Tomhedsfølelse og mælkeproduktion

Kære mor.

Kæmpe stort kram til dig, sikke et forløb i har været igennem. Hvor er jeg ked af at læse, at i helt fra starten af slet ingen opbakning havde eller fik hjælp til at afdække årsagen til at du ikke producerede nok mælk.

Det er rigtigt, at man kan få medicin til at sætte gang i mælkeproduktionen, og det er også rigtigt, at det ikke er så almindeligt i Danmark. Man kan dog diskutere for og imod dette, da primperan egentlig ikke er lavet til at starte eller øge mælkeproduktionen, og derfor tøver mange læger med at udskrive det. På den anden side er bivirkningerne ikke meget slemme, så fordelene ved fuldamning for både mor og barn skal selvfølgelig også vejes op mod ulemperne ved kortvarigt at benytte primperan.

De følelser, du oplever under udmalkningen tænker jeg kommer fra de følelser og oplevelser, som du havde under dit første ammeforløb. Ud af det, du har skrevet, så tror jeg også, at det er den fornemmelse, du har. Vores kroppe husker følelser længe efter vi selv har glemt dem eller skubbet dem væk. Udmalkningen bringer ubearbejdede følelser og minder op, da udmalkningen i dit første ammeforløb måske har været forbundet med mange følelser af frustration, tristhed, afmagt eller andre, negative følelser.

Jeg tænker, at det kan være en rigtig god idé, at du får fat i en ammevejleder, enten en frivillig eller en privatpraktiserende, hvor du kan få talt dit første ammeforløb igennem, og finde en vej til at slutte fred med følelserne omkring det forløb. I kan også se på, hvorfor det ikke ville lykkes første gang og hvad du kan gøre denne gang, for at undgå at det samme sker igen.
Dernæst kan du sammen med vejlederen lægge en plan for, hvordan dit næste ammeforløb kommer bedst muligt fra start. Det kan være en idé at skrive dine ønsker ned og give til din jordemoder når fødslen går i gang, så der kan tages hensyn til dine ønsker og de ting, du har med dig fra dit første ammeforløb.
Desuden kan du aftale med ammerådgiveren, at i tales ved kort efter fødslen også, så der bliver taget hånd om eventuelle problemer tidligt, inden det når at blive for omfattende. En ammerådgiver kan også hjælpe dig med argumenter i fht. lægen, hvis i finder ud af, at du har brug for primperan. Der er dog mange andre ting, der kan og bør undersøges og forsøges, inden man griber til primperan.

Chancen for at amningen lykkes denne gang er dog god, da du allerede inden fødslen er ved at forberede dig ved blandt andet at søge hjælp.
Derudover har du mere mælkeproducerende væv i brysterne her anden gang.
Du har en masse erfaring med dig fra det første ammeforløb, som bestemt også kan være en hjælp for dig.

Det er dog vigtigt, at du får bearbejdet følelserne omkring sit første ammeforløb, så de ikke kommer til at kaste en skygge over det nye forløb og eventuelt spænde ben ved at så tvivl og tage modet fra dig.

Men et nyt og vellykket ammeforløb kan være enormt helende, så jeg tænker, at det er vigtigt, at alle sejl bliver sat ind på at få det til at lykkes. Derfor vil jeg også anbefale, at du allierer dig med en ammerådgiver, der kan være der både før og i dagene og ugerne efter til at give støtte og opbakning.

Jeg krydser fingre for dig og ønsker dig alt det bedste med både den snarlige fødsel og også den nye ammerejse, du snart skal ud på.

De bedste hilsner fra

Camilla M. Olsen, ammerådgiver ved Forældre og Fødsel