Fravænning

Forfatter Julia Schiønning Truong, sygeplejerske, IBCLC, CEO ’Den Bedste Start’ – online ammehjælp (november 2022)

Faktaboks

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes fuldt ud til de er omkring 6 måneder. Herefter anbefales delvis amning i 12 måneder, gerne længere hvis mor og barn trives med det.
  •  Det kan også sagtens lade sig gøre at fortsætte amningen selvom barslen slutter og du skal tilbage på arbejde igen.
  • Fravænning går nemmest, hvis det planlægges. Langsom og naturlig nedtrapning anbefales, da det er skånsomt for barnet, og mælkeproduktionen kan samtidig følge med. På den måde kan smerter fra brystspænding og brystbetændelse forebygges.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen at børn ammes fuldt ud til de er omkring 6 måneder. Herefter anbefales delvis amning i minimum 12 måneder, og gerne længere hvis mor og barn trives med det (1). Når barnet ammes fuldt ud, bestyrer det, at barnet udelukkende får modermælk ved amning.

 De fleste børn er klar til mere fast føde omkring 6-måneders alderen, det er lidt afhængigt af barnets udvikling og parathed (1). Barnets tarme er umodne de første måneder og kan have svært ved at nedbryde andet end mælk, og derfor bør du tidligst introducere dit barn til andet efter 17 uger og gerne vente til det er omkring de 6 måneder. I takt med at dit barn får mere og mere fast føde, nedtrappes amningen lidt af gangen (1). Men så længe du og dit barn trives med amning kan i fortsætte som i vil.

 

Mit barn virker mere sulten, skal jeg stoppe med at amme?

Mange mødre oplever tidspunkter i ammeforløbet, hvor børnene efterspørger brystet mere, end de plejer (2). Man kan som mor hurtigt blive usikker og komme til at tro, at barnet er sultent og at man ikke har mælk nok. Denne bekymring er den hyppigste årsag til at begynde at give modermælkserstatning og stoppe amningen tidligere end planlagt (3). Som udgangspunkt får barnet den mængde mælk det har brug for, så længe det får lov til at spise lige så hyppigt og lige så længe det har lyst til (1). Du kan læse mere om tegn på barnets trivsel i artiklen “Trivselstegn”.

 Det kan være godt at huske sig selv på, at for børn, der bliver ammet, er amning ikke kun mad, men også tryghed, nærvær, ro og omsorg m.m. Så hvis dit barn efterspørger amning mere end det plejer, behøver det ikke nødvendigvis at være fordi, det er mere sulten. Det er også meget naturligt, at der er perioder med f.eks. udviklingsspring, nye oplevelser og indtryk eller nye rutiner, som kan få dit barn til at søge trøst ved brystet oftere. Det behøver ikke være grund til at give barnet modermælkserstatning eller mad før planlagt.

Det kan også være et ”appetit-spring”, og det, at barnet søger brystet hyppigere, er en måde at få mælkeproduktionen til at stige. Lad barnet spise lige så hyppigt og lige så længe det har brug for, så vil produktionen justerer sig til dit barns behov. Nogle gange kan det være en hjælp at udmalke efter amning for at stimulere brystet yderligere. Du kan også stimulere mælkeproduktionen ved at hvile sig og ligge hud mod hud med barnet (2). Hvis dit barn er under 6 måneder og du er i tvivl, kan det være en god idé at tale med en ammerådgiver fra Forældre og Fødsel, din sundhedsplejerske eller en IBCLC amme-vejleder som kan hjælpe dig med at vurdere, om dit barn har behov for andet end din mælk, inden du begynder med f.eks. modermælkserstatning eller skemad.

 

Kan jeg fortsætte med at amme selvom jeg starter på job igen?

Mælkeproduktionen er styret af udbud og efterspørgsel. Det vil i praksis sige, at når dit bryst tømmes for mælk, imen du ammer, vil det efterfølgende begynde at producere mere mælk og omvendt vil produktionen stille og roligt aftage i takt med at barnet ammes mindre (1).

De fleste børn klarer sig fint med andet mad, mens moderen er væk. Måske vil dit barn efterspørge brystet hyppigere, når du er tilbage igen, men det kan sagtens lade sig gøre at fortsætte amningen, selvom barslen slutter og du starter på arbejde igen (1) .

Mange mødre og børn trives f.eks. med at amme om morgenen inden de tager afsted og igen om eftermiddagen, aften eller til natten. Hvis du skal være væk fra barnet, inden det er gammelt nok til at få andet end mælk og du gerne vil have at dit barn fortsat får modermælk, kan du begynde at udmalke cirka hver 3. time (1). Du kan gemme mælken på køl, som barnet så kan få, mens du er væk. Samtidig sørger du for at opretholde mælkeproduktionen, fordi brystet fortsat bliver stimuleret hyppigt (4). Du kan med fordel læse mere om udmalkning og opbevaring af modermælk i artiklen ”Udmalkning”.

 

Ammestop og nedtrapning – hvordan gør jeg?

Der kan være mange gode grunde til, at man som mor/forældre ønsker at fravænne barnet. Når man er sikker på sin beslutning, kan det være en god idé, at begynde på et tidspunkt, hvor man har overskud f.eks. i weekend eller i en ferie og på et tidspunkt, hvor der ikke er andre store ting på programmet såsom indkøring i vuggestue, flytning eller familieforøgelse (1). Det kan også være en rigtig god idé at aftale på forhånd, hvem af dig og din partner, der gør hvad og hvornår. F.eks. om det er din partner, der skal putte og trøste barnet om natten, mens mor sover på sofaen, eller om mor skal trøste iført stram t-shirt eller stor trøje, evt. med en tår vand af kop til barnet, hvis det har svært ved at falde til ro (1).

Det kan være en god idé at lægge en plan over et par uger, hvor du f.eks. starter med at erstatte ét ammemåltid af gangen med noget, som barnet nemt kan spise og som det godt kan lide (1). Hvis dit barn efterspørger brystet på bestemte tidspunkter, f.eks. efter vuggestue, kan du måske give barnet noget at spise på vej hjem, eller aflede opmærksomheden med en leg eller noget andet. Det kan også være, at der skal et nyt hyggeligt putteritual til, hvis barnet gerne vil ammes inden sengetid.

 

Afbrydelse af mælkeproduktionen

Det kan være en god idé med langsom og naturlig fravænning både af hensyn til dit barn, men også for at mælkeproduktionen kan følge med ned og aftage gradvist. Hvis amningen stopper meget pludseligt, kan du få udfordringer med mælkestase, smerter pga. spændte bryster og brystbetændelse. Sommetider kan brystet alligevel blive så spændt, at du kan være nødt til at malke en smule ud for at tage toppen af spændingen. Du skal dog være opmærksom på ikke at malke for meget ud, da det så vil stimulerer brystet til at producere mere mælk (1). Det kan godt tage nogle uger før mælkeproduktionen stopper helt, så hvis nu du fortryder, at du er stoppet, kan det godt lade sig gøre at begynde at amme igen (2).

Det er muligt at stoppe mælkeproduktionen hurtigere med medicin. Egen læge kan udskrive et receptpligtigt lægemiddel som standser mælkeproduktionen. Der er dog en del bivirkninger forbundet med det, så forhør dig ved egen læge om fordele og ulemper ved den mulighed.

  

Referencer

1: Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 6, Det normale ammeforløb.

 

2: Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 9, Almindelige ammeproblemer.

 

3: Wambach K and Riordan J: Breastfeeding and Human Lactation, 5th edition (2016). Burlington MA: Jones and Bartlett Learning; Chapter 8, Postpartum Care.

 

4: Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 7, Udmalkning.