- Faktaboks
- Graviditets sukkersyge (GDM) er en tilstand, hvor der i graviditeten er en lavere sukkertolerance i kroppen. Tilstand normaliseres typisk efter fødslen – om end der er forøget risiko for type 2 diabetes senere i livet. Amning nedsætter denne risiko
- Graviditetssukkersyge er forbundet med risiko for forsinket mælketilløb
- Graviditetssukkersyge er forbundet med øget risiko for fald i blodsukker hos baby efter fødsel, hvilket kræver fokus på at barnet ammer/får mælk hurtigt efter fødsel
- PCOS er en forstyrrelse i hormon tilstand hos kvinder, der kan påvirke ægløsning og cyklus, fertilitet, vægt, øge testosteron niveau.
- PCOS kan muligvis påvirke mængde af brystvæv, mælketilløb og mælkemængde.
- Der findes forebyggende tiltag og handlemuligheder du med fordel kan have fokus på i forhold til amning
Hvad er det og hvorfor tale om GDM og PCOS sammen
Om end det er to forskellige tilstande er der sammenfaldende faktorer, der kan påvirke din amning. Disse faktorer kan være gode at kende til, således at du har de bedste betingelser for at gøre de tiltag, der underbygger amningen bedst.
GDM er en diabetes lignende tilstand som påvises i graviditeten. Det konstateres via en sukkerbelastningstest. Denne udføres typisk som screening, hvis du som gravid har disponerende faktorer til sukkersyge eller hvis du tester positiv for sukker på urinstix. De fleste gravide med GDM kan kontrollere tilstand med diæt, men enkelte har brug for insulin. Din tolerance for sukker normaliseres oftest efter fødsel om end der er en risiko for at udvikle type 2 diabetes senere i livet. Denne risiko nedsættes ved amning.
PCOS er en hormon forstyrrelse hos kvinder, der bl.a. betyder øget dannelse af testosteron. Mange kvinder med PCOS har en uregelmæssig eller udeblivende menstruation og/eller ægløsning, det kan derfor også påvirke fertilitet.
Hvad betyder det for amning
Ved begge tilstande kan du gavne af at kende mulige udfordringer for bedre at kunne forebygge og handle.
En procentdel af kvinder med PCOS kan have lidt mindre udviklet bryst væv, hvilket kan have betydning for mælke mængde. Der er også set en tendens til forsinket mælketilløb. Ved GDM kan ligeledes ses forsinkelse i mælketilløb (De fleste kvinder får mælketilløb på 3-5 dagen). Derudover observeres barnet tæt de første timer, da der er let øget risiko for lavt blodsukker hos barnet. Der kan ses let øget risiko for brystbetændelse og svamp i ammeforløbet.
Hvad kan du gøre
- Ved begge tilstande, kan du med fordel håndudmalke i graviditet, fra 37+0. Således vil du have lidt at tilbyde din baby de første timer ved behov for supplering eller i tilfælde af forsinket mælketilløb.
- Stort fokus på amning inden for de første timer (eller stimulering med hånd), da dette kan have betydning for din mælkemængde senere i forløbet
- Hud mod hud så meget som muligt og hyppig amning.
- Hvis din baby ikke spiser så hyppigt de første dage (min 5 gange det første døgn og 8 gange de følgende) er det vigtigt brystet stimuleres på anden vis. F.eks. ved håndudmalkning.
- Hold øje med dit barns trivsel (”tjek bleen fra" sundstyrelsen anviser trivselstegn). Hvis mælketilløb er forsinket et døgn eller to, kan nogle børn kortvarigt have behov for supplerende mælk. Enten din udmalkede eller modermælkserstatning.
- Du kan forebygge brystbetændelse ved hyppig amning og gerne varierende ammestillinger. Du kan være opmærksom på områder af bryst, der ikke tømmes (hårde knuder i dele af bryst), samt på rødme, varme og feber.
- Du kan kende til tegn på svamp/trøske for hurtigere at kunne reagere. (Vedvarende hvide belægninger i din babys mund, rød/skællet/glinsende/irriteret hud omkring bryst, strålende smerter ind mod brystkasse.
Referencer
1: Sundhedsstyrelsen. (2023). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen
2; Wambach et al 2019.