Hej.
Jeg er nybagt mor til en lille dreng på snart 3 uger. Jeg har været meget udfordret på amningen og har på flere tidspunkter været ved at give op til flaske, hvilket jeg aldrig havde troet ville blive en realitet .
Til at starte med var problematikken at jeg fik sår og det derfor var meget smertefuldt ved hver amning. Sårene forsvandt efter en uge, men amningerne blev i den grad ikke nemmere .
Det er nu sådan at han har rigtig svært ved at tage fat og blive liggende (min sundhedsplejerske siger det er fordi jeg har flade brystvorter og skal derfor hjælpe til) trods at jeg hjælper med at mase brystet sammen, slipper han flere gange og bliver utålmodig og ender ofte i gråd.. Det resulterer i at de fleste amninger tager 1 1/2 til 2 timer, med pause og trøst ind i mellem. Jeg skifter også til andet bryst hvis han er helt umulig at lægge til det første. Det er oftest værst om aftenen. Jeg har forsøgt at pumpe ud efter han afviser brystet og der er rigeligt med mælk. Det er som om jo mere “slatten” brystet bliver jo sværere er det for ham at tage fat, trods hjælp.
Jeg er begyndt at frygte hver amning, fordi jeg ved hvilken kamp det er, det er især om natten at mit overskud er meget lavt og magtesløsheden tager over.
Det skal siges at han tager fint på som han skal.
Igår har jeg forsøgt med ammebrik af flere gange, men dette var helt umuligt, da de nærmeste faldt af ved de mindste berøring, jeg følte slet ikke jeg kunne få den til at sidde fast .
Igår aftes overgav jeg mig til sutteflasken (med udmalket mælk) efter gråd i en halv times tid ved brystet. Det fik ham til at falde til ro.. Jeg er nu bare bange for at det kan gøre amninger mere udfordrende, hvis vi fortsat giver ham det til natten.
Er der nogen gode råd jeg kan gøre ?
Mvh En frustrede mor