Supplering

Faktaboks

• Supplering er når du giver dit barn anden føde end din mælk direkte fra brystet 

• Hvis du vælger at supplere betyder det ikke, at du skal stoppe amningen 

• Malk ud når du supplerer, så du opretholder mælkeproduktionen 

• Vælg den suppleringsmetode der passer bedst til jeres behov 

 

Hvad er supplering? 

Supplering er når du giver dit barn andet end din mælk direkte fra brystet. Det kan være udmalket modermælk, modermælkserstatning eller fast føde. Du kan give supplering med mælk i en sprøjte, på kop, finger-feeding, sutteflaske eller lact-aid/SNS system. 

Hvorfor supplere? 

Der kan være flere årsager til at overveje supplering. Hvis du overvejer at starte med at supplere, kan det være en god idé at tale det igennem med din sundhedsplejerske eller ammekonsulent inden du begynder at supplere. Mange der starter med at supplere gør det, fordi de er i tvivl, om de selv har mælk nok (1). Det er helt normalt at få de tanker, hvis dit barn græder meget eller virker sultent. I langt de fleste tilfælde vil du kunne opregulere din mælkeproduktion, så den passer til dit barns behov. Det kan fx ske gennem hyppigere amning, stimulering af brysterne gennem udmalkning og sikre, at dit barn har en god sutteteknik. Der er dog nogle kvinder, som har svært ved at kunne producere nok mælk, fx hvis de er blevet brystreduceret (2,3), har hypoplasi (underudviklet brystvæv) (3) en stofskiftesygdom eller af andre årsager er påvirket på de mælkeproducerende hormoner (3).  

Hvordan kan jeg beskytte amningen når jeg supplerer? 

Hvis du vælger at supplere, betyder det ikke at du skal stoppe amningen. Hvis du ønsker at supplere i en periode og primært vil fuldamme, er det dog vigtigt at du malker ud hver gang du supplerer dit barn. Dette er fordi din krop regulerer mælkeproduktionen efter hvor meget dine bryster stimuleres, så hvis ikke du malker ud, vil din mælkeproduktion blive mindre (4).  

Hvilken suppleringsmetode skal jeg vælge? 

For at tilpasse suppleringsmetoden mest muligt til måden dit barn spiser ved dit bryst, kan det være hensigtsmæssigt at overveje hvilken suppleringsmetode du vil anvende samt hvordan. Ved at vælge en metode, der minder mest muligt om det at spise fra brystet, kan du i højere grad beskytte amningen, så dit barn ikke bliver forvirret eller begynder at foretrække at få mad på en anden måde end fra brystet. 

• Lact-aid/SNS system: Hvis dit barns sutteteknik er okay, kan du overveje at anvende lact-aid/SNS system. Det er et slags fleksibelt sugerør med en flaske du kan komme mælk i. Sugerøret fastgøres til dit bryst, og mens dit barn dier på brystet, kan du åbne eller lukke af for den ekstra mælk. Du kan læse mere om lact-aid her og se en video hvis du har brug for det.  

• Sprøjte: Hvis dit barn er nyfødt og kun har brug for meget små mængder ad gangen, kan det være hensigtsmæssigt at anvende en sprøjte med mælk, som du forsigtigt sprøjter ind i siden af dit barns mund. Gerne mens det sutter på din finger. 

• Kop: Kopmadning kan være et fint valg til supplering få gange eller ved små mængder. Vælg gerne en lille kop, som kan give sig, så du kan tilpasse bredden på koppen til dit barns mund. Lad dit barn sidde op på dit skød og placer koppen på dit barns underlæbe. Hæld kun mælken frem til dit barns læbe, men ikke ind i munden. Hold kun mælken horisontalt. Dit barn skal selv slikke mælken op fra koppen, da dette giver dit barn mere kontrol med måltidet. Se evt. en video af kopmadning her, hvis du har en lille nyfødt baby, eller her hvis din baby er større.  

• Finger-feeding: Denne metode kan være et rigtig godt alternativ til lact-aid eller flaskegivning. Du bruger du et lille bøjeligt sugerør, som det du også ville se ved lact-aid/SNS systemet. Sugerøret fæstnes med tape på din finger og dit barn kan sutte mælk fra sugerøret på din finger. Finger-feeding minder meget om det at die ved brystet og barnet styrer selv tempoet. Se video her.  

• Sutteflaske: En sutteflaske kan være udmærket at bruge som suppleringsredskab, hvis du bruger paced bottle feeding eller på dansk tilpasset flaskegivning. Se video her. Med denne metode sidder dit barn på skødet af dig, eller ligger på siden på dine lår med hovedet hævet højere end maven. Du tilbyder flasken til dit barn ved at røre med flaskesutten på underlæben og når dit barn åbner munden, lader du den glide ind. Hold de første 30-60 sekunder bunden af flasken nede, så dit barn ikke får mælk når det sutter. Det efterligner, at barnet skal sutte på brystet før din nedløbsrefleks aktiveres. Hæv derpå flasken, men kun til mælken ligger horisontalt i flasken. Dit barn skal på den måde selv sutte mælken ud og styrer derfor måltidet. Når dit barn holder pause, sænker du flasken, men stadig med flaskesutten i munden. Hæv den igen, når dit barn begynder at sutte igen. De naturlige pauser dit barn tager på denne måde er vigtige, for at det lærer at regulere sig selv. 

 

Referencer

1: Foverskov HK (2000): Er amning for alle? Et studie af psykosociale faktorers betydning for ammeophør. MPH, Århus Universitet. 

2: Souto GC et al (2003): The Impact of Breast Reduction Surgery on Breastfeeding Performance. J. Hum. Lact. 19, 43–49. doi:10.1177/0890334402239733. 

3: Almindelige ammeproblemer I: Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2023. p. 169-99 

4: Amning – biologisk set I: Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2023. p. 59-79.