selv til at droppe fedtstof (og evt også frugtmos) i grøden og ellers passe på med færdigmad/grød som jo indeholder fedt og sukker. Derudover overvejer jeg at gå over til BLW metoden.
Men skal jeg også nedsætte antallet af amninger?
Mvh
Anne