KLYX – SKAL, SKAL IKKE
Der var engang en kvinde, der snart skulle føde. Det hun frygtede mest ved fødslen var KLYXET, et afføringsmiddel, hun skulle have, for at tømme tarmen. Kvinden gik i fødsel, fik sit klyx og fødte sit barn. Efter fødslen skulle kvinden til efterfødselssamtale, hvor jordemoderen blandt andet havde til opgave at opspore dårlige fødselsoplevelser. Kvinden havde haft en helt igennem dårlig fødselsoplevelse. Hele efterfødselssamtalen handlede om KLYX; hvor meget kvinden havde frygtet det, at det havde levet op til hendes værste forestillinger, men at hun jo havde gjort det for barnets skyld, og sikke et held for barnet havde jo klaret fødslen flot.
Kvinden sad i overvejelser om hun overhovedet ville have et barn til, for så skulle hun jo have det KLYX igen!
Kvinden i denne lille fødselsfortælling havde den opfattelse, at KLYX ikke var et valg, men noget hun skulle have for overhovedet at kunne føde. Kvinden skulle have sikret sig information og viden om både formål, fordele og bivirkninger af KLYX, inden hun sagde ja, og personalet på fødegangen skulle ligeledes have sikret sig, at kvinden vidste, hvad hun sagde ja til.
Du har ret til medbestemmelse
Du har til hver en tid ret til at kende både fordele og ikke mindst bivirkningerne af selv det mindste indgreb før, under og efter en fødsel. Ligesom enhver gravid, fødende og barslende har ret til at sige NEJ til en hvilken som helst behandling.
Syd for grænsen - i Tyskland - kan en gravid få frataget forældremyndigheden over det ufødte barn og på den måde blive tvangsbehandlet, hvis barnet skønnes i livsfare! I Danmark har en kommende mor til hver en tid ret til at frasige sig en behandling, også selv om det kommer til at påvirke hendes barn i maven. Ikke mindst derfor har kvinden krav på at kende både fordele, men også bivirkningerne på enhver given behandling.
Til gengæld kan en nybagt mor eller far i Danmark få frataget forældremyndighederne midlertidigt over det nyfødte barn, hvis de nægter barnet en behandling, der kan redde barnets liv. I praksis sker det yderst sjældent at forældre ikke giver samtykke til behandling. Men der er langt fra at sige nej til en livreddende behandling og til blindt at give samtykke til alle indgreb og behandlinger. Forældre skal stadig til hver en tid kende formålet med behandlingen, bivirkninger og allerhelst også hvad der findes af alternativer. Hvis forældrene er meget i tvivl eller meget uenige om diagnose eller behandling er det en god idé at spørge om en ”second opinion” en anden fagmands/læges vurdering.
FUA – Fordele, Ulemper og Alternativer
Som gravid, fødende og barslende bør du altid inden et indgreb eller en behandling sikre dig viden om formål, ulemper/bivirkninger og om hvilke alternativer, der er. Især kan dialogen om alternativerne tit udvikle sig til en konstruktiv dialog, hvor du selv og evt. din partner bliver mere inddraget og føler, I får en større medbestemmelse om forløbet.
Informeret samtykke
- Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra en sundhedsperson
- Samtykke til behandling skal være frivilligt
- Samtykket skal være udtrykkeligt, det er dog tilstrækkeligt med et mundtligt samtykke
- Et stiltiende samtykke kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt, hvis det er utvivlsomt, at patienten er enig i behandlingen
- Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke
- Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-,behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om andre behandlingsmuligheder samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes
- Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger
- Informationen skal gives på et sådant tidspunkt, at der er tid til spørgsmål og fornøden overvejelse
- Informationen skal gives på en sådan måde og i et sådant omfang, at patienten i den nødvendige udstrækning forstår indholdet og betydningen af informationen