Faktaboks
- Dårlig sutteteknik kan skyldes andre ting end stramt tungebånd
- Du kan gratis og uden henvisning opsøge en øre-næse-halslæge for vurdering af, om dit barn har stramt tungebånd
- Ammestillinger, hvor tyngdekraften hjælper til, kan hjælpe nogle børn til at få bedre fat om brystet
- Et let tryk på dit barns kinder kan hjælpe det med at fastholde brystet i munden
Nyfødt med kort tungebånd
Undersøgelser viser, at mellem 3 og 11% af alle børn har stramt tungebånd og op til 44% af dem har spiseproblemer (1,2,3). Hvis dit barn har stramt tungebånd, kan det medføre en uhensigtsmæssig sutteteknik, der gør, at barnet har svært ved at få tilstrækkelig mælk ud af brystet. Barnet slipper måske ofte brystet, sluger meget luft, eller får mælken galt i halsen. Du kan også opleve smerter eller sår på brystvorterne, fordi der opstår friktion mellem dit barns undergumme og din brystvorte. Dårlig sutteteknik kan dog skyldes mange andre ting end et stramt tungebånd og et stramt tungebånd behøver ikke altid at blive klippet (4). Det er derfor vigtigt at være åben overfor andre behandlingsstrategier end frenotomi (klip af tungebånd).
Øget fokus – øget faglighed
De seneste år er der kommet meget fokus på stramt tungebånd. I 2020 udgav Komiteen for Sundhedsoplysning nye kliniske retningslinjer for vurdering af stramt tungebånd hos mature, diende spædbørn under 4 måneder med ammeproblemer. Retningslinjerne er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe og gør det lettere for fagpersoner at vurdere behovet for frenotomi. Retningslinjerne kan findes her (4). Man har valgt at anvende et skema der hedder TABBY, samt et flowdiagram, som kan findes her. Der er også lavet nogle små film, der gør det lettere at se, hvad man skal kigge efter. Se dem her.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du har mistanke om, at dit barn har stramt tungebånd, kan du opsøge en øre-næse-halslæge og få vurderet det. Andre fagpersoner kan også vurdere hvor stramt det er, men det er øre-næse-hals lægen, der skal vurdere om der er behov for et klip eller ej (4). Sørg for at fortælle øre-næse-halslægen hvordan du oplever ammeproblemerne og hvilke symptomer du ser hos dit barn.
For at hjælpe dit barn med at få bedre fat om brystet, kan du prøve at bruge en ammestilling, hvor tyngdekraften hjælper jer. Det kan fx være laid-back eller knæsiddende stilling. Tvillingestilling og oprejstsiddende stilling kan også være en hjælp for nogle (5). Du kan også hjælpe dit barn med at danne mere undertryk i munden ved at trykke med et let konstant tryk midt på dit barns kinder, mens det dier (5,6). Hvis du har fået sår på brystvorterne, kan du overveje at bruge en ammebrik indtil såret er lægt. Ammebrikken vil ikke fjerne problemet, så det er nødvendigt også at få kigget på dit barns sutteteknik og den måde du lægger dit barn til på. Det kan en IBCLC certificeret ammekonsulent hjælpe dig med.
Referencer
1: Hall D, Renfrew MJ (2005). Tongue Tie. Review. Archives of Disease in Childhood:90:1211-5.
2: Hogan M et al. (2005). Randomized controlled trial af division og tongue-tie in infants with feeding problems. J Paediatr. Child Health:41;246-50.
3: Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2018
4: Komiteen for Sundhedsoplysning (2020). National Klinisk Retningslinje for undersøgelse og behandling af ankyloglossi hos ammede spædbørn.
5: Genna CW (2017) Supporting Sucking Skills in Breastfeeding Infants (3. udg.) Jones & Bartlett Learning, Burlington
Wambach K. Spencer B. (2021) Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning