ammestop

14-07-2022

Skrevet af Karen igen

Test test, hvordan stopper jeg?
Hej med dig

Tak for dit spørgsmål.

Når du og dit barn er klar til at stoppe amningen er der flere måder at gøre det. Det mest naturlige, vil være at lade barnet vokse fra og selv mærke efter, hvornår han/hun er klar til at stoppe med at die. Barnet vil da stille og roligt vise mere interesse for anden føde og glemme at efterspørge brystet.

Hvis du har brug for akut at stoppe med at producere mælk, findes der receptpligtig medicin, der stopper dannelsen af mælk. I så fald skal du kontakte din egen læge.

Der findes mange argumenter for og metoder til at stoppe en amning ind i mellem disse to yderpunkter; naturlig afvending til medicinsk stop af mælkeproduktion - hvis dit behov ikke passer ind i det ovenfor beskrevede, vil jeg anbefale dig at ringe til én fra vores ammerådgiverteam. De vil kunne gå ind og give dig en meget mere individuel rådgivning, helt tilpasset dine behov. Du finder telefonnummer på vores ammerådgivere her: https://fogf.dk/ammeradgivning/

Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
Ammerådgiver hos Forældre og Fødsel