Siden årene omkring 2011 har igangsættelse af fødslen før 42 fulde uger - dvs. når man er gået to uger over termin - været et fast tilbud på alle danske fødesteder. Igangsættelsestilbuddet gælder alle raske lavrisikogravide, dvs. gravide, der har haft en normal graviditet, er sunde og raske og som venter ét barn. Igangsættelsesproceduren blev indført for at nedbringe antallet af børn, der dør i mors mave efter 42. graviditetsuge, og er blandt andet undersøgt i studiet Perinatal outcomes following an earlier postterm induction policy: a historical cohort study, som blandt andet er lavet af fødselslæge Morten Hedegaard – den tidligere klinikchef fra Rigshospitalet, som i 2016 under stor mediebevågenhed forlod sin stilling i protest mod besparelser. I studiet undersøgtes antallet af igangsættelser og udfaldet blandt nyfødte i perioden fra 2000-2012. Konklusionen på studiet blev, at der i perioden sås en stigning af antallet af igangsættelser, samt en bedring i udfaldet for et stigende antal nyfødte. Man pegede derfor på, at der måtte være en sammenhæng mellem disse, og på den måde blev igangsættelsesproceduren blåstemplet. Studiet er dog flere gange blevet kritiseret, blandt andet fordi det ud fra undersøgelsesmetoden ikke er muligt at konkludere, om det forbedrede udfald skyldes det stigende antal igangsættelser eller andre forbedringer i behandlingen af nyfødte i samme periode. Samtidig er bedringen i udfaldet for nyfødte i høj grad sket i perioden før 2011, altså før antallet af igangsættelser steg eksplosivt – og derfor kan disse forbedringer selvsagt ikke tilskrives det øgede antal igangsættelser.
Et nyt studie
I et nyligt udgivet dansk studie Effects of induction of labor priorto post-term in low-risk pregnancies: a systematic review sammenholdes evidensen for effekten af igangsættelse af fødslen i uge 41 med igangsættelse i uge 42. I studiet konkluderes, at der ikke kan påvises en øget risiko for, at barnet går til i mors mave ved graviditet over termin – det kan altså ikke fastslås, om det er en fordel at afvente spontan fødsel eller sætte fødslen i gang hverken efter 41 uger eller 42 uger. Til gengæld ses der en øget risiko for bl.a. akut kejsersnit, manglende fremgang i fødslen, bakteriel infektion i fostervandet og andre komplikationer ved igangsættelse i uge 41 frem for uge 42. Studiet konkluderer derfor, at der ikke er evidens for rutinemæssig igangsættelse af fødslen før 42 fulde graviditetsuger, da risikoen for indgreb påvist er forøget, og at forbedringen af udfaldet for mor og barn ikke kan påvises. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at andre undersøgelser har vist, at høj alder hos den gravide (over 40 år) og højt BMI (over 35) giver øget risiko for at barnet går til i mors mave, også selv om man ellers har en normal graviditet.
Faglig uenighed
Der er stor faglig uenighed om, hvorvidt igangsættelse før 42 fulde uger er god idé eller ej, da fordelene ikke med sikkerhed kan påvises i undersøgelser. Som kommende forældre er dette en vigtig information at have med sig, når man skal tage stilling til tilbuddet om igangsættelse, hvis man er gået over termin – og lige så vigtigt at vide, at igangsættelse over termin er et tilbud og ikke et krav. Hvis man som gravid går over termin, vil man blive tilbudt hyppige kontroller på sygehuset, indtil man føder spontant eller fødslen bliver sat i gang. Her undersøger man, om graviditeten fortsat går planmæssigt og om barnet har det godt og vokser som det skal inde i maven. Vælger man at sige nej til tilbuddet om igangsættelse fortsætter disse kontroller, indtil man går spontant i fødsel.
Det er vigtigt at understrege, at dette kun drejer sig om igangsættelse grundet graviditet over termin hos ellers sunde og raske gravide. Komplikationer som svangerskabsforgiftning, nedsat fostertilvækst, for meget eller for lidt fostervand eller andre graviditetskomplikationer kan medføre tilbud om igangsættelse - også før termin - hvor det kan være af stor betydning for et forbedret udfald af fødslen, at graviditeten bliver afsluttet.