Ambulant fødsel
De seneste uger har der i medierne og på de sociale medier været en del debat om lukningen af barselshotellet på Rigshospitalet. Reaktionerne har været alt fra førstegangsforældres bekymringer om at blive sendt ud i kulden med et få timer gammelt barn, til udtalelser om, at barselsophold er en unødvendig luksus, som ikke skal betales af skatteborgernes penge. Barselstilbuddet er et nemt sted at spare for regionerne, men flere fagfolk har udtrykt bekymring om, at tidlig udskrivelse efter fødsel kan have negative konsekvenser for bl.a. den tidlige amning og tilknytning mellem barn og forældre. Argumentet er, at man måske sparer penge her og nu, men at løsningen bliver dyrere på længere sigt, da det har sundhedsmæssige konsekvenser længere ud i fremtiden.
Udskrivelse efter fødsel
Betegnelsen ”ambulant fødsel” dækker over, at man udskrives inden for de første 24 timer efter fødslen. Med lukningen af barselshoteller på flere hospitaler vil det dog komme til at betyde udskrivelse direkte fra fødeafsnittet, hvilket vil sige 4-6 timer efter fødslen. Dette gælder de kvinder, der har født ukompliceret, dvs. hvor der ikke er opstået komplikationer i graviditeten, under fødslen eller de første timer efter fødslen, at kvinden er sund og rask, og at både mor og barn er velbefindende efter fødslen. Tilbuddet om barselsophold mere end 24 timer efter fødslen omfatter kvinder, der i fagligt perspektiv har haft en kompliceret fødsel – fx hvis man har fået kejsersnit, hvis man har svangerskabsforgiftning, hvis barnet har brug for indlæggelse på børneafdeling, eller der er andre komplikationer opstået under graviditet eller fødsel.
Konsekvenser af tidlig udskrivelse
Det er dog ikke hensigtsmæssigt kun at forholde sig til, om en fødsel har været kompliceret eller ukompliceret ud fra et rent medicinsk perspektiv. Hvorvidt en nybagt familie har brug for pleje og observation efter fødslen bør ikke kun defineres ud fra et fysiologisk perspektiv, men fra bredt perspektiv, hvor der også tages højde for kvindens og partnerens psykologiske velbefindende.
Fra forskning inden for området ved vi, at de fleste nybagte forældre faktisk foretrækker at komme hjem i egne omgivelser så tidligt som muligt. Dog er det vigtigt, at forældrene selv har medindflydelse på udskrivelsestidspunktet, så de selv kan være med til at vurdere, hvornår de føler sig klar til at komme hjem. Samme forskning har vist, at hvis man bliver udskrevet, før man er klar til det, kan det føles utrygt at komme hjem og man kan som forældre stå med en følelse af, at man ikke kan tage vare på sit nyfødte barn. Samtidig ved man, at tidlig udskrivelse efter fødsel har fået antallet af genindlæggelser af spædbørn til at stige – fx på grund af ammeproblemer, for stort vægttab eller gulsot hos barnet.
Denne viden støttes yderligere i et nyt dansk studie, Broken expectations of early motherhood, som har undersøgt nybagte mødres oplevelse af den tidlige barselstid efter genindlæggelse med et barn i mistrivsel. Baggrunden for studiet er en antagelse om, at for tidlig udskrivelse efter fødsel og genindlæggelse kan have negativ indflydelse på tilknytningen mellem mor og barn og på moderens tiltro på egne forældreevner. Mødrene i studiet ønskede som udgangspunkt en rolig barselstid hjemme med deres nyfødte. På grund af forskellige komplikationer oplevede kvinderne, at disse forventninger bristede, når genindlæggelse viste sig at være nødvendigt, fordi det gav en oplevelse af ikke at kunne tage vare på sit eget barn i hjemmet. Kvinderne oplevede en usikkerhed og utryghed i det at være forældre.
Et kritikpunkt ved studiet er, at datamaterialet kun bygger på interviews af 8 kvinder. Det er dog en af forudsætningerne for et studie som dette, hvor man undersøger personers oplevelser af en hændelse, og gennem interviews får et meget stort materiale, som skal analyseres og inddeles i emner, og som ikke kan måles og vejes. Samtidig kunne det have været en fordel, hvis man også havde undersøgt partnerens oplevelse af forløbet, og ikke kun moderens, for at understøtte partnerens oplevelse af at være en del af forløbet.
Ikke desto mindre kan studiets resultater bruges til at understrege over for beslutningstagere, at tidlig udskrivelse efter fødsel i nogle tilfælde ikke er uden konsekvenser, og at den første tid efter fødslen kræver grundig information og støtte for at lykkes.
Gør opmærksom på behovet
Står man over for en tidlig udskrivelse efter fødsel, skal man ikke frygte for sin eget og sit barns sikkerhed. Danmark er et af de sikreste lande i verden at bringe børn til verden i, og trods flere års store besparelser på fødeområdet og i sundhedsvæsenet generelt, står den kendsgerning stadig fast. Trods nedprioriteringen af barselshoteller rundt om på landets fødesteder er der stadig et tilbud om opfølgning ved ambulant fødsel. Har man født ambulant, ringes man op fra fødestedet inden for det første døgn efter fødslen, og ved behov tilbydes man et hjemmebesøg af jordemoder. Desuden har man mulighed for at kontakte fødestedet døgnet rundt de første døgn efter fødslen, hvis man har behov for at snakke med en jordemoder eller evt. en barselssygeplejerske, indtil man er blevet kontaktet af sundhedsplejen. Man har altså altid en hjælpende hånd at tage fat i, hvis behovet opstår.
Som kommende forældre er det vigtigt, at man gør opmærksom på det, hvis man føler sig utryg ved tidlig udskrivelse. Vi kan nemmere råbe beslutningstagere op, hvis kommende og nybagte forældre og sundhedspersonale står sammen om at gøre opmærksom på, at besparelserne på fødeområdet har været for store.
En måde, du kan hjælpe ved at råbe beslutningstagere op, er at melde dig ind i Forældre og Fødsel her.