Faktaboks
- Hud-mod-hud kontakt efter fødslen mellem mor og barn har en positiv virkning på amningen og på barnets trivsel
- Hyppig amning er med til at fremme mælkeproduktionen og hjælper barnet til at øge vægten
- Der er store individuelle forskelle på, hvor tit og hvor længe et nyfødt barn har brug for at blive ammet. Som udgangspunkt anbefales amning minimum 8 x i døgnet, men det er vigtigt at du ammer dit barn lige så ofte og lige så længe, det har behov for det
- Gode ammestillinger forebygger smerter og sår og det giver barnet de bedste muligheder for at få godt fat, så det kan tømme brystet effektivt for mælk
Amning af et barn i trivsel
Hud-mod-hud
Uforstyrret hud-mod-hud kontakt efter fødslen mellem mor og barn har en positiv virkning på amningen og dermed også på barnets trivsel. Undersøgelser viser, at flere mødre får etableret en velfungerende amning og ammer i længere tid, når de ligger hud-mod-hud med deres barn (1). Når et nyfødt barn ligger nøgent på moderens mave, igangsættes dets medfødte evner til at søge og finde brystet, så det kan begynde at sutte for første gang. Et rask barn, født til tiden, vil oftest være vågent og opmærksomt de første par timer efter fødslen og dette er derfor et rigtig godt tidspunkt at gøre det (2).
Tidlig stimulering af brystet, når barnet sutter, har både betydning for mælkeproduktionen under amme-etableringen og på længere sigt (3). Men hvis du og dit barn af den eller anden årsag bliver adskilt efter fødslen, kan I ligge hud-mod-hud på et senere tidspunkt, når det kan lade sig gøre. I tilfælde, hvor adskillelsen er af længere tid, kan det være hensigtsmæssigt at opstarte udmalkning med hånden for at stimulere mælkeproduktion (4), læs evt. mere om det i artiklen Udmalkning. Barnet kan også stor gavn af at ligge hud-mod-hud med din partner eller en anden pårørende, indtil du er klar.
Hud-mod-hud har derudover en lang række fordele for både dig og dit barn. Bl.a. påvirker det barnets temperatur, vejrtrækning, puls og blodsukker til at ligge mere stabilt, medvirker til mindre stress og gråd, hvilket giver et roligere barn der bruger mindre energi og dermed taber sig mindre (1). Hos dig, øges udskillelsen af "kærlighedshormonet" Oxytocin, som bl.a. virker afstressende, styrker tilknytningen mellem jer, hjælper livmoderen med at trække sig sammen så blødningen mindskes, og derudover påvirker det nedløbsrefleksen så mælken løber under amning (1). Lig gerne hud-mod-hud med dit barn så meget som muligt de første uger indtil amningen er godt i gang, og gerne længere.
Hyppig amning
Hyppig amning er med til at øge din mælkeproduktion, hjælpe dit barn til at tage på i vægt og forebygger gulsot. Generelt anbefales hyppig amning, minimum 8 gange i døgnet efter barnets første levedøgn.
Men der er stor forskel på hvor hyppigt et nyfødt barn har brug for at spise, samt hvor længe det spiser af gangen (1). Nogle børn skal f.eks. ammes 12 eller flere gange i døgnet og andre trives fint med 6 amninger. Derfor er det rigtig vigtigt at du ammer dit barn efter dets behov, lige så ofte det beder om brystet, og lige så længe det vil spise både dag og nat. Det vil være med til at sikre at dit barn får lige præcis den mængde mælk det har brug for og hjælpe til en stabil mælkeproduktion (1).
Vær opmærksom på at lægge dit barn til brystet så snart det viser de første tegn på sult. Dit barn viser tidlige tegn på at det vil sutte, når det begynder at lave suttebevægelser med mund og tunge, bevæge sine arme og ben, søger efter brystet og putter fingrene i munden (1). Her er det et godt tidspunkt at få sat sig godt til rette og lægge barnet til brystet i en god ammestilling. I starten kræver det måske lige et par forsøg inden barnet har godt og ordentlig fat, men der er oftest tid til at prøve et par gange inden barnet bliver så sulten at det bliver uroligt og utålmodigt.
Hvis barnet ikke får mælk efter det har vist sine første sulttegn, vil det herefter typisk blive uroligt, komme med klynkelyde og græde indimellem. Hvis det fortsat ikke får mælk viser de sene sulttegn sig som vedvarende gråd, uro og bevægelse af hele kroppen, rødme i ansigtet for til sidst at blive så udmattet at det falder i søvn (1). Det kan være svært at få lagt et meget grædende barn til brystet, så nogle gange kan det være en god idé at få berolige barnet - gerne hud-mod-hud - inden.
Gode amme stillinger
I de første uger og måneder som nybagt mor, vil du komme til at bruge mange timer i døgnet på at amme dit barn. Det er derfor rigtig vigtigt at du er opmærksom at bruge nogle gode ammestillinger. Gode ammestillinger forebygger nemlig både smerter og sår og det giver barnet de bedste muligheder for at få godt fat på brystet så det kan sutte effektivt (1). Det kan også være en god idé at skifte mellem flere forskellige ammestillinger, da det kan hjælpe til at aflaste ømme brystvorter i starten samt være med til at sikre en god mælkeproduktion på sigt (1). Der er både fordele og ulemper ved de forskellige ammestillinger, og de kan bruges hver især i forskellige situationer. Bl.a. er "Tilbagelænet ammestilling" god til at aktivere barnets medfødte søge/sutte reflekser og behagelig for dig at slappe af i og "Tvillingestillingen" er god til efter et kejsersnit, hvor man har ondt i arret eller hvis man har meget store bryster. Du kan læse mere om nogle af de forskellige stillinger i artiklen Ammestillinger. Husk på at det, ligesom alt andet nyt, godt kan kræve lidt tålmodighed og øvelse for jer begge.
Tegn på trivsel
Der er flere ting du som nybagt mor kan kigge efter for at vurdere trivslen hos dit barn. Hvis du bliver i tvivl efter I er kommet hjem fra fødestedet, kan du altid kontakte ene ammerådgiver fra Forældre og Fødsel (du finder telefonnumre på ammerådgiverne her), din sundhedsplejerske, egen læge eller en IBCLC amme-vejleder som kan hjælpe dig med at vurdere om amningen er optimal.
Tegn på at mælken er løbet til, og at barnet får den mængde, det har behov for de første 4-5 dage
- Mærk efter brystspænding i forbindelse med at mælken er ved at løbe til, kig efter om det drypper med mælk fra det andet bryst når du ammer eller ved lyden/synet af dit barn og lyt efter synkelyde når barnet har diet et stykke tid.
- 6-8 daglige våde bleer, minimum 4 daglige afføringer.
- Afføringen skifter farve og konsistens den første uge, fra tyktflydende klistret sort/grøn til grynet orange og gul.
(1)
Generelle trivselstegn hos barnet
- Barnet er vågent, opmærksomt og ikke sløvt.
- Viser sulttegn, virker interesseret og spiser minimum 8 gange i døgnet.
- Virker veltilpas og er ikke konstant urolig eller grædende.
- Har normal hudfarve, ikke bleg, grå eller gullig.
(1)
Referencer
1: Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 6, Det normale ammeforløb.
2: Wambach K and Riordan J: Breastfeeding and Human Lactation, 5th edition (2016). Burlington MA: Jones and Bartlett Learning; Chapter 7, Perinatal and Intrapartum Care.
3: Wambach K and Riordan J: Breastfeeding and Human Lactation, 5th edition (2016). Burlington MA: Jones and Bartlett Learning; Chapter 3, Anatomy and Physiology of Lactation.
4: Sundhedsstyrelsen. (2021). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 7, Udmalkning.