Sansebearbejdning

Forfatter - Maj-Brit Birch Lykkegaard, Ergoterapeut, IBCLC, CEO ‘AmmeErgo’ (juni 2021)

Faktaboks

  • Dit barn har brug for dig til at regulere sit nervesystem 
  • Forebyg overstimulering ved at fordele sociale aktiviteter hen over ugen 
  • Hold øje med dit barns signaler og læg barnet til brystet, når det er vågent og roligt 

Øvelse gør mester 
Dit barn registrerer sensorisk information allerede mens det ligger i livmoderen og mærker dine bevægelser, smager på fostervandet, lytter til din stemme osv. Det øver sig bl.a. i at sutte og synke, hvilket kræver koordination af de forskellige sanseindtryk med de motoriske funktioner (1,2,3). Når du har født, skal dit barn til at lære at skelne sanseindtrykkene fra hinanden i en ny, stor verden, hvor tyngdekraften bl.a. spiller en rolle.  

Sansesystemet 
Vi har 8 forskellige typer sansereceptorer, som sidder rundt omkring i hele kroppen. De bombarderer hele tiden hjernen med information. Hjernens opgave er så at skrue op eller ned for informationen, så vi kan fokusere på det der er vigtigt i den kontekst vi er i (2). Det er det, man kalder for modulation. Når vi skal lære at integrere de forskellige sanseindtryk med hinanden, kræver det, at vi bliver udsat for passende mængder sansestimuli. Vi skal ikke have for meget og ikke for lidt for at have det godt. Mængden og varigheden af stimuli som vi trives med, er forskelligt fra person til person - sådan er det også for dit barn. Sanseintegration (figur 1) bliver udviklet, når dit barn har haft tid og ro til at lære at modulere sanseindtrykkene – og det kan du hjælpe med. 

Se figur 1  - Sanseintegration

For tidlig født 
Er dit barn født for tidligt, er der ikke så meget fedt rundt om nervefibrene i hjernen, og det gør, at signalerne har sværere ved at finde vej. Derved kan dit for tidligt fødte barn lettere overvældes af sansemæssige stimuli, end et barn født til tiden. Dit nyfødte barn har brug for din hjælp til at blive reguleret sansemæssigt for at føle sig tryg, uanset om det er født til tiden eller før tid. For at finde ud af om dit barn er overstimuleret, kan du holde øje med dets signaler (3).  

Tegn på at dit barn er overstimuleret 

  • Vender hovedet væk 
  • Strækker armene frem 
  • Spreder fingre eller tæer 
  • Rynker eller løfter øjenbrynene
  • Knyttede hænder 
  • Hurtige bevægelser af arme og ben 
  • Stirrende blik 
  • Gaber 
  • Nyser 
  • Gråd 

Hvis du oplever dit barn udviser nogle af ovenstående tegn, kan du fjerne nogle af de sansestimuli der er omkring barnet. Fx dæmpe lyset, slukke for tv og musik og vugge barnet med langsomme, rytmiske bevægelser (3). Det kan også være en god idé at fordele eventuelle sociale aktiviteter hen over ugen, så dit barns sansesystem har tid til at restituere imellem de forskellige aktiviteter (2). Når du skal amme dit barn, er det en god idé at tilbyde barnet brystet, når det er vågent og roligt. Det stadie kalder man for ”quiet alert state”. Det er også i dét stadie dit barn er i, når det udviser de første tegn på at ville sutte. Fx bevæger læber og tunge, vender hovedet mod brystet eller tager hænderne til munden (4,5). 

Tips til at forebygge overstimulering eller nedregulere dit barn 

  • Kendte omgivelser, forudsigelighed 
  • Rolige, faste tryk/massage inden amning  
  • Rytmiske, vuggende bevægelser 
  • Dæmpet belysning 
  • Afdæmpet, langsom stemmeføring 
  • Brug af vægttæppe over barnets underkrop under amning 
  • Brug af ammeklæde 
  • Hud mod hud kontakt 

 


Referencer

  1. Bojsen-Møller F (2005) Bevægeapparatets anatomi (12. udg.) Munksgaard Danmark, København 
  2. Bundy AC, Lane SJ (2019) Sensory Integration – Theory and Practice (3. udg.) F.A. Davis Company  
  3. Genna CW (2017) Supporting Sucking Skills in Breastfeeding Infants (3. udg.) Jones & Bartlett Learning, Burlington 
  4. Wambach K. Spencer B. (2021) Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning 
  5. Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2018