Amning og det præmature barn

Forfatter Annemi Frandsen, Diplom i sygepleje, Master i sundhedsantropologi, IBCLC, Neonatalsygeplejerske

Faktaboks

  • Tro på, at det kan lade sig gøre –og forvent ikke, at det lykkes før omkring terminstidspunktet(17,12)
  • Hud-mod-hud, så tidligt som muligt, så længe som muligt, kun begrænset af barnets stabilitet(10,11,12).
  • Indlæggelse på samme stue som dit barn (rooming-in) fremmer amningogså for det for tidligt fødte barn(13)
  • Start udmalkning så tidligtsom muligtog helst indenfor seks timer efter fødslen(3,14).
  • Hvis dit barn har fået en sut, så skal du bruge den mindre til dit barn, når du etablerer amningen(14,13)
  • Undgå at bruge suttebrik(17,13,16)Undgå flaske(13,14)
  • Anvendkontrolvejning ved amninger, hvis du oplever det hjælpsomt(13,14,19)
  • Følg den metode, som den afdeling, du og dit barn er indlagt på, bruger til afvænning af sonde og overgang til brystet

fakta

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-amning-af-boern/viden/Sider/maelkevejen.aspx

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-amning-af-boern/viden/Sider/maelkevejen.aspx

Mælkevejen

Ved at følge mælkevejen giver du dit for tidligt fødte barn og dig selv en god chance for at nå dit mål om amning (1). De enkleste råd, der kan gives til dig, der har født præmaturt og hvor barnet skal indlægges på neonatalafsnit: 

Når du føder for tidligt er det kendt, at du kan opleve en sorg ved ikke at gå din graviditet til ende (2). For nogen giver det rigtig god mening af skabe en følelse af samhørighed ved at dit barn får din mælk (2,3) 

Dit for tidligt fødte barn er måske ikke modent til at kunne spise selv og har brug for at få sin mælk via sonde (1,4). Til gengæld er modermælk det allerbedste du kan give dit barn – også selvom du ikke forestiller dig, at du skal amme dit barn ved brystet (5,6,7,8,9).

Når man følger mælkevejen (1) får du nogle milesten, hvor du kan følge din babys parathed til amning: 

  • Barnet snuser til brystet 
  • Barnet slikker og smager mælken 
  • Barnet søger, finder og får brystvorten i munden 
  • Barnet sutter og synker 
  • Barnet sutter og synker kortvarigt flere gange om dagen 
  • Barnet sutter mere effektivt og får mindre i kop/sonde 
  • Barnet sutter mere end der gives i kop og sonde 
  • Barnet får kun bryst 

Milesten

Vær opmærksom på den næste milesten og hvordan I sammen kommer derhen. At lære et for tidligt født barn at sutte på brystet tager tid og kræver tålmodighed (2). Hud mod hud er en god start og kan ikke overdrives (10). Tænk det således at dit barn jo skulle ligge i din mave og nu er det næstbedste sted; på din mave. Barnets stabilitet er det eneste, der kan begrænse tiden hud mod hud. Selv efter barnet er kommet ud af kuvøsen er hud mod hud det bedste sted for barnet (11,12). Børn er stabile, når de kan tåle at blive flyttet fra kuvøse til forældre (10) Efterlys gerne, at du så tidligt som muligt medindlægges med dit barn (Rooming-in). Amning er en fælles læring, der behøver, at I er sammen (13). 

Udmalkning

Sørg for, at du så tidligt som muligt kommer i gang med at malke ud, enten med hånden eller med maskine. Helst indenfor 6 timer efter fødslen (14). Spørg gerne personalet om de vil hjælpe dig. Hvis du skal malke ud i en længere periode kræver det som oftest en elektrisk malkemaskine (14). Det er også godt at have en malkemaskine hjemme til at bruge, hvis du kommer hjem før dit barn med sonde (tidlig hjemmeophold, mange steder kaldt for THO). Sørg for at holde en rytme med din udmalkning og ikke gøre det for uregelmæssigt. At malke ud om natten kan føles hårdt, men kan også være med til at forberede dig på, at dit lille barn også spiser om natten. Det gør ikke noget, at du i starten har mere mælk end dit barn spiser, da det kan fryses og bruges til at øge protein indholdet i din mælk, da protein indholdet falder over tid (15).  

Ammetip

Før dit barn er klar til at lægges til brystet kan det tilbydes modermælk i munden og modermælk kan bruges til mundpleje (11). Når barnet viser interesse ved at søge, slikke og smage, så tilbyd dit barn brystet flere gange i døgnet, når du, sammen med personalet, skønner, at barnet er parat og vågent. Der er ingen grund til at sige, at dit barn er for lille til at blive lagt til brystet. Det er barnets stabilitet, der kan begrænse adgangen til brystet. Form dit bryst, så barnet kan få fat. Vær glad for hvis dit barn viser fremskridt og går op ad mælkevejen. Undgå, at anvende suttebrik, selvom det er fristende, når dit barn viser interesse, men ikke er helt klar endnu til at tage fat på brystet og holde fast undervejs (16,17). Der er ikke nogen større studier, der støtter, at dette vil hjælpe dig til at amme dit barn. Det er almindeligt på neonatalafsnit, at tilbyde narresut. Brug den mindre, når du træner amning – tænkt at al suttelyst skal stilles ved mors bryst og at sutten kun bruges, hvis mor ikke er i nærheden (13). 

For nogle kvinder er det at kontrolveje en beskyttelse af amningen, når du skal etablere amning af dit præmature barn (14). Det er ikke helt tydeligt, hvorfor det hjælper, men måske kan det være, at det skaber sikkerhed i en usikker proces.  

Hvornår er barnet klar til at die

Der er ikke nogen bestemt alder, hvor barnet er klar. Nogle er klar, når de er 33 uger1 gamle eller før (de færreste) nogle er først klar, når de er 40 uger gamle (det er også de færreste). Så det præcise tidspunkt er afhængig af dit barn. Så tålmodighed, vilje og ammehjælp fra ammekyndige neonatalsygeplejersker eller 

Dialog med sundhedsplejersken

sundhedsplejersker er nøgleord, selvom mange faktorer spiller ind på om det lykkes (18). Vær opmærksom på, at personalets kendskab til anbefalingerne ovenfor også har indflydelse på din succes med amning – spørg venligt ind til deres praksis i forhold til udmalkning, minimering af sut og undlade brug af suttebrik under ammeetablering, hud mod hud kontakt under hele indlæggelsen, rooming-in og kontrolvejning (19). Dialog baner vejen for godt samarbejde omkring opgaven. 

WHO og viden om amning af det præmature barn

Denne artikel er baseret på to kliniske nationale retningslinjer samt primært tre danske artikler baseret på et studie af en årgang af for tidligt fødte børn indlagt på danske neonatalafsnit. Desuden er der suppleret med WHO’s anbefalinger til at beskytte, fremme og støtte amning af små, syge og for tidligt fødte nyfødte og et nordisk/canadisk arbejdsgruppe, der har arbejdet med tilpasning af WHO’s oprindelige ti skridt (10,11,12,16). Endelig henvises til andre artikler for at understøtte anbefalingerne (2,4,5,6,7,8,9,14,15,17) (18,13,19). Denne artikel berører ikke betydningen af sansesarthed og udviklingstilpasset pleje i forhold til amning af det præmature barn. 

 

Referencer 

1. 

Maastrup R. Mælkevejen, Videnscenter for amning af børn med specielle behov, Rigshospitalet. [Online]. [cited 2021 januar 3. Available from:   HYPERLINK "https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-amning-af-boern/viden/Sider/maelkevejen.aspx "   https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-amning-af-boern/viden/Sider/maelkevejen.aspx . 

2. 

Flacking R, Ewald U, Starrin B. I just wanted to do a good job. Experiences of becoming a mother and breastfeeding in mothers of very preterm infants after discharge from af neonatal unit. Social Science and Medicine. 2007: p. 2405-2416. 

3. 

Sweet L. Expressed breast milk as 'connection' and its influence on the construction of 'motherhood' for mothers of preterm infants: a qualitative study. International Breastfeeding Journal. 2008 December. 

4. 

Nyqvist K, Ewald U, Sjöden P. Supporting a preterm infant's behaviour during breastfeeding: a case report.J Hum Lact. 1996 Sep;12(3):221-8.. 

5. 

Victora. Breastfeeding in the 21st century: epidimeology, mechanisms and lifelong effect. The Lancet. 2016. 

6. 

Cristafalo et al. Randomized trial of exclusive human milk versus preterm formula diets in extremely premature infants. Journal of Pediatr. 2013 Dec: p. 1592-1595. 

7. 

Horta BL, Loret de Mola C, Victora CG. Breastfeeding and Intelligence: A Systematic Review and Meta-analysis. Acta Pædiatrica. 2015 Maj: p. 15-19. 

8. 

Isaacs et al. Impact of Breast Milk on Intelligence Quotient, Brain Size, and White Matter Development. Pediatric Research. 2010: p. 357-362. 

9. 

Hylander et al. Association of human milk feedings with af reduction in retinopathy among very low birthweight infants. Journal of perinatology. 2001 Sep: p. 356-362. 

10. 

Maastrup R, Vinter A. Center for Kliniske Retningslinjer. [Online].; 2015 [cited 2021. Available from:   HYPERLINK "https://cfkr.dk/media/353379/Klinisk%20retningslinje%20om%20hud-mod-hud-%20kontakt%20mellem%20pr%C3%A6mature%20b%C3%B8rn%20og%20deres%20for%C3%A6ldre.pdf"   https://cfkr.dk/media/353379/Klinisk%20retningslinje%20om%20hud-mod-hud-%20kontakt%20mellem%20pr%C3%A6mature%20b%C3%B8rn%20og%20deres%20for%C3%A6ldre.pdf . 

11. 

World Health Organization W. who.int. [Online].; 2020 [cited 2021. Available from:   HYPERLINK "file:///C:/Users/alfr/Downloads/9789240005648-eng.pdf"   file:///C:/Users/alfr/Downloads/9789240005648-eng.pdf . 

12. 

Nyqvist KH, Kylberg E, Hansen MN, Häggkvist AP, Maastrup R, Frandsen AL, et al. THE Neo-BFHI: The Baby-Friendly Hospital Initiativ For Neonatal Wards. [Online].: Nordic and Quebec Working Group; 2015. Available from:   HYPERLINK "https://www.ilca.org/main/learning/resources/neo-bfhi"   https://www.ilca.org/main/learning/resources/neo-bfhi . 

13. 

Maastrup R, Hansen B, Kronborg H, Hallum K, Bojesen S, Frandsen A, et al. Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice. The results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS ONE 2014 Sep 24;9(9). 2014b. 

14. 

Maastrup R, Hansen B, Kronborg H, Hallum K, Bojesen S, Frandsen A, et al. Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS ONE. 2014a. 

15. 

Bhatia J. Human Milk and the Premature Infant. Annals of Nutrition and Metabolism. 2013 August. 

16. 

Frandsen A, Sandfeld H, Zachariassen HH, Maastrup R. Center for Kliniske Retningslinjer. [Online].; 2019 [cited 2021. Available from:   HYPERLINK "https://cfkr.dk/media/363795/kr_etablering_af_amning_final_-1.pdf"   https://cfkr.dk/media/363795/kr_etablering_af_amning_final_-1.pdf . 

17. 

Maastrup R, et al. Nipple shield use in preterm infants: Prevalence, motives for use and association with exclusive breastfeeding—Results from a national cohort study. PlosOne. 2019 september. 

18. 

Briere C. An Integrative Review of Factors that Influence Breastfeeding Duration for Premature Infants after NICU Hospitalization. JOGGN. 2014 January. 

19. 

Maastrup R, Rom AL, Walloe S, Sandfeld H, Kronborg H. Improved exclusive bresastfeeding rates in preterm infants afte a nurse training program focusing on six breastfeeding-supportive practices. PLOS ONE. 2021 Februar.