På Roskilde Fødeafdeling vægter man tre ting særligt
højt. Det er grundig forældre- og fødselsforberedelse, at man føder i en jordemoderledet ordning adskilt fra hospitalet, og at man kender sin jordemoder.
”Vi ønsker at give familierne den viden, de har brug for for at sætte sig fri”, siger Jacqueline Vejlstrup, der er jordemoder på og medejer af Roskilde Fødeklinik.
Valg af fødested
”Vi er et af ganske få fødesteder i Danmark, som
forholder sig til evidensen omkring valg af fødested, siger Jacqueline Vejlstrup. ”Evidensen siger helt entydigt, at fødsel uden for hospital for raske kvinder er mere sikkert for kvinder på den måde, at det er lige så sikkert for barnet, men at der er markant lavere risiko for blødning, større bristninger, anlæggelse af kop, kejsersnit med videre. Så hvis sikkerheden
for kvinderne også tælles med (og det bør den vel, ikke sandt?) så vil det altså sige, at det at føde som rask kvinde uden for hospital sammen med en jordemoder, der selvfølgelig har et tæt samarbejde med lægerne på hospitalet, det er sikrere.”
”Fordelene ligger i, at en fødselsklinik er ledet af nogle selvstændige jordemødre, som arbejder efter jordemoderprincipper, som er anderledes end obstetriske principper og guidelines.”
Jacqueline Vejlstrup mener, at der er masser af fantastiske
jordemødre, der arbejder på hospitalernes fødeafdelinger,
men hvis de får at vide af lægerne eller af deres lægeskrevne retningslinier, at der skal være
så og så meget fremgang i fødslen, for ellers falder
de for tidsgrænsen, så kan de være lige så dygtige,
det skal være, men det er ikke en jordemoderledet
klinik så, og derved er fordelene ikke så markante.
Roskilde Fødeklinik er ejet og ledet af fire jordemødre. De omtaler det selv som et jordemoderkollektiv, og Jacqueline Vejlstrup er det ene af de fire medlemmer. Deres særlige ligeværdige og hjertevarme arbejdsfællesskab er noget, jeg som redaktør for Forældre og Fødsel tydeligt kan mærke, da jeg kommer på besøg til rundvisning og en snak om, hvorfor det er vigtigt, at forældre kan vælge at føde på en fødeklinik.
Fødsels- og forældreforberedelse
”På Roskilde Fødeklinik får man en grundig fødsels og
ammeforberedelse – 10 timer”, siger Jacqueline Vejlstrup. ”Vi taler om, hvor meget arbejde, det faktisk er at amme. Vi plejer gerne at sige, at man skal have ”fem dage i sengen, fem dage omkring sengen og fem dage i nærheden af sengen.” Hun fortæller, at ud af de 85%, der gerne vil fuldame i de 6 måneder kun for de 15%. Til informationsaftenerne taler jordemødrene med de kommende forældre om, hvordan det kan være, at fuldamningen ikke lykkes for flere. ”Vi har jo barselsorlov, så der burde være tid til at fokusere på amningen, men der er nogle amningsfjendtlige mekanismer i samfundet. Nogle af dem ligger hos os selv, og nogle af dem ligger i de forventninger, vi har til, hvor meget vi skal af alle
mulige andre ting. Derfor gør vi meget ud af at tale om, at 85% gerne vil fuldamme, men at kun 15 % lykkes med det. Hvad ligger der i det gap, og hvad skyldes det?”
Ro efter fødslen er helt centralt
”Og så analyserer vi de ting sammen. Der er lidt for meget mobiltelefoner, og lidt for meget, at man skal ud og være med til alle mulige ting, siger Jacqueline Vejlstrup”. Hun fortæller, at jordemødrene giver en plan til forældrene om besøg efter fødslen, hvor der står information om, at det er en god idé at holde korte besøg, og at man også kan vælge ikke at have noget besøg i den første uge. Nogle forældre er meget bange for, at familie og venner bliver sure, hvis de først kan komme på besøg efter en uge, men hun oplever, at mange forældre er enormt glade for det, hvis de lykkes med at skabe ro den første uge. At man kender sin jordemoder ”I Danmark er det underprioriteret, at man kender sin jordemoder”, fortæller Jacqueline Vejlstrup. ”På Roskilde Fødeklinik baserer vi os på det, der hedder ”relationsbaseret omsorg”. Der er så mange videnskabeligt dokumenterede fordele ved relationsbaseret
omsorg i forbindelse med graviditet og fødsler, at det nærmest er forbløffende og faktisk også en lille smule uetisk, at ikke alle i landet bliver tilbudt at kende deres jordemoder. For når man ifølge evidensen, kan reducere for tidlig fødsel med 25%, og man kan reducere antallet af andre indgreb – herunder kejsersnit og epiduralblokader – bare ved at kende sin jordemoder - så kan jeg slet ikke se, hvordan man kan forsvare, at ikke alle får den mulighed. I Danmark har vi valgt at satse på en fødselsomsorg, som er centraliseret omkring en institution og ikke omkring kvinderne.”
48-timers-garantien
Hvis man føder som førstegangsfødende på et hospital, er der indført en 48-timers garanti, hvor man må få lov til at blive på barselsgangen, mens man bliver udskrevet ambulant efter nogler timer, når man har født på en fødselsklinik. ”Jeg kan godt forstå, man skal have den garanti, men det er at stikke sig selv blår i øjnene, hvis man tror, at det er det, der tæller. Vi har endnu ikke mødt nogen, der har syntes, det var utrygt at gå hjem ambulant fra Roskilde Fødeklinik. Familierne går hjem
fire-seks timer efter fødslen – eller måske lidt mere. De kommer hjem, når barnet har suttet rigtig godt, og vi følger op, når de er kommet hjem. Det er det, der betyder noget. Det er ikke det, at man har ligget på en overfyldt og underbemandet barselsgang i 48 timer.”
Fødeklinikkens opstart
Ulricce Frandsen og Susanne Lerche talte om at starte en fødeklinik med en flad demokratisk og kollektiv ledelse. Ulricce Frandsen kendte Lea Mejdahl Petersen, og de havde hørt om Jacqueline Vejlstrup. Sammen fik de fire stykket et tilbud sammen til regionen, da fødeklinikken blev udbudt i offentlig udlicitering. ”Jeg havde brækket benet på det tidspunkt
og stod uden arbejde, og det passede fint med, at jeg kunne sidde og skrive fødeklinikkens retningslinjer. Regionen har en række betingelser, når man vil åbne en fødeklinik. Man skal kvalificere til et lån, og man skal kvalificere til at konformere med de forskellige standarder, der skal være til patientsikkerhed, akkreditering mm. - præcis som alle andre fødeafdelinger. Og så skrev vi et tilbud om, hvad vi kunne tilbyde af fødselsforberedelse, af kendthed og også hvad vi
kunne tilbyde af vores samlede erfaringer. Vi fik maksimumspoint på alle fem parametre, og derfor vandt vi licitationen ”, siger hun.
Vi vil gerne påvirke fødselskulturen
Roskilde Fødeklinik deltager i den offentlige debat om bl.a. sen afnavling. På Roskilde Fødeklinik bliver alle børn først afnavlet efter nogle minutter – også selvom de skal have lidt starthjælp til vejrtrækningen. På hospitaler bliver børn, der mangler
ilt, afnavlet lige efter fødslen for at komme over på et livredningsbord i den anden ende af føderummet. ”På hospitaler har man fastgjort iltudstyret ovre i hjørnet i ergonomisk højde for børnelægerne, men vi har – og har været meget højlydte om det – monteret vores iltudstyr på en lille IKEA-vogn. Barnet skal ikke undvære sit blod, selvom det skal have noget luft, det skal have begge dele for at have det godt,
siger Vejlstrup.” Derfor er det en vigtig del af indretningen af Roskilde Fødeklinik, at iltvognen kan flyttet hen til moderen og barnet, hvis der skal gives ilt. Endnu et eksempel på patientcentreret omsorg. Jacqueline Vejlstrup fortæller, at der ikke er plads til alt barnets blod, før det er født, fordi lungerne ikke er foldet ud endnu. Hvis man venter med at klippe
navlestrengen til barnet har trukket vejret i flere minutter,
bliver der plads til hele barnets blodvolumen, og alt blodet vil blive transporteret over i barnet fra moderkagen.
De gode fødselsoplevelser
”Vi vil gerne skabe rum til at fortælle om de gode fødsler, og derfor beder vi forældrene om at fortælle om deres fødsler. Vi kalder det fødselspral, og vi samler ikke kun på ukomplicerede vaginale fødsler. Vi samler også historier om kejsersnit og om andre fødsler, som har været gode. De har været gode, fordi forældrene har følt sig set og hørt, og de har følt sig taget hånd om, fulgt på vej og respekteret. Jeg siger ikke, at hospitalsfødende ikke føler sig respekteret, men det er svært at nå at opbygge det forhold, hvor respekten kan nå at manifestere sig over længere tid. Respekten trives bedre, når man rigtigt kender folk”, siger Vejlstrup.
Det er lettere at stille spørgsmål, når man kender sin jordemoder
”Rigtigt mange af de andengangsfødende, vi modtager,
og af dem, som føder hjemme, det er jo folk, som har været noget igennem, som de ikke vil gentage, og som føler, at de er blevet klogere, og hvis de bare havde vidst, hvad de ved nu, så ville de havde stillet flere spørgsmål eller sige: det har jeg faktisk ikke lyst til. Når du kender din jordemoder, så er det
meget lettere at spørge og bede om begrundelser for indgreb”, fortæller Jacqueline Vejlstrup. Hun tror, at trygheden ved at kende sin jordemoder godt nok til, at det er let at bede om forklaringer eller sige nej, det er med til at holde antallet af indgreb nede. Hun mener også, at mange kvinder er bedre til at fortælle om sig selv, eller fortælle hvis der er nogle forhold
eller problemer derhjemme, som det er godt at vide
for jordemoderen. ”Vi opdager tingene tidligere her på fødeklinikken. Jeg har jo også arbejdet på hospital i mange år, og jeg kender den verden fuldstændig, men jeg kan aldrig vende tilbage den efter at have arbejdet på en anden måde. Jeg kan mærke, hvor meget jeg har misset før – også rent jobtilfredshedsmæssigt. Det er
bare federe”, siger hun.