Faktaboks
- Kroppen har brug for energi for at fungere optimalt. Lavt blodsukker under et kritisk niveau, kan være meget skadeligt for det nyfødte barn og bl.a. påvirke hjernen.
- Det er helt naturligt at blodsukkeret hos nyfødte børn kortvarigt falder en smule efter fødslen. For at støtte denne naturlige omstilling, bør barnet komme op på moderens bryst hud-mod-hud lige efter fødslen, hvor det får mulighed for at die efter fødslen.
- Nogle børn har større risiko for at få lavt blodsukker efter fødslen end andre, bl.a. børn som er født for tidligt, hvis moderen har diabetes eller hvis fødslen har været stressende for barnet.
- Hvis du allerede i graviditeten ved, at dit barn kan være i risiko for at få for lavt blodsukker efter fødslen, kan det i mange være hensigtsmæssigt at opstarte udmalkning af råmælk allerede i graviditeten.
Blodsukker
Når vi spiser nedbrydes maden til bl.a. sukkerstoffer som optages i blodet, dette kaldes for blodsukker. Insulin, som er et hormon dannet i bugspytkirtlen, transporterer sukkerstofferne fra blodet ind i alle kroppens celler, og på den måde får kroppen energi til at kunne fungere optimalt (1). Lavt blodsukker under et kritisk niveau vil derimod give for lidt energi til kroppens celler og kan bl.a. være skadeligt for hjernen. For at forebygge dette bedst muligt, er det derfor vigtigt at være opmærksom på børn med særlige risikofaktorer (2). Blodsukkeret kan måles i en blodprøve og tages som oftest fra det nyfødte barns hæl, se billede.
Øget risiko for lavt blodsukker
Nyfødte børn med risiko for lavt blodsukker er bl.a. (2):
- Nyfødte af mødre med sukkersyge
- For tidligt fødte børn (før uge 37+0)
- Lav fødselsvægt
- Høj fødselsvægt (large for gestational age)
- Stress i forbindelse med fødsel, kan ses på blodprøve taget fra navlesnoren lige efter fødslen
Det er helt naturligt og ufarligt at blodsukkeret hos det nyfødte barn kortvarigt falder en smule, når navlestrengen klippes og kroppen skal vænne sig til, ikke længere at få tilført næring fra moderkagen hele tiden. Hos det raske barn født til tiden, vil selvregulering af blodsukkeret her starte. Det er vigtigt at understøtte den naturlige proces, ved at lade barnet kommer til brystet, hud mod hud efter fødslen, og ved at give det mulighed for at die lige så meget og lige så længe det har behov for. Dette vil hjælpe barnet i omstillingen fra livmoderen og forebygge for lavt blodsukker (2).
Symptomer
Symptomer på lavt blodsukker hos nyfødte kan bl.a. være:
- Sitren
- Uro
- Irritabilitet
- Sløvhed
- Slaphed
Behandling
Behandling med tilskud af modermælkserstatning skal gives på medicinsk indikation i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Modermælkserstatning bør gives så det forstyrrer ammeetableringen mindst muligt og barnet bør overgå til fuld amning så snart det er forsvarligt og muligt (2).
Børn med let og moderat risiko for lavt blodsukker lægges til brystet inden for de første 30 minutter efter fødslen, inden evt. behandling med tilskud af modermælkserstatning (3). Selv få dråber råmælk fra moderens bryst kan mindske risikoen for lavt blodsukker hos f.eks. nyfødte af mødre med sukkersyge (2). Råmælken er derudover højt koncentreret med antistoffer som styrker barnets immunforsvar og beskytter mod infektioner, samt hormoner der er med til at modne barnets tarm (4).
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning kan med fordel gives på kop eller lact-aidsystem, hvor barnet sutter på brystet samtidig med at det får tilskud, i stedet for sutteflaske, for at undgå at påvirke amningen mindst muligt (5). Det nyfødte barns mavesæk er kun på størrelse med en valnød, og normalt ville det passe godt til hyppige amninger, små mængder af råmælk samt naturlig stimulering af mælkeproduktionen. Modermælkserstatning fylder mavesækken hurtigere og gør barnet mere mæt, og det vil derfor efterspørge brystet i mindre grad (5). Dette kan resultere i at barnet sutter mindre mindre på brystet og af denne grund kan det være rigtig godt at opstarte udmalkning, for at stimulere mælkeproduktionen (6).
Ammeetablering
Det anbefales at du ligger så meget hud-mod-hud med barnet som muligt, da det bl.a. virker varmende og beroligende på barnet, så det ikke behøver bruge energi på at græde/kalde efter dig (2). Samtidig stimulerer det også din mælkeproduktionen ved hjælp af “kærligheds-hormonet” Oxytocin, som frigives i hjernen når barnet ligger hos dig (5).
Modermælk versus erstatning
Undersøgelser viser at rigtig modermælk er bedre til at regulere blodsukkeret sammenlignet med modermælkserstatning (5), så hvis der allerede i graviditeten er mistanke om at dit barn kan være i risiko for lavt blodsukker, eller har brug for tilskud i dagene efter fødslen, kan det være hensigtsmæssigt at du opstarter udmalkning allerede i graviditeten (6). Læs gerne Artiklen “Udmalkning i graviditeten”, hvor du kan læse mere om hvordan.
Referencer
- Nielsen, O. og Springborg, A. (2009). Ind under huden, Anatomi og fysiologi. København: Munksgaard. Kapitel 3, Ernæring, fordøjelse, stofskifte.
- Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 11, Særlige forhold hos barnet.
- Dansk pædiatrisk Selskab (2014). Hypoglykæmi-neonatal-national-guideline. https://paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_2014/neonatal_hypoglykaemi.pdf, Hentet d. 24/4-2022.
- Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 4, Amning - biologisk set.
- Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 6, Det normale ammeforløb.
- Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 7, Udmalkning.