Udmalkning

Forfatter Julia Schiønning Truong, sygeplejerske, IBCLC, CEO ’Den Bedste Start’ (april 2021)

Faktaboks

  • Udmalkning kan være et rigtig godt værktøj til enten at igangsætte, vedligeholde eller øge din mælkeproduktion
  • Du kan enten vælge at håndudmalke med dine hænder eller med en brystpumpe
  • Det kan være en hjælp, hvis du stimulere din nedløbsrefleks ved at være afslappet og massere brystet, inden du går igang 
  • Det kan tage tid at få oparbejdet en mælkeproduktion - så husk at være tålmodig
  • Udmalet modermælk kan holde sig 3 dage i køleskabet og 6 måneder i fryseren
Udmalkning med brystpumpe

Udmalkning med brystpumpe

At udmalke
Mange mødre kommer på et tidspunkt i løbet af deres amme-forløb, til at stifte bekendtskab med at udmalke. Udmalkning kan nemlig være et rigtig godt værktøj til enten at igangsætte, vedligeholde eller øge mælkeproduktionen. Dette kan være nødvendigt ved f.eks. for tidlig fødsel, hvor barnet endnu ikke er stærkt nok til at die effektivt ved brystet, vægttab hos barnet, brystspænding når mælken løber til, brystbetændelse, sår på brystvorterne som skal have ro til at hele, eller hvis mor og barn skal være adskilt (1). 

For at få mest muligt ud af din udmalkning, kan du med fordel starte med at stimulere nedløbsrefleksen med blid massage af brystet, samtidig med at du forsøger at være så afslappet som muligt. Det giver nemlig de bedste betingelser for udskillelsen af Oxytocin, som udover at være kendt som kærlighedshormonet, også stimulerer nedløbet (2). Undersøgelser viserm at dette forbedrer resultatet, og det samme er gældende, hvis du udmalker samtidig med at du ammer, sidder tæt med barnet, gerne hud-mod-hud, eller evt. kigger på et billede af det, udmalker på begge bryster samtidig eller skifter undervejs (1). Husk på at være tålmodig, det kan godt tage tid at få godt gang i mælkeproduktionen, og i starten er det normalt, at der kun kommer ganske lidt. 

Hvis du skal udmalke over en længere periode, som f.eks. ved oparbejdning af mælkeproduktion ved for tidlig fødsel, kan en elektrisk pumpe anbefales, og ellers er en manuel/batteridrevet brystpumpe eller håndudmalkning oftest tilstrækkeligt for kortere perioder. Husk altid en god håndhygiejne, evt. afvaskning af bryst samt grundig rengøring af brystpumpe og beholdere (1).   

Håndudmalkning 
Fordelen ved at kunne hånd-udmalke er, at du kan gøre det hvor som helst og når som helst, hvis behovet opstår. Du er altså ikke afhængig af at have en masse udstyr med eller adgang til strøm. Det kræver ofte lidt øvelse i forhold til teknikken og er nemmest at prøve hvis brystet ikke er alt for spændt. Håndudmalkning er  især velegnet til de første dage efter fødslen, inden den blivende mælk løber til, hvor brystet endnu kun producerer råmælk (2). Det kan nemlig være lettere at opsamle de få, klæbrige dråber, der kommer, med en ske eller et lille bæger som f.eks. kan gives direkte i munden på barnet eller opsamles med en lille sprøjte og evt. gemmes på køl (1).   

Sådan kan du gøre: 

  1. Tag fat om brystet og placer fingrene yderst på areola (det mørkere område rundt om selve brystvorten), tommelfingeren øverst og pege-og langefinger under brystvorten
  2. Pres hånden ind mod brystkassen og klem fingrene sammen om mælkegangene, så mælken presses ud, gentag og fortsæt sådan hele vejen rundt, så alle mælkegangene tømmes.
  3. Når mælken ikke længere løber, kan du starte forfra med at stimulere nedløbsrefleksen med blid massage og derefter gentage processen (1).

Du kan også se hvordan på denne video lavet af Unicef – The baby friendly initiative (3): 

Hand expression video - Baby Friendly Initiative (unicef.org.uk) 

Brystpumpe 
Vælger du at bruge en brystpumpe, skal du være opmærksom på, at tragten har den rigtige størrelse så den passer til din brystvorte, samt at styrken på vakuum skal kunne reguleres. Hvis tragten er for lille eller vakuum er for kraftigt, kan du risikere at få sår og ømme brystvorter (1). Du skal kunne mærke at det suger godt til så mælken kan flyde - uden at det gør ondt. På den måde ved du, at den sidder optimalt (4). 

Opbevaring, holdbarhed, optøning og opvarmning.
Modermælk kan holde sig 3 døgn placeret bagerst i køleskabet ved højst 5 grader og 6 måneder i fryseren. Dog ødelægges en del af antistofferne i mælken ved frysning og opvarmning over 60 grader. Det bedste er derfor frisk mælk, varmet op i vandbad til kropstemperatur på ca. 37 grader (1).  

Optøning af frossen modermælk kan gøres langsomt i køleskabet hvor det f.eks. optøs over natten, i et koldt vandbad over et par timer, eller hurtig opvarmning i et varmt vandbad. Vær opmærksom på at brug af mikroovn til opvarmning af modermælk giver risiko for at dele af mælken har meget høje temperaturer, og at baby kan brænde sig hvis man ikke får blandet mælken godt, samt at det kan ødelægge de levende celler i mælken (1).
 
 
Når modermælk først har været optøet eller opvarmet, bør det ikke genfryses eller opvarmes igen pga. risikoen for bakterievækst. Brug altid beholdere/poser som er godkendt til fødevarer (1).  
 


Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. (2018). Amning - en håndbog for sundhedspersonale. København: Sundhedsstyrelsen; Kapitel 7 
  2. Wambach K and Riordan J: Breastfeeding and Human Lactation, 5th edition (2016). Burlington MA: Jones and Bartlett Learning; Chapter 7, Perinatal and Intrapartum Care, page 256-257. 
  3. Unicef UK – The baby friendly initiative. (2015). Hand expression video, via. Youtube, 12/3-21, Hand expression video - Baby Friendly Initiative (unicef.org.uk) 
  4. Wambach K and Riordan J: Breastfeeding and Human Lactation, 5th edition (2016). Burlington MA: Jones and Bartlett Learning; Chapter 12, Breast pumps and other technologies.