Faktaboks
- Dysfagi er det kliniske ord for synkebesvær som kan medføre fejlsynkning og mælk i lungerne
- Hvis dit barn fejlsynker ofte kan det få lungebetændelse
- Dysfagi er et symptom som alle kan få
- Hvis dit barn er født for tidligt, har anatomiske anormalier eller en hjerneskade, er der større risiko for at det kan udvikle dysfagi
- Det er ikke din skyld, hvis dit barn har dysfagi
Det kan være frygtelig frustrerende, når amningen ikke fungerer. Måske føler du, at du har prøvet alle de gode råd, men at det ikke virker? Hvis du oplever, at dit barn føler ubehag ved at die hos dig, måske fejlsynker eller ikke tager nok på kan det være, at dit barn har dysfagi.
Hvad er dysfagi?
Dysfagi var i mange år kendt som synkebesvær (1), men i 2022 kom der en dansk definition. Den lyder: “Dysfagi forstås bredt som funktionsnedsættelser, der enten forhindrer eller begrænser indtagelsen af føde og væsker, og som gør synkning risikabel, ineffektiv, ubehagelig eller som påvirker livskvaliteten“ (1,2). Dysfagi kan altså betyde, at dit barn indtager mindre mælk og derfor ikke tager tilstrækkeligt på, men der behøver ikke altid være en sammenhæng med vægten. Der er flere forskellige tegn du kan være opmærksom på, for at spore dig ind på om dit barn oplever dysfagisymptomer. Nogle af symptomerne kan være, at dit barn hoster eller holder vejret under amningen, spilder mælk ud af mundvigen, laver flitsbue eller krummer sig sammen, har en ”våd” eller pivende lyd i stemmen efter amning, ikke tager nok på, har gentagne lungebetændelser, har meget fremtrædende brækrefleks, har svært ved at fastholde vakuum eller udtrættes hurtigt (3). Symptomerne behøver ikke at være til stede alle sammen, men typisk vil du kunne se flere af tegnene.
Hvem får dysfagi?
Dysfagi er et symptom alle kan få, men der er højere risiko for dysfagi, hvis dit barn er fx er født for tidligt, har medfødte anatomiske anormalier eller en hjerneskade (3). Disse faktorer kan nemlig gøre, at dit barn har svært ved at koordinere sutte-synke-vejrtrækning og det kan medføre dysfagi. Der er dog også udefrakommende ting, der kan gøre det risikabelt, ineffektivt eller ubehageligt for dit barn at die. Det kan fx være I bruger en ammestilling, som dit barn ikke kan slappe af i, eller at du har et meget hurtigt nedløb, som dit barn ikke kan følge med. Disse ting er heldigvis forholdsvis lette at gøre noget ved.
Hvad kan jeg selv gøre?
- Hvis du har et hurtigt nedløb og oplever, at dit barn ikke kan følge med, kan du tage barnet fra brystet når det første nedløb kommer og lade det løbe ud i en stofble eller en kop. Læg derefter barnet til igen, når mælken ikke sprøjter helt så kraftigt ud af brystet (4,5,6).
- En ammestilling, hvor dit barns mund falder hen over dit bryst og fastholdes af tyngdekraften, kan være hjælpsomt. Det gør at mælken løber langsommere ud fordi flowet skal arbejde imod tyngdekraften (4,5,6).
- Du kan forsøge forsigtigt at afklemme nogle af mælkegangene med din hånd. Det er vigtigt du gør det med strakte fingre, så de rammer et større område af brystet og at du ikke gør det hele tiden. Vær opmærksom på, at denne metode kan medføre tilstoppede mælkegange, hvis det gøres ofte samme sted (4).
Hvis ovenstående forslag ikke virker, kan du kontakte din sundhedsplejerske eller din læge og fortælle om dit barns symptomer. Det er lægen der skal henvise jer videre, hvis dit barn skal udredes for dysfagi.
Udredning for dysfagi
I Danmark har vi endnu ikke faste retningslinjer for hvordan et spædbarn, som ikke har tabt sig mere end 7% kan blive udredt for dysfagi (7). Udenlandske forskere har foreslået, at alle spædbørn med dievanskeligheder eller suttebesvær udredes for dysfagi og at det bør gøres i tre led (3):
- Indledende screening. Vil typisk være en observation af barnets måltid (ved bryst, flaske eller andet) foretaget af din sundhedsplejerske eller en ammekonsulent.
- Klinisk evaluering. Består af en fysisk undersøgelse og en standardiseret undersøgelse af måltidet, muligvis en synketest. Kan foretages af nogle ergoterapeuter i kommunen eller på hospitalet, som er specialiseret i dysfagi.
- Instrumentel evaluering. Vil kun ske i helt særlige tilfælde. Bliver foretaget på hospitalet og kan bestå i en endoskopisk undersøgelse (FEES), hvor et lille bøjeligt rør med et kamera føres ind igennem næsen og ned i svælget. Det kan i særlige tilfælde også vurderes, at en radiologisk undersøgelse (FVES) er nødvendig.
Hvis det viser sig dit barn har dysfagi, kan du blive henvist til en ergoterapeut, der kan instruere dig i øvelser og kompenserende tiltag du kan lave med dit barn, som vil forbedre dieoplevelsen for dit barn.
Referencer
1: Nielsen AH, Eskildsen SJ, Danielsen J, Haastrup P, Jellinghof AB, Riis J, Krarup AL, Mortensen HR, Philipsen BB, Rommel N, Melgaard D (2022). Defining dysphagia – a modified multi-professional Danish Delphi study, Scandinavian Journal of Gastroenterology, DOI:10.1080/00365521.2022.2151850
2: Dansk Selskab for Dysfagi (2022). Definition. Lokaliseret 31.5.2024 på https://dysfagi-dsd.dk/definition/
3: Umay E, Eyigor S, Giray E, Saygi EK, Karadag B, Kocaaslan ND, Yuksel D, Demir AM, Tutar E, Tikiz C, Gurcay E, Unlu Z, Celik P, Akyuz EU, Mengu G, Bengisu S, Alicura S, Unver N, Yekteusaklari N, Uz C … Nazli F (2022). Pediatric dysphagia overview: best practice recommendation study by multidisciplinary experts. World Journal of Pediatrics. 2022(18)715–724. Doi.org/10.1007/s12519-022-00584-8
4: Genna CW (2023). Supporting Sucking Skills in Breastfeeding Infants (4. udg.). Burlington: Jones & Bartlett Learning.
5: Wambach K, Spencer B (2021). Breastfeeding and Human Lactation (6. udg.). Burlington: Jones & Bartlett Learning.
6: Sundhedsstyrelsen (2021). Amning – en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen.
7: Lykkegaard MB, Rytter SLO (2023). Ser I mig? Dysfagi hos ammede spædbørn. Roskilde Universitet.