Faktaboks
- God sutteteknik afhænger både af hvordan barnet lægges til brystet og af barnets fysiske formåen
- Dårlig sutteteknik kan medføre smerter og dårlig trivsel
- Sutteknik kan trænes
Sutteteknik eller ammeteknik?
Sutteteknik er det dit barn gør, når det dier hos dig, hvorimod ammeteknik er det du gør, som understøtter amningen. For at dit barn kan få godt fat om brystet og overføre tilstrækkelig mælk uden at blive udtrættet, kræver det, at dit barn har en god sutteteknik. Hvis dit barn trives og I begge har en god oplevelse med amningen, behøver du ikke spekulere mere over dit barns sutteteknik. Hvis du eller dit barn derimod oplever problemer, smerter, ubehag eller mistrivsel, kan det være en god idé at se nærmere på sutteteknikken.
Hvad er god sutteteknik?
Ofte beskrives god sutteteknik ud fra det man kan se udefra; at barnet har munden på vid gab og har en stor del af areola (det mørke område rundt om brystvorten) inde i munden, læberne er krænget udad, hagen rører brystet, næsen går fri og tungen ligger under brystvorten og svøber om brystvorten (1). Der er imidlertid andre vigtige faktorer der gør sig gældende for om barnet har en god sutteteknik, for det kræver koordination af 60 muskelpar og 6 kranienerver, for at kunne sutte og synke rigtigt (2). Hvordan dit barn bruger sine suttemuskler og hvordan bevægelserne koordineres med vejrtrækning og synkefunktion har derfor stor betydning for både din og dit barns oplevelse af amningen. I starten af amningen vil dit barn ofte sutte hurtigt og når mælken begynder at løbe, vil det sutte langsommere (1).
Symptomer som kan skyldes dårlig sutteteknik
- Klikkelyde fordi barnet taber vakuum
- Mælk løber ud af barnets mundvige
- Barnet bliver hvid rundt om munden
- Meget store kindmuskler
- Barnet falder hurtigt i søvn under amningen
- Barnet tager for lidt på i vægt
- Barnet virker utilpas under amningen eller afviser brystet
- Smerter i dine brystvorter når du ammer
- Din brystvorte er læbestiftformet eller afklemt lige efter amning
Oplever du nogle af symptomerne, kan du i første omgang sikre dig, at din ammeteknik er passende. Det kan du gøre ved at anvende en komfortabel ammestilling, samt at du lægger dit barn til brystet, så næsen er ud for brystvorten inden det åbner munden op. Dette vil ofte gøre, at munden åbnes højere op og dermed kan dit barn få mere af brystet i munden. Hvis du lader dit barns krop have en symmetrisk position, når det dier, vil muskelspændingen være mere ens i begge sider af kroppen og dermed kan sutteteknikken også bedres (3). Det kan også hjælpe barnet til at lave en forspænding i tungen, som gør det bedre kan sutte, hvis du lader det have en understøttelsesflade under fødderne, fx på din arm, dit ben eller en pude (4). Hvis disse forslag ikke hjælper, kan du overveje at få vurderet dit barns mundmotoriske suttefunktion af en ergoterapeut med speciale i spædbørns mundmotorik og amning (5). Ergoterapeuten kan guide dig i funktionel mundmotorisk træning du kan lave for at få dit barn til at svøbe bedre om brystet og styrke udholdenhed og koordinering af musklernes bevægelser (5,6,7,8,9). Du kan også forsøge med nogle kompenserende teknikker, så barnet får mere mælk uden at bruge flere kræfter (1).
Tips til at overføre mere mælk uden barnet skal bruge flere kræfter
- Brug lact-aid/SNS Se en video her
- Stimuler nedløbsrefleksen inden barnet lægges til
- Brug kompressionsteknik
- Giv barnet understøttelse under fødderne
- Lad barnet gribe om din finger
- Støt barnets kinder med ballarinagrebet
- Hold din finger med et konstant blødt tryk på den bløde del lige bag barnets hage
Det er vigtigt at finde årsagen til den dårlige sutteteknik, så problemet ikke fortsætter. I de fleste tilfælde vil ovenstående forslag kunne hjælpe, så dit barn får en bedre oplevelse med at die fra brystet. Synes du ikke det hjælper, er det vigtigt du søger hjælp hos egen læge, en ergoterapeut eller en IBCLC ammekonsulent, der kan guide dig videre, da problemet i nogle tilfælde kan følge barnet længere ind i livet og give problemer med overgangskost og indtagelse af fast føde (9).
Referencer
1: Sundhedsstyrelsen. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; 2023.
2: Smith LJ (2007). Impact of Birthing Practices on the Breastfeeding Dyad. Journal of midwifery and women’s health, 52(6),621-630.
3: Mulder PJ (2006). A Concept Analysis of Effective Breastfeeding. J Obsted Gynecol Neonatal Nurs. 1. Maj 2006;35(3):332-9.
4: Genna CW (2017). Supporting Sucking Skills in Breastfeeding Infants (3. udg.). Jones & Bartlett Learning.
5: Lykkegaard MB, Rytter SLO (2023). Ser I mig? – Dysfagi hos ammede spædbørn. Kandidatspeciale, Roskilde Universitet.
6: Page-Goertz S, Chevreux E (2021). The Ill Child: Breastfeeding Implications. In: Wambach K. Spencer B. Breastfeeding and Human Lactation, sixth edition. Burlington: Jones & Bartlett Learning; 2021. p.619-73.
7: Gonzales PR, Perez-Cabezas V, Chamorro-Moriana G, Molinero CR, Vazquez-Casares, AM, Gonzalez-Medina G (2021). Effectiveness of Oral Sensory-Motor Stimulation in Premature Infants in the Neonatal Intensive Care Unit (NICU) Systematic Review. Children 2021, 8(9), 758 https://doi.org/10.3390/children8090758
8: Greene Z, O’Donell CPF, Walshe M (2016, 20. sep). Oral stimulation for promoting oral feeding in preterm infants.
9: Kamity R, Kapavarapu PK, Chandel A (2021). Feeding problems and long-term outcomes in preterm infants - A systematic approach to evaluation and management. Children. 2021, 8(12) 1158 https://doi.org/10.3390/children8121158