Når du er gravid, fødende eller barslende i Danmark, er du som oftest tilknyttet det danske sundhedsvæsen. Dette betyder blandt andet, at du har en række rettigheder, som vanligvis betegnes patientrettigheder. De gælder dog også for dig som bruger, selvom du ikke nødvendigvis er syg eller føler dig som en patient i klassisk forstand. En af de centrale rettigheder du har, er det informerede samtykke, som beskrives i denne artikel.
I Danmark er det såkaldte informerede samtykke helt grundlæggende for princippet om brugerens selvbestemmelsesret. Alle behandlinger betragtes som tilbud, og du alene har ret til at bestemme om du vil, eller ikke vil, have den behandling, du bliver tilbudt. På trods af at mange omtaler eksempelvis tilbuddet om igangsættelse, som noget de skulle, hænger det altså ikke sådan sammen. Der er intet du skal – du tilbydes behandlinger og dem kan du altid sige nej tak til. Det hænger faktisk helt omvendt sammen: I Danmark, er det sundhedspersonen, der efter du er blevet grundigt informeret om et behandlingstilbud, skal spørge dig om lov til at opstarte den. Og dét er princippet bag det informerede samtykke.
Hvad er et informeret samtykke?
Retten til et informeret samtykke står indskrevet i Sundhedsloven og du skal i udgangspunktet give samtykke forud for alle behandlinger. En behandling betyder i denne sammenhæng, alt hvad en sundhedsperson foretager sig af både medicinske og ikke medicinske indgreb i relation til dig. Det gælder også når du er gravid, skal føde eller barsle, uanset om det foregår hjemme, på klinik eller på sygehus.
Grundlæggende består et informeret samtykke af to ting:
- Information
- Selve samtykket
De hænger tæt sammen, da et samtykke uden information vil kunne betragtes som mangelfuldt – og i mange tilfælde rent juridisk som ugyldigt. På samme måde er grundig information uden dit samtykke, heller ikke nok. Graden af information afhænger af situationen, men skal i langt de fleste situationer som minimum indeholde information om din helbredstilstand, behandlingsmulighederne samt risici og komplikationer ved den behandling sundhedspersonen tilbyder dig. Det er deres ansvar, at informationen tilpasses dig og din situation. Det betyder i praksis, at de skal sikre, at du har forstået den information der er givet inden du beslutter dig for enten at takke ja eller nej til behandlingstilbuddet.
Selve samtykket, altså din tilladelse, gives oftest enten mundtligt eller skriftligt. Begge er lige gyldige. Der kan dog i særtilfælde gives stiltiende samtykke, men i en sådan situation er det sundhedspersonens ansvar, at være fuldstændigt sikker på, at du utvivlsomt er enig i behandlingen.
Hvad betyder det informerede samtykke for mig?
Det betyder for det første, at du skal give tilladelse til at sundhedspersoner må give dig en behandling og/eller lave et indgreb på dig. Her gælder alt lige fra små indgreb, så som at påsætte en hjertelydskurve (CTG) til store operationer som et kejsersnit.
Det betyder også, at I som familie har krav på grundig information når I tilbydes behandling af både jer og jeres barn og ikke mindst, at I skal give tilladelse til behandlingen. Dette uanset om der er tale om tilbud i graviditeten, så som sukkerbelastningsundersøgelse (OGTT), indgreb under fødslen, som ovenstående eller tilbud efter fødslen så som hælprøve (PKU) på dit barn.
I har altså til enhver tid krav på at få svar på jeres spørgsmål omkring alt omhandlende behandlingen og dens alternativer forud for at I beslutter om I vil takke ja eller nej.
Det er dog vigtigt at pointere, at der gælder særlige regler ved livstruende tilstande, men at du også har ret til at takke nej til livsreddende behandling. En sundhedsperson må for eksempel ikke opstarte blodtransfusion på dig, hvis du aktivt har fravalgt dette – også selvom du risikerer at dø uden. Der gælder dog igen særregler hvis du som forælder/værge ikke samtykker til livsreddende behandlinger for dit barn.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke mener, jeg har givet et informeret samtykke til en behandling, som jeg har fået?
Da samtykket består af de to dele; information og selve samtykket, vil det være i strid med loven, såfremt du ikke:
1) har fået tilstrækkelig information
2) ikke har givet tilladelse til behandlingen.
Hvis du mener, at der er blevet iværksat en behandling uden du har givet et informeret samtykke, har du mulighed for at klage over dette.
Proceduren for hvordan du klager afhænger af hvor du er blevet behandlet og hvem du gerne vil klage til. På hospitalerne i Danmark findes uvildige patientvejledere, der kan hjælpe dig videre.
Referencer:
- Om informeret samtykke og journalføring heraf, Styrelsen for patientsikkerhed
- Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger
- Sundhedsloven